Corona ventes at præge hverdagen langt ind i 2021

Coronakrisen er næppe overstået før næste år, og kulturelle og sociale arrangementer må aflyses eller udskydes. Udsigten til en mørk vinter uden lyspunkter kan ramme vores livsmod, siger psykolog

Nogle gange om året plejer indbyggerne i Karlebo Sogn i Nordsjælland at modtage et blad fra kirken med en oversigt over de næste måneders arrangementer. Men i det kommende blad er den oversigt udeladt. For ved et møde i denne uge blev menighedsrådet enige om, at det ikke gav mening at skilte med arrangementer, som højst sandsynligt ikke bliver til noget. Halloween i kirken er lige blevet aflyst på grund af coronasituationen, og menighedsrådsformand Ellen Rosenstand Ladhøj regner allerede nu med, at julefesten må lide samme skæbne.

Ellen Rosenstand Ladhøj er efterhånden godt træt af og trist over at have coronaforbehold til op over begge ører og af at aflyse arrangementer, at måle afstanden i kirkerne og at ”lege politi” og minde kirkegængerne om at holde afstand og spritte af. Da landet blev lukket ned i marts, havde hun på ingen måde regnet med, at krisen ville vare så længe. Nu ved hun ikke, hvornår den ender.

”Jeg tror, at en vaccine er det eneste, der kan stoppe det her mareridt, og der går nok noget tid. Og smittetallet stiger jo bare igen og igen. Det er en modløs tid, vi er i. Man kan nemt ende der, hvor man bare har lyst til at græde,” siger hun.

De fleste danskere har efterhånden erkendt, at 2020 ikke skulle blive det år, de havde håbet. Men den seneste tids stigende smittetal har også gjort det klart, at hverdagen med restriktioner, forsamlingsforbud og afstand næppe bliver overstået ved udgangen af dette år. Flere sociale og kulturelle arrangementer er i de kommende måneder aflyst eller i farezonen, og udskydelsen af arrangementer i 2021 er også begyndt. Danske Gymnastik & Idrætsforeninger, DGI, har eksempelvis besluttet at udskyde deres store landsstævne et år, og i Vendsyssel har arrangørerne bag Nørhalne Viser Kunst, der sidste år samlede omkring 8000 mennesker, også aflyst den årlige begivenhed i 2021.

Eksperter i virologi tvivler da også på, at danskerne kan vende tilbage til den hverdag og det sociale og kulturelle liv, de havde før coronakrisen, når 2020 går på hæld.

”Som tallene ser ud i øjeblikket, kommer vi i hvert fald de næste fire uger – og sandsynligvis længere end det – ikke til at få et normalt liv. Jeg tvivler faktisk på, at vi det næste halve år vil se en normalisering,” siger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet.

Han regner med, at man først til sommer kan vaccinere danskere og måske tilstrækkeligt mange til, at der kan løsnes op for de sociale begrænsninger. Ifølge ham er der derfor ”meget fornuft” i også at aflyse større arrangementer og rejser ind i 2021.

Den vurdering er epidemiolog og professor ved Roskilde Universitet Lone Simonsen enig i.

”Udsigterne til at få et livligere socialt og kulturelt liv er ikke gode. Indtil vi har en sikker og effektiv vaccine, må fornøjelserne lide, mens vi forsøger at sikre de vigtige ting som skole og arbejdslivet, således at samfundet kan fungere økonomisk. Det er mit bud, at sociale og kulturelle arrangementer, især dem med mange mennesker til stede, først kommer tilbage som det sidste,” siger Lone Simonsen.

Erkendelsen af at coronakrisen bliver hos os længe, vil med stor sandsynlighed ramme danskerne hårdere nu end i foråret. Det vurderer Anne Lillelund, der er selvstændig krisepsykolog.

”I foråret mobiliserede folk alle deres mentale ressourcer for at håndtere det, der skete, og da smittetallet faldt i sommeren, og samfundet langsomt åbnede, følte vi os frie igen. Denne gang har vi ikke de samme mentale ressourcer at stå imod med, fordi folk er slidte. Det betyder blandt andet, at vores tolerancetærskel falder, og vi bliver mere irritable og frustrerede, for eksempel over regeringens måde at håndtere smitten på eller de unges adfærd. Der kan komme øget angst og magtesløshed, da vi ikke ved, hvad vi skal gøre for at stoppe virussen, og modløshed, da vi ikke kender sluttidspunktet,” siger hun og tilføjer, at de mørke, regnfulde måneder, vi går i møde, ikke hjælper på det.

Ifølge Anne Lillelund er det vigtigt, at man ikke lader coronakrisen fylde for meget i ens hverdag og tanker og i stedet prøver at finde aktiviteter, som giver en energi.

Det afgørende er, at man ikke lader livet gå i stå, siger Gerda Neergaard Jessen, der er præst i Nibe-Vokslev Pastorat og provst i Aalborg Vestre Provsti og blandt andet har deltaget i podcasten Tro, ”Håb og Corona” fra Aalborg Stift.

”Det, vi præster oplever lige nu er, at folk er bekymrede og trætte. Det er forståeligt, men man er nødt til at give bekymringen og angsten modstand. For hvis vi tager offerrollen på os, lukker vi af for mange af de aktiviteter, som også er dukket op under coronakrisen. Og så synker vi helt ned i meningsløshed,” siger hun og tilføjer, at det ikke længere er dødsangsten, der presser sig på hos folk.

”Mange ældre er i højere grad bange for, at de ikke får set deres nærmeste i de sidste år, de har tilbage. Og for de unge fylder frygten for, at livet glider forbi dem.”

Klemens Kappel, der er professor i filosofi ved Københavns Universitet, er ikke bekymret for danskernes livsmod. Ikke så længe der er adgang til social kontakt, og det behøver ikke være med 100 mennesker.

”Det kan godt være, at fester og koncerter bliver aflyst, og mange er ved at være godt trætte af det, men betragter den slags oplevelser i luksus-kategorien, som vi godt kan undvære. Jeg tror ikke, at vi vil lide meget under en endnu længere periode uden sjov og ballade, så længe vi har adgang til vores dybeste behov, nemlig de helt nære relationer til tre til fem personer eller måske bare ét menneske,” siger Klemens Kappel.

Han mener, at det er meget påfaldende, hvor let det tilsyneladende har været for mange danskere at udskyde eller aflyse deres aktiviteter såsom ferier i udlandet.

”Man har tænkt, at storbyferie i Rom eller beach party ved Sortehavet var livsnødvendige oplevelser. Men så er folk taget ud i naturen i Danmark, eller de har vandret på Møn og fundet ud af, at det også var sjovt,” siger han.