Efter sommerferien skal Preben Egeskov i gang med et særligt genstartsarbejde. Mere præcist skal udviklingskonsulenten i DGI Sydøstjylland have fat i de af organisationens lokale gymnastik- og idrætsforeninger, som har haft størst problemer under coronakrisen.
Det seneste års nedlukninger har ikke overraskende haft konsekvenser for mange foreninger. Mange aktiviteter er blevet aflyst, og de store paraplyorganisationer for idræts- og børne- og ungdomsforeninger har meldt om tab af medlemmer og frivillige kræfter. Men hvis Preben Egeskov skal se på det store billede, er hans oplevelse, at det faktisk er gået ganske okay.
”Da coronakrisen ramte i foråret 2020, var vi spændte på, hvad der ville ske. Men det er ikke gået så galt, som vi kunne have frygtet. Der er idrætter, hvor vi skal gøre noget ekstraordinært for at få medlemmerne og de frivillige kræfter tilbage. Men det kunne være langt værre,” siger udviklingskonsulenten, som blandt andet oplever stor opbakning fra medlemmerne.
”Mange foreninger har nogle loyale medlemmer, som fornyede deres medlemskab i efteråret på trods af risikoen for mere nedlukning. Og når jeg talt med foreningerne, er det også forsvindende få, der har bedt om at få tilbagebetalt eller rabat på kontingentet for det seneste år. Det viser en ansvarsfølelse over for det lokale foreningsliv,” siger han.
Skal man konkludere noget om dansk foreningsliv efter coronakrisen, vil professor og leder af center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund ved Syddansk Universitet Bjarne Ibsen, da også sige, at det står stærkt. Som eksempel nævner han, at foreningerne tilknyttet Danmarks to største idrætsorganisationer, DGI og Danmarks Idrætsforbund, DIF, ifølge en opgørelse fra foråret tilsammen havde mistet knap 90.000 medlemmer, hvilket svarer til fire procent af deres omkring 2,2 millioner medlemmer. Til sammenligning har de kommercielle fitnesscentre i gennemsnit mistet hvert femte medlem.
”Det er jo overraskende få medlemmer, idrætsorganisationer har mistet. Det viser en forbavsende stor loyalitet og opbakning til foreningslivet, hvor der skal meget til, før folk melder sig ud. Økonomisk har foreningerne efter alt at dømme også klaret sig godt igennem, da meget få medlemmer har meldt sig ud, og den offentlige støtte ikke blev berørt. Så den generelle snak om, at foreningslivet led under krisen, holder ikke,” siger Bjarne Ibsen og tilføjer, at han heller ikke tror, foreningerne vil have svært ved at få de tabte medlemmer igen.
”De kommer tilbage af sig selv. De står og tripper for at komme i gang med alt fra sport til korsang.”
Hos DIF er formand Hans Natorp også optimistisk. Men der ligger stadig en stor opgave i at sikre foreningernes plads i danskernes aktive liv, siger han.
”Vi må ikke tage det som en selvfølge, at folk kommer tilbage til foreningerne. For mange har fået nye rutiner under coronakrisen, som ikke involverer foreninger. Vi kan se, at medlemstallet særligt er faldet blandt børn og unge, som ikke har samme erfaring med foreningslivet som voksne. De kan glemme, hvad de egentlig fik ud af deres medlemskab. Så der ligger en opgave i at åbne døren til de gode og sunde fællesskaber for dem,” siger han og tilføjer, at der derudover ligger en stor opgave i at få de frivillige kræfter tilbage.
Frivillige er også hovedbekymringen hos Chris Preuss, der er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, paraply- og interesseorganisation for 80 børne- og ungdomsorganisationer som spejdere, studenterorganisationer og religiøse foreninger. I foråret lavede foreningen en spørgeundersøgelse blandt sine medlemsorganisationer, som viste, at 69 procent havde mistet frivillige som følge af krisen.
”De frivillige er rygraden i vores foreninger, og uden dem vil der være færre aktiviteter og færre til at løfte indsatsen. Jeg tror, at det bliver et langt og sejt træk af få engageret frivillige igen, og vi skal ikke forvente, at alt er tilbage ved det gamle til efteråret. Men vi kan komme et godt stykke af vejen,” siger han.