Corona presser regeringens klima- og velfærdsløfter

For et år siden var der råd til næsten alt i det offentlige. Det har coronakrisen vendt op og ned på, og regeringens finanslov viser, at det nu bliver meget svært at leve op til de mange klima- og velfærdsløfter

Mandag præsenterede regeringen sit udspil til finansloven 2021.
Mandag præsenterede regeringen sit udspil til finansloven 2021. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Danmark er på vej ind i ”hængekøjeperioden”. Det er økonomernes term for de kommende år, da mange flere danskere går på pension, mens få unge kommer ud på arbejdsmarkedet. Det vil vare mindst 30 år, hvor underskuddet på de offentlige finanser og gælden vil vokse år for år.

Gælds- og underskudskurverne vil gå nedad i en periode, før de igen retter sig opad i en blød bue, og det er denne bevægelse, der har givet inspiration til hængekøjen.

Det har økonomer og politikere vidst længe, og Danmark står økonomisk set godt rustet til den lange lur, før der igen er udsigt til overskud på de offentlige finanser om 30-40 år. Hvis ellers den økonomiske politik forbliver holdbar.

Da regeringen sidste år forhandlede finansloven for i år, var der stadig et stort økonomisk råderum i statsfinanserne, og det lykkedes uden de store falbelader at få en aftale på plads med støttepartierne De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Der var råd til minimumsnormeringer i daginstitutioner, flere lærere i folkeskolen, farvel til uddannelsesloftet, flere sygeplejersker, styrket psykiatri, højere ydelser til kontanthjælpsmodtagere og flygtninge, en grøn ”fremtidsfond” og meget mere.

I år tegner der sig et noget mere broget billede. Som finansminister Nicolai Wammen (S) gentog utallige gange under gårsdagens præsentation af regeringens finanslovsforslag for 2021, har corona-krisen fundamentalt ændret virkeligheden, både sundhedsmæssigt og økonomisk.

Danmark befinder sig i den mest skrøbelige situation siden Anden Verdenskrig, sagde han blandt andet, og pegede på de dystre forhold i andre lande. Det er voldsomt, og usikkerheden om, hvornår økonomien retter sig, er stor.

Formelt set har regeringen stadig et vist råderum, men alligevel bliver kreditten trukket i bund næste år. Underskuddet er budgetteret til at en halv procent af bruttonationalproduktet, BNP, hvilket er det maksimale underskud, budgetloven tillader. Reglerne følger EU’s finanspagt, der blev vedtaget efter finanskrisen i 2008.

De næste år vil regeringen så gradvis stramme op igen, så der som planlagt bliver en såkaldt strukturel balance i 2025. Det betyder forenklet sagt, at der skal være balance, når man renser tallene for konjunkturerne og ekstraordinære udgifter som for eksempel de store covid-19-regninger fra i år.

De næste års opstramninger lægger imidlertid et meget stort pres på regeringen og dens støttepartier. Da regeringen blev dannet, indgik den en aftale med støttepartierne, ”Retfærdig retning for Danmark”, med vidtgående løfter på især klima- og velfærdsområderne.

Publikationen ”DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi”, som Finansministeriet udsendte mandag, anskueliggør, hvor vanskelig opgaven med at indfri de løfter bliver.

Godt nok er det billigt – i øjeblikket nærmest gratis – for Danmark at låne penge til at dække de store lån, staten optager, men på længere sigt ventes renten at stige. Dermed kan den gæld, der optages i dag, blive ganske kostbar i morgen.

Fremskrivninger af den type er højst usikre, men udfordringen er ikke til at tage fejl af. Tag for eksempel aftalepapirets målsætning om, at den offentlige velfærd udbygges markant. Aftalepapiret har samtidig et mål om, at der skal være strukturel balance i den offentlige økonomi, både i 2025 og i 2030.

Begge dele bliver vanskelige at nå. Ifølge DK2025 kan de offentlige udgifter kun stige ganske svagt, 0,8 procent om året, mellem 2025 og 2030, hvis der skal være balance i 2030. De 0,8 procent er mindre, end hvad Finansministeriet forventer bliver den almindelige velstandsfremgang. Så hvis regeringen både vil indfri løftet om større offentlig velfærd og balance i 2030, skal den finde besparelser andre steder. Den kan også udskrive nye skatter, men det risikerer at ramme den økonomiske vækst, og så vokser underskuddet alligevel.

Regeringen har med sit finanslovsforslag udskudt en lang række af de svære valg. På det grønne område mangler stadig en plan for transporten og landbruget, så klimamålet for 2030 kan nås. Det er der ikke fundet penge til, og det lægger et stort pres på støttepartierne, når først finanslovsforhandlingerne begynder.

Regeringen har ganske vist afsat en forhandlingsramme på 1,5 milliarder kroner for næste år, men det rækker ikke langt i forhold til aftalepapirets gyldne mål.