Spørger man Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog og forfatter til flere bøger om familieliv i Danmark, er der en indbygget konflikt i at skulle holde jul i en coronatid. Der er dels den udfordring, at man anbefales højst at være 10 personer samlet. Der er også frygten for smitte blandt gæsterne. Og så er der det faktum, at julen er den klart mest traditionsrige højtid i Danmark og derfor helst ikke skal se anderledes ud, end den plejer.
”Julen er forbundet med enormt mange minder og traditioner. De ældre genoplever barndommen og husker deres forældre. For børnene er julen den ulidelige ventetid, indtil gavepapiret kan flås af pakkerne under træet,” siger hun.
Så når man står der, og man i år allerede har inviteret et par gæster for meget, så må man altså ikke blot gribe knoglen og meddele, at der i år desværre ikke bliver plads til farmor og farfar, når mormor og morfar kommer på besøg juleaften.
Ifølge Margrethe Brun Hansen, der blandt andet har skrevet bogen ”Guide til bedsteforældre — og deres børn”, er der i nogle familier en tendens til konkurrence mellem bedsteforældreparrene, og derfor kan denne situationen være særligt følsom.
”Jeg vil i sådan en situation, hvor man skal vælge mellem bedsteforældrene, virkelig anbefale værtsparret at invitere både morforældrene og farforældrene over til et glas gløgg og tale om situationen,” siger børnepsykologen, som forventer, at en af parterne så vil have overskuddet til at trække sig dette år. Men, siger hun:
”Det er vigtigt at huske på, at dét at blive afvist eller føle sig afvist kan være en utrolig stor byrde.”
Et andet sårbart punkt i den danske familie-juleharmoni, hvor corona risikerer at trykke, så det gør ondt, er de skilsmissefamilier, hvor bruddet endnu ligger som både en sorg og et muligt konfliktpunkt, forklarer Trine Hjorth Bønnerup, psykolog ved Center for Familieudvikling, som arbejder med at hjælpe skilsmissefamilier.
”For børn, hvor det ikke er lang tid siden, at forældrene er blevet skilt, kan der være et sorgfuldt perspektiv på julen, idet familien ikke kan være samlet som normalt. Julehøjtiden aktiverer på en måde længslen efter sådan, som det var. Andre er måske et sted, hvor de mere kan se på fordelene, som for eksempel to fester og flere gaver. Det er meget forskelligt, og det afhænger meget af, hvilket sted forældrene er i forhold til at få skabt en god stemning omkring børnene,” siger hun.
”I de skilte familier, som har konflikter med hinanden, plejer konflikterne at blive forstærket op mod jul, og jeg tror, at corona mange steder vil kunne puste til de uenigheder, der er. For eksempel er familien jo nødt til at samarbejde om, hvor børnene skal være hvornår, og i år vil der så også komme spørgsmål op om, hvor mange mennesker, det er forsvarligt at være i berøring med. Hvis mor for eksempel skal sende børnene over til far for at holde jul, men hun synes, han har inviteret alt for mange, kan det give svære konfliktpunkter,” tilføjer Trine Hjorth Bønnerup.
Familiekonflikterne kommer i første omgang, fordi man vil undgå smitte med coronavirus. Og her er Margrethe Brun Hansen god for et råd, hvis man vil undgå gnidninger juleaften i familiens skød. I god tid før den store aften bør værtsfamilien ringe rundt og høre til eventuelle bekymringer. Herefter er det værtsfamiliens ansvar at komme med nogle retningslinjer for, hvor meget der må kysses, krammes og holdes i hånd rundt om juletræet, foreslår hun.
Konfliktmægler Jesper Bastholm Munk vurderer, at det er sikkert og vist, at der vil opstå konflikter, når coronapandemien og den sårbare danske familiejul kolliderer. For julen har altid affødt konflikter, og coronakrisen sætter blot tingene mere på spidsen.
Det første råd, konfliktmægleren giver, er, at man i stedet for at spørge: ”Hvor mange kommer i?” bør begynde med at spørge mere ind til: ”Hvordan har I det med julen i en coronatid?”
”På den måde kan man sammen undersøge, hvad der er på spil og herfra finde gode løsninger,” siger Jesper Bastholm Munk.
Han tilføjer, at julekonflikter ikke kun handler om tekniske løsninger på antal af gæster og hygiejne, men at aftenen i høj grad er styret af følelser og værdier.
Ofte reagerer man på tre forskellige måder, når man aner en konflikt, pointerer Jesper Bastholm Munk. Enten fejer man konflikten ind under gulvtæppet, eller også har man alle argumenter klar til at skyde af, eller — som konfliktmægleren anbefaler — går man undersøgende til værks og finder frem til, hvor det er, skoen trykker:
”Når man undersøger, kan man tage en lup frem og se, hvad der foregår hos den anden part, og man kan tage et spejl op og se, hvorfor man selv reagerer, som man gør. Man kan spørge sig selv, hvorfor er det her så vigtigt for mig?”