Corona har stigende etnisk og social slagside

Knap en femtedel af de smittede med covid-19 i Danmark har ikke vestlig baggrund. Det skyldes især, at indvandrere bor tæt og har jobs, hvor de ikke kan beskytte sig mod smitte, mener overlæge. Det er, som om det er kommet bag på myndighederne, at epidemier altid har social slagside, siger forsker

En rapport fra Statens Serum Institut viser, at borgere med ikke vestlig baggrund udgør ni procent af befolkningen, men 18 procent af de smittede med covid-19. Morten Sodemann, overlæge og klinisk professor i infektionsmedicin, kritiserer de danske myndigheder for have været for langsomme til at tage højde for, at corona ligesom andre epidemier har stor social og etnisk slagside.
En rapport fra Statens Serum Institut viser, at borgere med ikke vestlig baggrund udgør ni procent af befolkningen, men 18 procent af de smittede med covid-19. Morten Sodemann, overlæge og klinisk professor i infektionsmedicin, kritiserer de danske myndigheder for have været for langsomme til at tage højde for, at corona ligesom andre epidemier har stor social og etnisk slagside. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

En kvinde har på det nærmeste barrikaderet sig med familien i en lejlighed. Hun tør ikke sende sine børn i skole, fordi hun er skræmt på grund af corona.

Det er en af de reaktioner, personalet på indvandrer-medicinsk klinik på Odense Universitetshospital møder, når de ringer for at høre, hvordan patienterne har det.

Coronaepidemien har skabt stor usikkerhed i indvandrermiljøer, og de danske myndigheder var for langsomme til at tage højde for, at corona ligesom andre epidemier har stor social og etnisk slagside.

Sådan lyder kritikken fra overlæge og klinisk professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet, Morten Sodemann, samt professor og læge ved infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Marie Nørredam, der forsker i social ulighed i sundhed ved forskningscenter for etnicitet, migration og sundhed ved Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Myndighederne tror, at det er tilstrækkeligt at oversætte de danske pjecer. I den tidlige fase af epidemien vidste mange i indvandrermiljøerne ikke, hvad de skulle stille op, fordi de var nødt til at gå på arbejde. Det var før, der kom plexiglas op ved kasseapparaterne. Andre har overimplementeret retningslinjerne og har isoleret sig. Man er nødt til at have kontakt med personer i miljøerne, der er troværdige, nyder tillid og for eksempel lave videofilm. Det virker meget bedre end skriftlige pjecer. Myndighederne er kommet i gang nu, men har været sent ude, for virus venter ikke,” siger Morten Sodemann.

For nylig viste en rapport fra Statens Serum Institut, at borgere med ikke vestlig baggrund udgør ni procent af befolkningen, men 18 procent af de smittede med covid-19. Smitten blandt indvandrere og efterkommere er især koncentreret i københavnsområdet og i kommunerne på den københavnske vestegn, og der er især en overhyppighed af corona blandt pakistanere, somaliere, marokkanere og tyrkere.

I Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark er smittespredning blandt indvandrere og efterkommere til gengæld kun lidt højere end blandt befolkningen generelt. Bemærkelsesværdigt er det for eksempel, at en gruppe som syrerne, der udgør 40.000 personer, har lavere hyppighed af corona end etniske danskere. Ifølge Statens Serum Institut kan det hænge sammen med, at syrerne bor spredt.

Morten Sodemann er ikke i tvivl om, at overhyppigheden af corona blandt indvandrere på Københavns vestegn er udtryk for, at sygdommen har en stigende social slagside.

Da Statens Serum Institut den 16. marts for første gang opgjorde andelen af corona-smittede for hver af landets kommuner i form af et farvet danmarkskort, viste en mørkeblå stribe langs Øresund, at Nordsjælland var hårdest ramt. Det var de velstillede skiturister, der havde bragt virussen med hjem, lød forklaringen. I løbet af marts og april røg de nordsjællandske kommuner ud af listen med flest smittede. Samtidig blev de socialt belastede områder vest for København med mange lavtuddannede og mange ikke-vestlige indvandrere mere og mere mørkeblå.

Til gengæld er smitten ikke på samme måde slået igennem i Aarhus og Odense, hvor der også bor mange med anden etnisk baggrund.

Morten Sodemann vurderer på baggrund af opgørelsen fra Serum Instituttet og tal, han selv trukket fra Danmarks Statistik, at corona især har ramt indvandrergrupper som pakistanere og tyrkere med relativ høj beskæftigelse. De har boet i Danmark siden 1970’erne, og første og anden generation arbejder typisk i servicefag med høj smitterisiko som taxachauffører, butiksansatte og sosuhjælpere. Morten Sodemann finder det i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at over 60 procent af ikke-vestlige indvandrere i kommuner som Ishøj, Albertslund og Glostrup på vestegnen er i arbejde, mens det gælder lidt under hver anden ikke-vestlig indvandrer i Aarhus og Odense med lavere smittetal.

Samtidig har en kommune som Ishøj procentuelt op mod dobbelt så mange husstande med syv beboere eller flere end Aarhus og Odense.

”Vi kender mønsteret fra andre infektionssygdomme. Det handler både om, at mange indvandrere arbejder i plejesektoren, butiksbranchen og transportbranchen, hvor de ikke kan arbejde hjemme. Det handler også om boligforhold. Nogle familier bor mange sammen, fordi de ellers ikke har råd til huslejen. Men det handler også om kulturelle mønstre, og om hvor tæt, man er sammen i familierne,” siger Morten Sodemann.

De danske tal siger ikke noget om, hvorvidt etniske minoriteter ramt af corona har en højere dødelighed end andre. Men professor Marie Nørredam har netop fået penge til at undersøge dødeligheden og sværhedsgraden af corona blandt de indlagte på hospitalerne.

”I England har vi set en fire gange højere dødelighed blandt de indlagte fra etniske minoriteter. I New York viser studier, at dødstallet på grund af covid-19 er dobbelt så højt blandt afroamerikanere og latinoer som blandt hvide amerikanere. Forklaringen er formentlig, at de etniske minoriteter er mere udsatte for andre sygdomme og har en øget forekomst af sukkersyge og fedme,”siger Marie Nørredam.

Hun forklarer, at epidemier historisk set har social slagside, fordi smitte trives godt, når mennesker bor tæt. På hendes egen arbejdsplads Hvidovre Hospital oplevede hendes kolleger for eksempel, at de havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle forklare en patient, der var testet positiv for corona, om social isolation efter udskrivelsen. Den pågældende boede sammen med seks børn i en treværelses lejlighed.

”Corona øger velkendte uligheder i sundhed, men det er som om, det kommer lidt bag på os. Måske fordi epidemien begyndte blandt skiturister. Overrepræsentationen af indvandrere blandt coronapatienter hænger sammen med, at det er en af de grupper, der har det sværest socialt, men der er også en kulturel forklaring. Familierne har tit et mere kollektivistisk samliv på tværs af generationer i små boliger,” siger Marie Nørredam.

Det har vakt opmærksomhed, at flere hundrede fuldt lovligt deltog i digteren Yahya Hassans begravelse uden at holde afstand, ligesom der har været billeder fremme af et bønnemøde på en parkeringsplads i Aarhus, hvor en gruppe mænd stod tæt.

”Vi ser situationer, hvor kulturelle værdier kommer i kollision med retningslinjerne, og det må man naturligvis tage op. Men det overordnede billede, vi møder på indvandrermedicinsk klinik, er, at sygdommen tages meget alvorligt, og at mange overgør Sundhedsstyrelsens anbefalinger,” siger Morten Sodemann.

I forbindelse med ramadanen, der begyndte for et par uger siden, har Rådet for Etniske Minoriteter bistået Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) med en guide til, hvordan ramadan kan fejres uden store sammenkomster.

”Moskéerne er lukkede, men jeg skal da ikke kunne sige, at der ikke er enkelte, som undlader at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Generelt er det mit indtryk, at epidemien og myndighedernes anbefalinger tages meget alvorligt,” siger forkvinde for Rådet for Etniske Minoriter Halima El Abassi.

Samme indtryk har Sami Deniz, der er medlem af SF for kommunalbestyrelsen i Ishøj, som er den kommune med den højeste andel af smittede indvandrere.

”Jeg kan bedst forklare smittespredningen med, at mange bor tæt, og at mange har jobs i erhverv, hvor smitterisikoen er høj. Det er ikke, fordi man ikke følger retningslinjerne. Familier besøger ikke hinanden under ramadan, og det forsamlingshus, hvor man normalt mødes efter begravelser, er lukket,” siger Sami Deniz, der har tyrkisk kurdisk baggrund.

I Sundhedsstyrelsen afviser chefkonsulent Maria Koch Aabel kritikken af, at styrelsen er kommet for sent i gang med at få oplysning ud blandt de etniske minoriteter. Hun henviser til, at rådene om at vaske hænder og holde afstand blev oversat til ni sprog i begyndelsen af marts. Siden er styrelsens materialer kommet ud på flere end 20 sprog.

”Vi har fra starten haft fokus på at oversætte vores råd og anbefalinger til forskellige sprog. Det er ikke en gruppe, vi har glemt. Men det er væsentligt at kigge på, om vi kan gøre endnu mere særligt set i lyset af den nye rapport,” siger Maria Koch Aabel.