Prøv avisen

Coronakrisen har sat prop i asylsystemet

På begge danske politiske fløje mener man, at situationen fordrer, at man agerer nu. På billedet er det migranter i havnebyen Mytilene på øen Lesbos, Grækenland. Foto: Elias Marcou/Reuters/Ritzau Scanpix

Grænselukninger verden over har ført til, at kun 38 har søgt asyl siden coronakrisens udbrud herhjemme ifølge de nyeste tal. Nu mener både SF og DF, at vi skal udnytte situationen til at vende asylsystemet på hovedet. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye afviser (S), at flere kvoteflygtninge er løsningen

Året begyndte nogenlunde som det foregående, når det gælder antallet af personer, der dukkede op ved Danmarks grænser for at søge asyl. I de første 11 uger af 2020 lå det ugentlige antal ansøgninger på mellem 30 og 55, hvilket til forveksling ligner den tilsvarende periode i 2019, men derefter skete der et pludseligt fald. I uge 12 var det blot 16 personer, der søgte asyl. Ugen efter var det otte. Så ni. Og i uge 15, som er den seneste uge, der er opgjort, registrerede de danske udlændingemyndigheder blot fem asylansøgninger. Dermed styrtdykkede kurven langt under sidste års asyltal, der samlet var det laveste i 11 år.

Faldet er kommet direkte i kølvandet af de grænselukninger, som regeringer i store dele af verden – heriblandt Danmarks – har gennemført for at mindske smittespredning under coronakrisen. Selvom man fortsat ikke kan afvise asylansøgere ved grænsen, har de bevogtede grænser i Europa nedbragt antallet af spontane asylansøgere herhjemme markant. Og den erfaring bør man tage med videre i den politiske proces, mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard. Hun mener, at man bør bruge coronakrisen som startskuddet til at rette fokus på de områder, hvorfra flygtningestrømmene udspringer.

”Problemet er jo ikke væk, fordi der ikke kommer nogen til grænsen lige nu. Der er stadig mennesker, der vil hertil, og også mennesker, der har brug for beskyttelse. Dem skal vi ikke lade i stikken, men de skal heller ikke til andre lande. Vi bør tage det meget mere seriøst, hvordan vi sætter ind og hjælper i nærområderne,” mener Pia Kjærsgaard.

På den modsatte politiske fløj mener Carl Valentin, SF’s ordfører på udlændinge- og integrationsområdet, også, at den nuværende situation bør udnyttes til en grundlæggende reform af asylsystemet. Det vigtigste er, at vi kommer i gang med at tage imod kvoteflygtninge, mener han.

”Det er det rigtige at gøre for at sikre en mere retfærdig fordeling af flygtninge. Det vil også gavne os, for vi kan opnå større kontrol over flygtninge og den spontane asyl ved at sikre en bedre og mere velfungerende fordeling via kvoteordningen,” mener Carl Valentin.

Morten Lisborg, migrationsekspert og selvstændig konsulent i firmaet Migration Management Advice, forudser, at coronakrisen på længere sigt kan resultere i en stigning i antallet af flygtninge grundet den økonomiske krise, virussen har sendt verden ud i. Som konsulent var han med til at udarbejde Socialdemokratiets udlændingeudspil ”Retfærdig og realistisk” fra 2018, hvori partiet netop tager et opgør med spontane asylansøgninger til fordel for et asylsystem, hvor asylbehandlingen sker via modtagecentre i samarbejdslande og gennem øget støtte til flygtningenes nærområder, eksempelvis i Nordafrika.

Det system, EU har opbygget til at modtage flygtninge i EU, modarbejder sig selv, mener Lisborg:

”EU fastholder et system, hvor man ved territoriel kontakt til et givent land i Europa får retten til at søge asyl der. Det giver incitament til at rejse via illegale menneskesmugler-ruter. Det er paradoksalt, fordi man samtidigt bruger enorme ressourcer på de ydre grænser, der skal holde folk væk fra muligheden for at søge asyl,” mener han.

I Morten Lisborgs optik bør EU ændre systemet, så man kun vil acceptere flygtninge via legale kanaler, eksempelvis kvoteflygtninge. For ud over at være et skizofrent system, er det også uretfærdigt, mener han. Man bruger store kræfter, der kunne bruges bedre.

”Fjernede man det her incitament til at møde op ved grænserne, kunne man frigøre enorme ressourcer. Brugte man bare en del af de enorme budgetter, som det kræver at opretholde det her system, i nærområderne, kunne man bruge ressourcerne langt mere retfærdigt og solidarisk og ramme langt flere reelle flygtninge,” mener Morten Lisborg.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er ligesom Pia Kjærsgaard og Morten Lisborg tilhænger af, at man øger fokus på nærområderne. Han oplever, at vi herhjemme har en meget national flygtningediskussion.

”Det er helt vildt, hvor mange mennesker, man kan hjælpe i nærområderne for de samme penge, man skal bruge på et fåtal af mennesker herhjemme. Vi skal styrke samarbejdet med landene i Balkan og Nordafrika. Blandt andet ved at hjælpe dem økonomisk og praktisk med at få dæmmet op for flygtningestrømmene. Det er også i vores interesse,” mener Mattias Tesfaye.

Han er ikke enig med Carl Valentin i, at det vigtigste er en opjustering i antallet af kvoteflygtninge, da det i hans optik ikke er løsningen i sig selv.

”Jeg er tilhænger af kvoteflygtningesystemet som et værktøj, men begynder man hovedløst at prøve at løse flygtningeproblemet ad den vej, er det en dråbe i havet,” forklarer Mattias Tesfaye.