Kriser avler forandring.
Den store økonomiske depression i 1930’erne banede vejen for den største udvidelse af velfærdsydelser i USA i nyere tid, heriblandt vedtagelsen af en lov, der sikrede amerikanerne adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse og en folkepension.
Anden Verdenskrig i 1940’erne gjorde kvinder til en uundværlig del af arbejdsstyrken og gav afroamerikanere adgang til militæret, hvilket såede frøene til borgerrettighedsbevægelsen og kampen for ligestilling mellem kønnene.
Terrorangrebene på USA den 11. september 2001 forandrede amerikanernes verdenssyn, udstillede svaghederne i det nationale sikkerhedsberedskab og gjorde overvågning til en del af befolkningens hverdag.
Coronapandemien er endnu en skelsættende historisk begivenhed, som vil få enorme, langsigtede politiske og samfundsmæssige konsekvenser. Pandemien har indtil videre kostet flere end 22.000 amerikanere livet og udløst en økonomisk dominoeffekt næsten uden fortilfælde.
Storbyer ligger øde hen, arbejdsmarkedet gisper efter vejret, og hele industrier er forsvundet fra den ene dag til den anden. Ifølge fremskrivninger kan ledigheden i USA i i de kommende måneder vokse til 30 procent og kaste millioner af amerikanske familier ud i fattigdom og forarmelse.
Det sociale sikkerhedsnet i USA er hullet som en si, og amerikanerne står over for nogle særdeles smertefulde uger, måneder og år.
Men ifølge historikere og økonomer kan et af lyspunkterne være udsigten til, at nationen udnytter rædslerne til at skabe et mere solidarisk samfund, der i fremtiden bliver bedre rustet til at beskytte sine borgere fra lignende omsiggribende kriser.
Coronapandemien har allerede omkalfatret politiske og samfundsmæssige normer i USA. Republikanerne, der almindeligvis tager afstand fra velfærdspolitik, konkurrerer pludselig med Demokraterne om at love nyligt arbejdsløse amerikanere de største kontante ydelser.
Det er blevet tydeligt for enhver, at kløften mellem fastansatte funktionærer med arbejdsgiverbetalt sundhedsforskring på den ene side og uforsikrede timebetalte arbejdere med ringe jobsikkerhed på den anden side er en trussel mod hele samfundets sammenhængskraft. Det decentraliserede og profitorienterede sundhedssystems fatale svagheder og mangler er ligeledes blevet blotlagt, og samtidig er påskønnelsen af sundhedspersonale og af videnskabelig ekspertise voksende. Når pandemien aftager, vil der formentlig være en bølge af nye offentlige investeringer i sundhedssektoren og i medicinsk forskning.
Coronakrisen vil ikke nødvendigvis mindske den ekstreme politiske polarisering i USA. Republikanerne og Demokraterne i Kongressen strides over udformningen af økonomiske redningspakker, og der er langtfra bred opbakning til præsident Donald Trumps håndtering af krisen.
Men pandemien er en af de sjældne historiske begivenheder, som kan ruske op i det amerikanske samfundssystem ved at skabe et bredt folkeligt krav om forandring på samme måde, som den økonomiske ulykke skabt af børskrakket i 1929 og den efterfølgende recession banede vejen for den dramatiske udvidelse af velfærdsstaten under præsident Franklin D. Roosevelt.
I normale tider foretrækker de fleste amerikanere en svag stat og en decentralisering af den politiske magt, men coronakrisen har pludselig belyst ulemperne ved dette system. En af konsekvenserne af chokket fra pandemien kan blive, at amerikanerne i langt højere grad vil bakke op om en stærk stat, der på godt og ondt har mere hjemmel til at blande sig i deres frihed og deres dagligliv mere, end de hidtil har været vant til. Som politologen Julian Zelizer fra Princeton University udtrykker det i avisen Los Angeles Times:
”Det, som kriser gør, er at give plads. De gør det ikke af med partipolitisk kiv, men de skubber nogle af hæmskoene for stor forandring til side. De skaber et enormt offentligt krav om, at nogen gør noget.”
På kort sigt vil coronapandemien gøre det amerikanske præsidentvalg i november til en afstemning om præsident Donald Trumps forvaltning af katastrofen.
På længere sigt vil den tvinge amerikanerne til at genoverveje, hvem de er som folk, og hvilke værdier de sætter højest.