Den har spiret længe. Tendensen til, at flere søger ud på landet, hvor der er mere end en væg ind til naboerne, og mindre end en spytklat til skovtur og bølgedyp. Ovenpå forårets nedlukning af samfundet og regeringens sommerpakke, hvor færgeoverfart blev gratis for gående og cyklister, fik de danske øer først besøg og sidenhen travlt ved telefonen på grund af et stigende antal henvendelser om tilflytning.
David Gjerluf Brandenhoff og Anna Gjerluf er sammen med deres 9-årige datter Lulu en af de familier, som efter forårets nedlukning tog det afgørende spring fra by til ø, da de i starten af august flyttede fra deres rækkehus i København til et nedlagt gårdbrug i den gamle søfartsby Marstal på Ærø.
Under nedlukningen brugte parret seks uger i deres sommerhus på Ærø, og der gik ikke længe, før de besluttede sig for, at ø-livet fremover skulle være permanent.
”Vi savnede at have et fællesskab med mennesker, der ikke ligner hinanden så meget, som de gør i København,” siger Anna Gjerluf over telefonen fra Ærø.
Tankerne om at skifte det travle byliv ud med en roligere tilværelse på øen havde længe ulmet hos parret, særligt da datteren til jul havde ønsket sig mere tid med sin far i julegave. Men det var under coronanedlukningen, at beslutningen for alvor tog form.
“Det var helt fantastisk at være på Ærø under corona. Selvom vi begge to arbejdede, kunne vi morgenbade i havet hver dag, og vi oplevede, hvad det gjorde for os som familie at være sammen på den måde,” siger Anna Gjerluf.
”Jeg havde længe haft lyst til at se på, hvad der skal fylde mest i mit liv og arbejdsliv,” fortæller David Gjerluf Brandenhoff, som giver sin hustru ret i, at de taler med flere og andre mennesker, efter at de er flyttet til den 88 kvadratkilometer store ø ved indgangen til Lillebælt.
”Det, som står klarest for mig, er, at vi har meget mere tid. Sammen med familien, men også mere tid generelt. Et helt banalt eksempel er, at jeg aldrig nogensinde oplever at holde i kø. I sidste uge var jeg i København, hvor jeg brugte en time på at komme fra Frederiksbergcentret til Nørrebro. Nu har jeg tid til at snakke med de mennesker, jeg møder på gaden.”
Da samfundet langsomt begyndte at bevæge sig mod normalen, kom rækkehuset i København til salg, Anna Gjerluf sagde sit job som børne- og familieterapeut op, og parret meldte deres datter ud af skolen.
“Da jeg sagde op, kunne jeg mærke en kæmpe lettelse forbundet med, at jeg nu skulle noget nyt med min mand og samtidig kunne give vores datter noget mere ro,” siger Anna Gjerluf.
For David Gjerluf Brandenhoff, der er selvstændig og har sit eget bureau i København, var det en øjenåbner at holde onlinemøder under corona. Ovenpå flyttebeslutningen skalerede han ned, så hans bureau ikke længere havde medarbejdere eller et stort kontor.
Helle Nørgaard, som er seniorforsker ved Build – Institut for Byggeri, Bolig og Miljø på Aalborg Universitet, fortæller, at det er en voksende tendens i kølvandet på coronanedlukningen, at børnefamilier får mod på at søge mod øerne.
”Baggrunden for, at man som børnefamilie flytter til både øerne og landområderne, er, at det for mange forældre er ideelle opvækstvilkår at være ude, hvor der er højt til himlen, og man er tæt på naturen.”
Al den bekymring parret måtte have om, hvorvidt datteren ville falde til på Ærø, blev også gjort til skamme allerede i nedlukningsugerne.
”Det har overhovedet ikke været hendes behov at være i byen,” siger David Gjerluf Brandenhoff, og så sent som i sidste uge fortalte 9-årige Lulu sine forældre, at ”man kunne alt på Ærø”.
”Alle børn er naturbørn og har brug for at være i elementerne, og det tager vi jo fra dem inde i byen,” supplerer Anna Gjerluf.
Natur og ro er også en af tre primære grunde til, at ø-livet vælges til. Det viser en rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer, som undersøger tilflytteres begrundelse for at søge ud på de danske småøer. De to andre grunde er ønsket om at blive en del af et fællesskab og drømmen om et enkelt og roligt liv.
Ifølge Helle Nørgaard har coronakrisen sat skub under netop disse ønsker hos mange børnefamilier.
”Når man flytter, og særligt, hvis det er langdistanceflytninger, så har man overvejet og snakket om det gennem længere tid, men coronakrisen kan meget let være det, som giver et skub til, at man så realiserer de tanker og drømme, fordi man har oplevet den her begrænsning i forhold til bevægelsesfrihed.”
Anna Gjerluf er enig. For hende og hendes mand blev krisen det sidste afgørende skub.
”Vi spurgte os selv, hvad vi havde gang i. Nogle gange ordner naturen det for os, og på grund af corona fik vi et los bagi og kunne pludselig mærke vores egentlige behov” siger hun.