Det kan godt være, at coronakrisen har ført til nye typer forbrydelser i form af håndsprit-tyverier fra hospitaler, men samlet set har der i tiden med nedlukning af arbejdspladser, skoler og udskænkningssteder været markant mindre kriminalitet i Danmark.
Ifølge en opgørelse, Rigspolitiet har foretaget for Kristeligt Dagblad, var antallet af anmeldte indbrud, tyverier og voldstilfælde i marts 2020 kun omkring to tredjedele af tallene for den coronafri marts 2019.
Således er antallet af voldssager faldet fra 983 til 658, antallet af indbrud i villaer er faldet fra 1459 til 932, og antallet af indbrud i lejligheder er faldet fra 401 til 286.
Til gengæld er antallet af indbrud i skoler steget fra 80 til 110, og antallet af indbrud i lystbåde er steget fra 4 til 24. Butikstyverier i tøjbutikker er næsten halveret i en tid, hvor mange af disse har været lukket, mens tyverier i de fortsat åbne supermarkeder kun er faldet fra 893 til 807. Antallet af røverier er også omtrent uændret.
Ifølge Annette Olesen, lektor ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, er det helt forventeligt, at når menneskers rutiner ændrer sig, sker der også forskydninger i kriminaliteten. Inden for kriminologien kaldes dette rutineaktivitetsteorien.
”Den klassiske teori er, at kriminaliteten søger derhen, hvor der er et ubevogtet mål. Det betyder, at hvis der i en periode er flere mennesker hjemme på matriklen, vil skoler og fabrikker blive et mere oplagt mål end villaer. Og det er også forventeligt, at omfanget af voldssager falder, når diskoteker, barer og andet natteliv er lukket ned,” siger lektoren, som tilføjer dog, at en del af kriminaliteten kan have forskudt sig andre steder hen, for eksempel til kriminelle aktiviteter på internettet:
”Der er ingen grund til at tro, at de kriminelle er gået på pension på grund af coronakrisen,” siger Annette Olesen.
Også Lars Holmberg, lektor i kriminologi ved Københavns Universitet, finder det helt forventeligt, at såvel indbrud i villaer og lejligheder som vold og tyverier på gaden eller i butikker er faldet.
”Der er en del af de omtalte kriminelle aktiviteter, som er blevet langt mere risikable, når der er nogen hjemme i de fleste boliger, og når der på gaden ikke er en menneskemængde, man kan forsvinde i,” siger han.
Torben Bechmann Jensen, lektor i socialpsykologi ved Københavns Universitet, føjer hertil, at det samfundssind, regeringen har forsøgt at få til at brede sig, meget vel kan have smittet af på i hvert fald nogle af de mennesker, som kunne finde på at begå lovbrud.
”Nogle indbrudstyve skifter blot retning og stjæler værnemidler i stedet for at bryde ind i villaer. Men kriminelle er også mennesker, og når vi er udsat for en trussel udefra som covid-19, vil nogle også være mere velvilligt indstillet over for deres medmennesker. Der vil være et element af solidaritet og humanisme, som gør, at de vil styre sig lidt mere,” vurderer Torben Bechmann Jensen, der dog også ser eksempler på, at den risikable situation fører til et øget konfliktniveau.
”Vi har set, hvordan man i sommerhusområder har reageret aggressivt over for dem, der kommer kørende ud fra storbyerne medbringende en smittefare. Den situation rummer et potentiale for konflikter og måske endda vold.”