Corona optræder i flere varianter. Men hvor farlige er disse mutationer reelt?

Coronavirus udvikler sig løbende i form af nye mutationer og varianter, som har hver deres særpræg. Men hvad betyder disse mutationer egentlig for os? Det svarer virolog Anders Fomsgaard på her

Worst case er, at de vacciner, vi har, ikke længere virker, og at den resistente virus også er mere smitsom og mere sygdomsfremkaldende, siger virolog Anders Fomsgaard
Worst case er, at de vacciner, vi har, ikke længere virker, og at den resistente virus også er mere smitsom og mere sygdomsfremkaldende, siger virolog Anders Fomsgaard. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Der var den britiske variant, B117. Der var den heftigt omtalte og politisk sprængfarlige minkmutation Cluster-5. Og nu er det så den indiske og mere smittefarlige variant, Delta Plus, som til manges bekymring er konstateret i Danmark.

Coronavirus er som bekendt ikke bare en virus, men udvikler sig løbende i form af nye mutationer og varianter, som har hver deres særpræg. Men hvad betyder disse mutationer egentlig for os? Og hvordan kan de påvirke os nu, når vi alligevel vaccineres? Det kan Anders Fomsgaard svare på. Han er virusforsker på Statens Serum Institut.

Hvad er en coronamutation?

Der opstår naturligt fejl i coronavirus’ genetiske kode, når en virus laver nye kopier. Langt de fleste fejl i koden, eller mutationer som det hedder, er harmløse. Men når ændringerne sidder i det vigtige spike-protein, kan det ændre virus’ egenskaber til at være mere smitsomme og sygdomsfremkaldende. Hvis sådan en ændret virus spreder sig, kalder man det en variant under observation. Hvis bekymringerne bekræftes, kan varianten kaldes en ”bekymringsvariant”. For eksempel B117 (den britiske variant, red.) eller den nye Delta-variant.

Hvorfor kunne minkmutationen Cluster-5 mindske vaccinernes effektivitet?

Ændringerne eller mutationerne i Spike-delen af Cluster-5 sad uheldigvis lige der, hvor virus binder sig til vores luftveje, når virus smitter, og lige der, hvor de beskyttende antistoffer skal binde og hindre infektion. Antistofferne fra tidligere smittede personer fra første bølge havde svært ved at genkende minkvarianten, som var ændret, så antistofferne ikke længere neutraliserede lige så godt.

Hvor farlige er mutationer egentlig?

Ikke alle mutationer er farlige, men nogle er, hvis de resulterer i mere smitte, mere sygdom og indlæggelse, eller mere resistens mod antistoffer fra en delvis immun person. Heldigvis viser det sig, at de fleste alligevel er beskyttet mod ”bekymringsvarianterne”. I hvert fald imod alvorlig sygdom og død. Om man også er beskyttet imod smitte af de forskellige virusvarianter, ved vi ikke præcist endnu. Og hvor længe beskyttelsen holder efter en overstået sygdom eller en vaccination, ved vi heller ikke præcist endnu.

Hvorfor opstår disse mutationer overhovedet?

Mutationerne opstår i virus, når virus deler sig. Der sker simpelthen unøjagtige fejl i kopieringen af virusgener til de mange nye virus. Det sker altid med coronavirus, influenzavirus, hiv og en masse andre.

Hvordan udfordrer mutationerne vaccinerne?

Hvis mutationerne i nogle variantvira gør, at virus’ spike-protein er ændret og ser anderledes ud, så det ikke længere kan genkendes af antistofferne efter en infektion eller en vaccine, så beskytter antistofferne ikke længere. Måske er beskyttelsen af immuniteten så nedsat over for den variant af virus, og så kan den resistente virus bare sprede sig uhæmmet. Så må vi måske finde nye ændrede vacciner frem.

Når vi alligevel bliver vaccineret, hvorfor er det så farligt med disse mutationer?

Hvis vaccinerne ikke er 100 procent beskyttende, eller effekten fortager sig med tiden, kan vi måske godt blive smittet alligevel. Alle, der ikke får en vaccine, er i hvert fald mere udsatte for en meget smitsom virus end for en ikke så smitsom virusvariant.

Hvad er det værst tænkelige? Kan vaccinen ikke virke? Kan man dø af mutationerne?

Vi ved det ikke. Worst case er vel, at de vacciner, vi har, ikke længere virker (helt eller delvist), og at den resistente virus også er mere smitsom og mere sygdomsfremkaldende. De gode nyheder er, at de vacciner, vi har indtil nu, virker mod sygdom og død. De mindre gode nyheder er, at virus potentielt kan ændre sig til varianter, som er mere resistente og farligere ved for eksempel pludselig at give sygehusene for mange syge patienter for hurtigt, eller at samfundet må lukke ned igen, eller at flere får en alvorlig sygdom.

Hvorfor er nye mutationer som Delta Plus-varianten mere smitsom?

Man mener, at det er de virus, der har ”heldige” mutationer, der kan undslippe immunitet fra første bølge, der er de eneste, der så kan trives, sprede sig og smitte på ny – og så starter vi forfra.

Kommer mutationer fra dyr eller mennesker?

Både fra dyr og mennesker. Virus muterer nok på forskellig vis i forskellige dyr, og nogle gange kan sådanne nye typer mutationer være uheldige for os mennesker i særlig grad. Det, er man bange for, kan ske.