Corona har gjort vandreture til folkesport

Generelt dyrker danskerne mindre motion. Men nye tal viser, at coronakrisen for alvor har fået flere til at gå en tur

Kristeligt Dagblads journalist Else Marie Nygaard på vandretur med sin datter Anna og hendes veninde ved Damhussøen
Kristeligt Dagblads journalist Else Marie Nygaard på vandretur med sin datter Anna og hendes veninde ved Damhussøen Foto: Leif Tuxen

I en tid med corona-lukkede idrætsforeninger og fitnesscentre har rekordmange danskere kastet sig over en motion, der kan dyrkes i fri luft alene eller med passende afstand til andre. På blot fire år er andelen, som dyrker gå- og vandreture, tredoblet blandt voksne og femdoblet blandt børn, viser ny undersøgelse.

”Det er tydeligt, at når det organiserede idrætsliv lukker ned, skifter mange til de aktiviteter, de stadig kan dyrke. Men derudover har der i de seneste år været et stigende fokus på gåturens betydning for sundhed og fysisk velbefindende,” siger Steffen Rask, leder af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2020 fra Idrættens Analyseinstitut.

Han tilføjer dog, at netop dette fokus for nogles vedkommende kan betyde, at nogle interviewpersoner i 2020 bogfører gåture som motion, som de ikke ville give denne betegnelse i 2016, som der sammenlignes med.

Samlet er der over de fire år sket et fald i idrætsdeltagelsen fra 61 til 57 procent. Men gå- og vandreture er til gengæld vokset fra en deltagelse på 25 procent til hele 72 procent i 2020. Blandt børn er gå- og vandreaktiviteten vokset fra 6 til 29 procent.

”Det er børnenes motion, der har været mest nervøsitet for under corona-nedlukningen. Flere voksne dyrker motion ved at løbe en tur selv, mens børn oftest dyrker sport i en klub sammen med andre, Her ser det ud til, at en del familier har taget fælles gåture op som kompensation og som en måde at være sammen på under nedlukningen,” siger Steffen Rask.

Han forestiller sig, at det høje niveau for vandreture vil falde igen, når idrætsforeninger og fitnesscentre åbner, men ikke helt tilbage til 2016-niveauet.

”Corona har forstærket nogle tendenser, der var i forvejen, Flere anser det for værdifuldt at være ude og være aktiv i naturen, og det går ikke væk igen,” siger analytikeren.

En lignende undersøgelse fra forskningsprojektet Danmark i Bevægelse på Syddansk Universitet viser tilsvarende, at coronakrisen ikke har standset, men forandret danskernes fysiske aktivitet. Vi får mindre motion på job eller som transport hertil og i organiserede klubber, men til gengæld får vi mere motion i hjemmet og på gåture i fritiden. Fysisk aktivitet hjemme er steget fra 7 procent før til 32 procent under corona-pandemien.

Men spørgsmålet er, om en gå- eller vandretur er motion nok til at kompensere for et lukket fitnesscenter eller aflyst fodboldtræning. Hertil siger Anders Grøntved, professor ved institut for idræt og biomekanik på Syddansk Universitet, at gåturene har sine begrænsninger.

”Det er positivt, at så mange flere er begyndt at gå. Hvis man kommer op i et rask gangtempo, er det, hvad vi betegner som fysisk aktivitet med moderat intensitet. Det kan være gavnligt for bevægeapparatet samt det kardiovaskulære og metaboliske system. Men der skal mere intens motion til for at bibeholde den kondition, et barn har, der er vant til at spille fodbold eller håndbold flere gange om ugen,” siger Anders Grøntved.

Han understreger dog, at der er en gavnlig effekt af regelmæssige gåture, ikke mindst for den gruppe af især voksne, som hidtil var helt inaktive, men under corona-pandemien er begyndt at vandre:

”Hvis de helt inaktive kan blive lidt aktive, har det en meget gavnlig effekt og betyder typisk sundhedsmæssigt mere, end om den i forvejen aktive bliver lidt mere eller mindre aktiv.”