Hvordan står det til med viljestyrken? Corona rammer vores evne til at modstå usunde vaner

En fuldstændig smadret struktur på hverdagen gør det nemmere at forfalde til dårlige vaner, som eksempelvis rygning. Men vi skal formå at give slip og ikke udsætte al nydelse, mener sognepræst

"Hvorfor skulle det være forkert, at man, når man nu ikke kan nyde andres selskab, så i stedet nyder en cigaret eller smagen af en god cigar?”
"Hvorfor skulle det være forkert, at man, når man nu ikke kan nyde andres selskab, så i stedet nyder en cigaret eller smagen af en god cigar?”. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

”Når det hele alligevel sejler, gør det vist ingen forskel, om jeg ryger dén cigaret. At jeg drikker et glas rødvin. Eller spiser den pose slik.”

Lyder det bekendt?

Måske gør det, og måske ikke. Men hvor januar normalt er den måned, hvor mange effektuerer deres nytårsforsætter og sætter nye mål for en sund hverdag med gode vaner, eksempelvis uden alkohol eller røg, kan denne januar gå hen og blive noget anderledes.

”Vi har ikke tal på det, men det, man ved om vaner i det hele taget, er, at når strukturen og rammerne i hverdagen ændrer sig meget, så skal den enkelte selv sætte reglerne. Og det kan være rigtig svært at holde sig selv fast på at ændre en dårlig vane under de forhold, der for eksempel er med hjemmearbejde nu,” siger Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

I forhold til rygning har mange arbejdspladser indført det, der hedder ”røgfri arbejdstid”, hvor man ikke tillader rygepauser, påpeger hun. Og hjemmearbejdet kan i så fald have en betydning for, hvor meget der ryges, men der er også andre faktorer ved denne januar, der udfordrer.

”Der er mennesker, der eksempelvis kæmper med at holde en virksomhed i live, og det er et stort pres at være under. Jeg tror, at folk ryger mere, end de ellers ville gøre, og det handler til dels om noget biologisk i, at rygning udløser signalstoffer i hjernen, som gør, at man slapper af. Og man kan godt have sat sig for at gøre op med den dårlige vane, men hvis dit mentale helbred har det dårligere, du føler dig trist eller opgivende, så går det ud over viljestyrken. Så siger vi til os selv: ’Det er vist ok, at du lige ryger i den her periode, og så kan du holde op, når verden bliver normal igen’.”

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet, mener også, at mange kan få svært ved at ændre en dårlig vane i januar 2021.

”Man taler om en ’fresh start effect’. Nytåret er sådan et punkt for en ny begyndelse, et punkt, der får os til at tænke: ’NU kan jeg beslutte mig for at ændre mit liv, tabe mig, skifte job, stoppe med at ryge.’ Sådan er det ikke i realiteten, for vi falder som regel af på vores nytårsforsætter, men vi tænker, at vi kan ændre vores liv. Og i år er det så bare: ’Ja, men afhængig af Mette Frederiksen’. Du kan faktisk ikke gå i fitnesscenter. På den måde har coronaen gjort fornemmelsen af en ny begyndelse mindre.”

Meget er ude af vores hænder, men man skal også passe på med at se coronaen som den direkte årsag til, at vi måske ikke er så viljestærke, som vi plejer at være, siger Pelle Guldborg Hansen.

”Corona kan hurtigt blive en dårlig undskyldning. Vi taler om coronaen som om, det er dén, der gør os kede af det, men i virkeligheden er det nærmere de tusind små måder, den rammer os i hverdagen på. Det bliver træls, og når vi får trælse livsbetingelser, tænker vi, at det er okay at gøre de ting, vi godt ved, vi ikke burde gøre. Fordi noget skal fungere som et lyspunkt. Og vores muligheder for at underholde os selv er minimeret ganske kraftigt. Det er lidt som, hvis man en sangbog og river 90 procent af siderne ud, er der ti sange tilbage, man kan synge. Vi keder os, og det er ikke kedeligt at drikke og ryge.”

Både Janne Tolstrup og Pelle Guldborg Hansen påpeger, at coronanedlukningen ikke nødvendigvis behøver virke negativt på os.

”Nogle vil sige: Det skal simpelthen ikke være rigtigt. Hvis vi alligevel er i lockdown, kan jeg ligeså godt begynde på at dyrke yoga eller løbe. Men det er selvfølgelig forudsat, at man er blandt dem, der arbejder i det offentlige og er sendt hjem med løn. Så er det nemt at lave positive livsstilsomlægninger, men for andre er dagen blevet mere presset og så træder de negative mønstre frem,” siger Pelle Guldborg Hansen.

Sognepræst Poul Joachim Stender ser det sådan, at den største – og farligste – fristelse i en coronatid er den totale afholdenhed.

”Jeg har det selv sådan, og jeg ved det også fra nære venner og familiemedlemmer, at man i den her tid, hvor døden puster en i nakken, vælger at åbne den gode flaske vin og ikke udsætte det gode måltid til senere hen. Og hvorfor skulle det være forkert, at man, når man nu ikke kan nyde andres selskab, så i stedet nyder en cigaret eller smagen af en god cigar?”

”Vi danskere er et meget kontrolleret folkefærd, men vi bliver nødt til at lære at give lidt slip: Nyde erotikken, den gode mad og den gode vin. Det tror jeg coronaen gør os bedre til, forhåbentlig. Jeg synes, vi har haft brug for det, og jeg ser det som noget positivt, vi kan tage med os: Livet kan ikke sættes ind på en konto, og man må hæve det, man kan i de her dage.”