Prøv avisen

Coronakrisen har bremset rugemoder-branchen

Coronakrisen har lukket mange landegrænser, og det udgør et problem for forældre, der vil hente børn af surrogatmødre hjem til Danmark. Arkivfoto. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Forældre kan ikke hente børn af surrogatmødre hjem til Danmark på grund af lukkede grænser. Det understreger problemet med dansk lov, mener surrogatformand. Vi skal ikke lade den aktuelle situation føre til styrket anerkendelse af rugemoderskab, mener tidligere jordemoderformand

Hylekoret er intenst i ”babyrummet” på det ukrainske ”reproduktionscenter”, som virksomheden Biotexcom kalder sig selv. Her fødes børn af surrogatmødre, også kaldet rugemoderskab. Men de nyfødte børn kan ikke overdrages til de forældre, som de skal vokse op hos, fordi Ukraine har lukket sine grænser på grund af coronapandemien.

46 spædbørn ligger i babyrummet, ses det i en video på Youtube, som Biotexcom har lavet for at forsikre forældrene om, at der bliver passet godt på deres børn. Forældrene er blandt andet fra Storbritannien, Italien, Spanien, Frankrig og Tyskland, oplyser virksomheden i videoen.

Men også danske forældre er berørt af de lukkede grænser, siger Mikkel Raahede, formand for foreningen Dare Danmark, der arbejder for ligestilling af alle danske familier:

”Vi kender både til par, som ikke kan hente deres børn, og til par, der er fanget i udlandet og ikke kan få børnene med hjem,” siger han.

Den ene del af problemet er indrejseforbud i de to store destinationer for surrogatmoderskab, Ukraine og USA, hvor de såkaldte intenderede forældre altså ikke kan hente de nyfødte børn, siger Mikkel Raahede.

Den anden del af problemet er dansk og gælder alle steder i verden, hvor danske par får børn ved hjælp af en surrogatmor. Det handler om, at forældrene sidder fast med barnet i udlandet, fordi processen med at anerkende forældreskabet er forsinket på grund af corona.

”Det understreger den juridiske gråzone, som børn af surrogatmødre er ofre for i Danmark: Hvis vi var hurtigere til at se intentionen i familiedannelsen, kunne de også komme hjem meget hurtigere,” siger Mikkel Raahede.

Han vil ikke sætte tal på, hvor mange forældre og børn, han kender til, for at beskytte de pågældende.

Danske borgere kan ifølge dansk lov i princippet få barn ved brug af en surrogatmor. I praksis er det dog vanskeligt, blandt andet fordi man i Danmark ikke kan indgå en juridisk gyldig aftale om, at en kvinde føder et barn, som hun skal udlevere til en anden.

Vælger parret at rejse til et land, hvor surrogatmoderskab lovligt kan lade sig gøre, for eksempel Ukraine eller USA, er det vanskeligt efterfølgende at få anerkendt forældreskabet i Danmark. Sværest er det for den intenderede – også kaldet sociale – mor, da det i Danmark er den fødende kvinde, der anses for et barns mor. Faderen, derimod, får anerkendt faderskabet, hvis han er genetisk relateret til barnet.

I Ukraine tages en dna-test for faderskab på ambassaden og sendes så til Danmark for at blive analyseret, oplyser Mikkel Raahede.

”Men alting går langsommere under corona, og hvis den almindelige procedure skal opretholdes, så er man fanget i udlandet i mange uger. Danmark vil gerne have danske statsborgere hjem, og de vil gerne hjem til Danmark. Den forsinkelse kunne være undgået, hvis forældrene ligesom svenske eller tyske forældre kunne få lov at rejse hjem på fødselsattesten,” siger han med henvisning til, at ukrainske og amerikanske myndigheder udsteder en fødselsattest med de intenderede forældres navne – men at danske myndigheder altså har andre krav.

Børn født i USA kan som regel rejse hjem uden faderskabstesten på et amerikansk pas. Men udstedelsen af pas er forsinket på grund af coronakrisen, så de skal igennem samme proces som i Ukraine, siger Mikkel Raahede.

Professor i etik ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk, er enig i, at coronaproblematikken understreger et generelt problem med juraen vedrørende surrogatmoderskab i Danmark:

”Dna er ikke og har aldrig været afgørende for, om man har en familie i Danmark. Sådan er det for eksempel ved adoption. Problemet er, at de børn strander nogle steder, hvor det er helt urimeligt, når man tænker på deres tarv, og uanset at det kan dokumenteres, at der er indgået en frivillig aftale mellem parterne.”

Lillian Bondo, foredragsholder samt tidligere formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd, mener derimod ikke, at coronaproblematikken i sig selv bør give anledning til lovændringer:

”Ethvert barn, der er i klemme, kalder på medfølelse. Men selvom dansk lovgivning er under pres fra aktører, som gerne vil gøre det mere enkelt at benytte surrogatmødre mod betaling, synes jeg ikke, situationen skal skubbe til beslutningerne om, hvornår man anerkendes som forældre med den her metode. Jeg mener stadig ikke, at betalt surrogatmoderskab er en løsning, vi skal stræbe mod. Det kan være meget belastende at gennemføre graviditet og fødsel, måske endda en operativ fødsel, og så aflevere det barn. Og det er efter min mening heller ikke rimeligt at flytte barnet fra den eneste mor, det kender.”