Kommunerne kan bruge lidt flere penge på offentlig velfærd næste år.
En ny økonomiaftale mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, KL, sikrer, at kommunerne kan bruge 1,4 milliarder kroner mere på velfærden, og det skulle lige netop være nok til at dække det såkaldte demografiske træk – at der bliver flere ældre og børn at tage sig af næste år.
En vigtig parentes i regnestykket er dog, at det forudsætter ”en sund aldring” blandt de ældre, hvilket betyder, at de som gruppe bliver knapt så syge til næste år som i år. Blandt andre formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Lizette Risgaard, peger på, at det er en usikker gevinst at tage hjem på forhånd.
I det hele taget er regnestykkerne om økonomien næste år mere usikre, end de plejer at være. Regningen for corona spøger.
Nedlukningen af samfundet giver både flere udgifter og besparelser i kommunerne, også i år, og i første omgang har kommunerne fået 1,6 milliarder kroner, som skal dække deres ekstra udgifter til værnemidler, rengøring, test, isolation og opsporing af smittede samt tab på færre passagerer i tog og busser. Kommunerne har dog også haft færre udgifter på nogle områder, men det regner man først på senere.
1,4 milliarder kroner til velfærd kan lyde af mange penge, men procentuelt er det mindre prangende. I alt er rammen for den kommunale service næste år på 275,4 milliarder kroner. Stigningen på 1,4 milliarder kroner udgør derfor kun en halv procent af de samlede serviceudgifter. Yderligere betaler kommunerne overførselsindkomster til borgerne for næsten 97 milliarder kroner, mens knapt 20 milliarder kroner går til investeringer i veje, skoler, idrætsfaciliteter og så videre foruden andre udgifter. Samlet vil kommunerne derfor omsætte for over 416 milliarder kroner i 2022.
At kommunerne i det hele taget får lov at bruge flere penge er ingen naturlov. I en lang årrække steg de kommunale udgifter fra år til år til trods for økonomiaftaler med skiftende regeringer om, at både skatter og udgifter skulle holdes i ro. Det ændrede budgetloven på fra 2013. Det betød, at kommunerne risikerede økonomiske sanktioner, hvis de ikke overholdt deres egne budgetter.
Budgetloven har i høj grad virket, og år for år har kommunerne brugt færre penge, end de selv har budgetteret med. Især Fagbevægelsens Hovedorganisation har været kritisk over for underforbruget, som i praksis betyder, at borgerne får mindre velfærd, end de er blevet stillet i udsigt, mener FH.
Organisationen har lagt pres på regeringen for at få afskaffet eller ændret budgetloven, så kommunerne kan overføre ubrugte midler fra år til år. Alene i 2020 lå der 2,9 milliarder kroner tilbage i kommunekasserne, som efter budgetterne skulle være brugt på velfærd, men som aldrig blev omsat.
FH har beregnet, at i løbet af ni år har kommunerne på den måde ”snydt” borgerne for velfærd for 24 milliarder kroner.
Politisk er der lagt op til at ændre budgetloven, men regeringen vil for enhver pris undgå, at man kommer tilbage til det gamle system, hvor kommunerne systematisk spenderede mere end budgetteret, og det derfor var umuligt at styre den offentlige økonomi.
Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, peger på, at de 2,9 milliarder ubrugte kroner i 2020 er et helt usædvanligt højt beløb, som skyldes coronakrisen. Generelt er kommunerne meget tæt på at følge de budgetter, de lægger, og underforbruget var kun stort i de første år efter, at budgetloven blev vedtaget.
Rent teknisk er det i øvrigt heller ikke givet, at borgerne vil opleve mere velfærd, bare fordi man lader kommunerne bruge løs fra år til år. Sagen er, at regeringen styrer efter et økonomisk råderum, som rækker flere år frem. Bruger kommunerne flere penge ét år, ryger beløbet ud af råderummet, og så bliver der færre penge at gøre godt med de følgende år. Den offentlige økonomi er forbundne kar.
Helt bortset fra teknikaliteterne er det påfaldende, at regeringen netop i et kommunalvalgår ikke deler mere gavmildt ud til kommunerne. Flertallet af dem er socialdemokratisk styrede, og det kunne ligne en stor fristelse at lade dem slå gækken løs op til kommunalvalget i efteråret.
Det spiller formentlig ind, at det samfundsøkonomisk ville være et farligt skridt at tage netop nu. Flere steder mangler der arbejdskraft, boligmarkedet er overophedet særligt i de større byer, og forude venter en finanslovsforhandling, hvor regeringen igen vil blive mødt med hårde krav fra sine støttepartier om flere penge til velfærden.
Så finansministeren har haft en klar interesse i at gemme nogle af pengene på kistebunden.