Prøv avisen

Gå en tur og pas på dig selv. Det mentale helbred kommer nu i fokus

Ude i hverdagen er mange allerede opmærksomme på, at coronaens konsekvenser lægger pres på sindet. Derfor er det vigtigt med lys og frisk luft ligesom familien på billedet her. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Flere end hver tredje har kun sig selv i hverdagen. Men under coronakrisen risikerer alenehed for mange at blive til ensomhed, advarer eksperter. Derfor skal man huske det mentale helbred, lyder det nu fra myndighederne

At holde hånd, give et kram og slå en sludder af. Det er helt almindelige menneskelige omgangsformer, som er aflyst for mange danskere – og det er hverken rart eller sundt.

Derfor retter sundhedsmyndighederne nu opmærksomheden mod mental trivsel for alle, sådan som Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, opfordrede til på en pressebriefing tidligere på ugen.

En stor gruppe, der kan få ondt i trivslen, er de mange, som ikke deler husstand med nogen. Det gælder flere end hver tredje dansker, svarende til 1,6 millioner mennesker. Ikke at der er noget galt i at bo alene, understreger Morten Grønbæk, læge og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

”Men på grund af corona risikerer balancen mellem alenehed og ensomhed at tippe for ganske mange,” siger han.

Det er Morten Grønbæks institut, der netop har videregivet forskningsresultater om sindets tilstand i krisetider til Sundhedsstyrelsen, hvor Niels Sandø som chef for forebyggelse er i gang med en indsats for især ensomme ældre og kronisk syge.

”De er i en særlig situation. Også fordi mange tænker, at når samfundet lukker ned for ’min skyld’, kan det føles, som om man ikke skal vise sig ude på gaden. Der kan opstå en blanding af bekymring, usikkerhed, skyld og sårbarhed, og for nogle toppes det så med ensomhed,” siger Niels Sandø, som pointerer, at det er en god idé at komme ud og få lys og motion, hvis man har mulighed for det.

Selvom vi skal holde afstand, opfordrer Niels Sandø endvidere til at huske på, at det ”ikke er mennesker, der smitter, men virus”.

Astrid Krag (S), social- og indenrigsminister, glæder sig over det styrkede fokus på mental trivsel.

”Ensomhed er desværre tabubelagt, ikke kun blandt vores ældste, men også hos voksne og unge, og den følelse kan blive mere omfattende nu, hvor man meget konkret er alene, fordi vi skal holde os hjemme og holde afstand,” siger hun.

Det er en situation, der gør det meget tydeligt, hvor stor værdi, fællesskaber har, mener hun.

”Og når vi bliver bedre til at få øje på den værdi, bliver det forhåbentlig nemmere at opsøge de fællesskaber, der er mulige lige nu. Blandt andet de elektroniske.”

Ude i hverdagen er mange allerede opmærksomme på, at coronaens konsekvenser lægger pres på sindet, og studiepræst ved humaniora på Københavns Universitet Inger Lundager gør opmærksom på, at også unge kan føle sig meget alene.

”Det er klart, at det strammer til, som tiden går,” siger hun, som netop har fået mail fra en studerende, der skriver, at nu begynder det her altså at føles ”som rigtig lang tid.”

Inger Lundagers råd til både unge og ældre er at huske sig selv på, at undtagelsessituationer ikke varer ved.

”Det går over igen. Det er ikke sådan, at man må blive ved med at føle sig ensom,” siger hun og foreslår, at man imens kan øve sig på at være alene.

”Mange unge tror, at alle de andre skal til fest lige om lidt. Men sådan er det jo ikke. Og man kan lære at holde af at være alene med sig selv.”

Også filosof Kirsten Hyldgaard, lektor på Danmarks institut for pædagogik og uddannelse, DPU, ved Aarhus Universitet, tilslutter sig fokus på sjælelivet – især for de mange enlige.

”Vi ved jo, det er et spørgsmål om tid, før noget sådant som isolationsfængsling giver psykiske men. Derfor er det godt at ringe sammen, kommunikere over de sociale medier og række ud,” siger Kirsten Hyldgaard.