Coronakrisen fik danskerne til at købe æg som aldrig før

Det seneste halvandet år er der blevet vendt op og ned på danskernes forbrug af æg. Det satte et ekstraordinært pres på de firmaer, der leverede bakker til den populære spise

Med lukkede spisesteder og arbejdspladser måtte mange selv stå for frokosten, og derudover blev friskbagt brød og hjemmelavede kager en af de store hobbyer under nedlukningen.
Med lukkede spisesteder og arbejdspladser måtte mange selv stå for frokosten, og derudover blev friskbagt brød og hjemmelavede kager en af de store hobbyer under nedlukningen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Der er typisk to tidspunkter på året, hvor salget af æg i de danske butikker vokser markant. Det ene er påsken, og det andet er den juletid, der så småt nærmer sig.

Forklaringen på begge er de mange helligdage, hvor kantiner og restauranter blandt andet holder lukket, og hvor man i stedet selv må ud at handle til store frokostborde eller til alverdens hjemmebag.

Det seneste halvandet år er der dog blevet vendt op og ned på danskernes forbrug af æg. For med lukkede spisesteder og arbejdspladser måtte mange selv stå for frokosten, og derudover blev friskbagt brød og hjemmelavede kager en af de store hobbyer under nedlukningen.

Og det satte et ekstraordinært pres på den branche, som sørger for, at æggene kan pakkes og sendes ud i butikkerne, fortæller Jørgen Nyberg Larsen, der er sektorchef hos Danske Æg.

”Alle verdens producenter af æggebakker, hvad enten det var i papirpulp, plastik, polystyren eller andet materiale, havde et fantastisk 2020, fordi salget af æg i detail over hele verden steg dramatisk på grund af corona. Mange producenter kunne ikke levere de ønskede mængder, og da slet ikke bakker i de ønskede størrelser. Men de producerede alle på fuldt tryk døgnet rundt,” siger Jørgen Nyberg Larsen og tilføjer, at der derfor blev leveret æg ud til forbrugerne i de æggebakker, der var til rådighed.

”Og kun i meget korte perioder var der tomme hylder. Men det kunne godt være, at man ikke kunne få den pakkestørrelse, som man normalt købte.”

Ifølge Jørgen Nyberg Larsen blev det øgede æggesalg i butikkerne balanceret med et kraftigt fald i salget til blandt andet storkøkkener og cateringvirksomheder. Samlet set vurderer han dog, at der var en stigning i salget af æg i 2020. En undersøgelse fra Landbrug&Fødevarer viser ligeledes, at det gennemsnitlige antal æg, som danskerne spiser om ugen, steg fra 3,8 i 2019 ti 4,3 i 2020.

Efterspørgslen på æg i butikkerne kunne i høj grad også mærkes hos Brødrene Hartmann, som er verdens førende producent af emballage til æg i støbepap og har fabrikker i Europa, Israel, Nord- og Sydamerika samt Indien og Rusland.

Normalt bliver æg til kantiner, hoteller eller restauranter leveret i store dunke, men da forbruget gik fra professionelt til privat, fik Brødrene Hartmanns fabrikker travlt fra den ene uge til den anden, lyder det fra administrerende direktør Torben Rosenkrantz-Theil.

”Æg var simpelthen en sund, praktisk og billig løsning til frokosten på hjemmearbejdspladsen, og vi måtte lade fabrikkerne køre på fuld kraft og sælge ud af lagrene for at følge med i 2020, der blev et helt ekstraordinært år,” siger han.

I takt med at samfundet igen kunne åbne, faldt efterspørgslen på æggebakker også. I sidste uge fremlagde Brødrene Hartmann en rapport for årets første ni måneder, hvor de meldte om en stigning i omsætningen, men et lavere resultat, hvilket både skyldtes den lavere efterspørgsel efter covid-19-udfasningen og – i endnu højere grad – voldsomme prisstigninger på energi og returpapir, der er de væsentligste råvarer til produktionen.

”Markedet er fortsat noget ustabilt, og det er vanskeligt at spå om eventuelle restriktioner i den kommende tid. Men på sigt forventer vi så absolut en normalisering af efterspørgslen efter æg og vores æggebakker,” siger Torben Rosenkrantz-Theil.