Coronakrisen har gjort os til hjemmearbejdere – også fremover

Omfanget af hjemmearbejde på den anden side af coronakrisen vil være mere end dobbelt så stort som før corona, viser undersøgelse. Det er op til arbejdspladserne at tage de gode erfaringer med fra nedlukningsperioden, lyder det fra to eksperter

"Introverte har nok haft lettere ved at arbejde hjemmefra end ekstroverte. Den grundlæggende forskel ligger i, hvor man foretrækker at hente sin energi. Introverte får primært energi gennem fordybelse og ved at klare opgaver alene, hvor ekstroverte primært får energi i samspil med andre. Men selv mange ekstroverte har nydt denne tid med hjemmearbejde, fordi meget arbejdsliv i dag er meget intenst,” siger Rikke Ploug, der er medejer af konsulentfirmaet Ploug Niemann Lederudvikling.
"Introverte har nok haft lettere ved at arbejde hjemmefra end ekstroverte. Den grundlæggende forskel ligger i, hvor man foretrækker at hente sin energi. Introverte får primært energi gennem fordybelse og ved at klare opgaver alene, hvor ekstroverte primært får energi i samspil med andre. Men selv mange ekstroverte har nydt denne tid med hjemmearbejde, fordi meget arbejdsliv i dag er meget intenst,” siger Rikke Ploug, der er medejer af konsulentfirmaet Ploug Niemann Lederudvikling. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I april sidste år havde lektor Steen Erik Navrbjerg fra forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Københavns Universitet aldrig holdt et virtuelt oplæg. Men nu har han holdt hele 35. Ligesom mange andre danskere har han skullet lære at arbejde meget mere hjemmefra og begå sig i skærmmøder på Zoom, Teams, Skype, og hvad der ellers er derude af virtuelle alternativer til det runde mødebord med kaffekopper og kuglepenne.

Men hvordan kommer arbejdslivet til at se ud efter coronakrisen i forhold til hjemmearbejde? Har vi fået nok af at se på hinandens ansigter i små firkanter på en computerskærm?

En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at virksomhederne forventer, at vi i langt højere grad end før corona – faktisk mere end dobbelt så meget – vil arbejde hjemmefra i tiden efter corona. Så vi skal nok ikke slette Zoom og Teams helt endnu.

”Vi er alle sammen mere eller mindre blevet eksperter i det virtuelle arbejdsliv, fordi vi alle sammen har erfaringer med, hvordan vores arbejdsplads har taget udfordringen med hjemmearbejde op,” siger Steen Erik Navrbjerg, der godt kan kaldes en ekspert i virtuel ledelse under coronakrisen, da det er noget, han har forsket og stadig forsker i. Han har sammen med et forskningsteam undersøgt, hvad vi har lært om arbejdslivet under corona.

Sidste sommer interviewede forskningsgruppen, han deltager i, 37 ledere og medarbejdere på 17 arbejdspladser, og de genbesøgte arbejdspladserne med flere spørgsmål i november. Derudover sendte forskningsteamet et spørgeskema ud til knap 600 HR-chefer, som svarede på, hvordan de havde oplevet coronaperioden. Det, de blandt andet fandt ud af, var, at man i begyndelsen var bekymret for produktiviteten, når nu meget af arbejdet skulle laves hjemmefra. Men faktisk har produktivitetsniveauet været højere, end man havde forventet under nedlukningen.

”Det var en aha-oplevelse for mange ledere, der gjorde, at de har tænkt på, at hjemmearbejde har nogle kvaliteter, man skal tage højde for,” siger Steen Erik Navrbjerg, der fortæller, at mange af de medarbejdere, som forskningsteamet snakkede med, ganske vist følte sig stressede over udfordringerne under corona, men samtidig oplevede en afslappethed og tid til fordybelse med hjemmearbejde.

Måske er det derfor, at når man spørger danskerne, om deres holdning til hjemmearbejde, svarer størstedelen, at de godt vil arbejde hjemme en eller to dage om ugen – men ikke lige så meget, som de har gjort under corona, vurderer Steen Erik Navrbjerg. Og det er ikke en dum idé at tage med sig på den anden side af corona, mener han.

Forskningsteamet fandt desuden, at uformel snik-snak både er vigtigt socialt og er med til at nedbringe fejl.

”Den uformelle snak ved kaffemaskinen, hvor man bare lige spørger lidt ind til hinanden, den går selvfølgelig tabt, når det eneste samvær med kollegerne er ved virtuelle møder,” siger Steen Erik Navrbjerg.

Men også i forhold til arbejdet er det uformelle møde vigtigt. Han nævner et ingeniørfirma og en kommune, der begge hurtigt opdagede, at de her tilfældige møder mellem kolleger var med til at nedbringe fejl.

”Hvis både hr. Jørgensen og hr. Mortensen har en byggesag i kommunen om en carport, de vil have udvidet, så skal fortolkningen af regelsættet, kommunen arbejder ud fra, være ens. Og det hjælper de her uformelle kollegamøder blandt andet med,” siger han.

Steen Erik Navrbjerg har selv lært meget om, hvordan man bedst holder de virtuelle møder eller konferencer, da han som sagt har holdt 35 oplæg over en skærm siden nedlukningen.

”Jeg kan jo ikke bare sidde og snakke i en time, for så hopper folk simpelthen bare fra – det kan man, når man ikke er i et fysisk rum. Man bliver nødt til at gøre noget for at fastholde folk – gøre dem nysgerrige på, hvad man fortæller om ti minutter,” siger Steen Erik Navrbjerg, der altid sørger for at have en moderator, der holder øje med chatten, så alles spørgsmål bliver set, og oplægget dermed i højere grad bliver en dialog. Det er sådanne erfaringer, vi skal tage med os i tiden efter corona, mener han.

Den samme opfordring kommer fra Rikke Ploug, der er medejer af konsulentfirmaet Ploug Niemann Lederudvikling, hvor hun blandt andet bruger personprofiler til at hjælpe ledere og medarbejdere til at arbejde bedre sammen.

Hun mener, at denne coronakrise er en anledning til at tænke nyt i forhold til, hvordan vi designer vores møder, så de både bliver mere effektive og samtidig mere meningsfulde og relevante, samt hvordan vi i fremtiden skal tænke hjemmearbejde med som en større del af vores arbejdsliv.

”Tempoet og mødeaktiviteten er så intens i de flestes arbejdsliv, så det at have muligheden for at arbejde hjemme vil skabe en bedre balance. Selv de ekstroverte har også fået færten af, at der er noget dejligt over, at man uforstyrret kan fordybe sig i sine opgaver” siger hun.

Rikke Ploug opfordrer lederne til at opbygge nogle stærke teams blandt deres medarbejdere, så de både bliver aflastet i forhold til at genoprette den sociale trivsel og i forhold til arbejdsmængden.

”Det er et forældet syn på ledelse, hvis man tror, at en leder er alvidende og ekspert inden for alle områder. Ledernes primære opgave bliver at sætte en klar retning og styrke teamudviklingen. Men det kan være svært for nogle ledere at lægge magten ud til sine medarbejdere. Heldigvis har corona åbnet deres øjne for, hvor meget medbestemmelse, de faktisk kan klare,” siger hun og kalder det en revolution, hvis vi tager disse erfaringer fra tiden med corona til at reorganisere vores måde at arbejde på.