Prøv avisen

Coronakrisen sender tusinder af indvandrere ud i arbejdsløshed. Ny rapport får eksperter til at frygte for integrationen

På blot tre måneder er ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere skubbet to år tilbage, fremgår det af ny rapport. Arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Efter år med faldende arbejdsløshed viser rapport, at coronakrisen sender tusinder af indvandrere ud i ledighed. Gruppen er hårdere ramt end etniske danskere. Det risikerer ifølge eksperter at udvikle sig til en integrationskrise

Coronakrisen har været streng ved arbejdsmarkedet.

Virksomheder er gået konkurs, regeringen har uddelt hjælpepakker for flere hundrede milliarder kroner, og mere end 50.000 personer har meldt sig ledige, siden statsminister Mette Frederiksen (S) den 11. marts valgte at lukke det meste af samfundet ned.

Nu viser helt nye tal, at især indvandrere og deres efterkommere er blevet særligt hårdt ramt af fyringer. På blot tre måneder er ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere skubbet to år tilbage.

Det fremgår af en ny rapport fra Videnscenter for Integration, der får flere eksperter til at frygte for de skadevirkninger, covid-19 får på integrationen.

I februar, kort før coronakrisen satte ind, var ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere rekordlav efter år med økonomisk højkonjunktur og massivt politisk fokus på at få gruppen i arbejde – blandt andet ved hjælp af lave ydelser og indslusningsforløb. Det gik endda så godt, at Kommunernes Landsforening i sit nyhedsbrev Momentum i februar jublende kunne fortælle, at ledigheden i gruppen var den laveste i 16 år.

Det slid er hurtigt forduftet, viser rapporten fra Videnscenter for Integration.

Coronakrisen har skubbet 6000 flere ikke-vestlige indvandrere ind i ledighedskøen. Den samlede ledighed i gruppen er siden krisens begyndelse gået fra 6,6 til 8 procent. Blandt etniske danskere er den tilsvarende stigning i samme periode ét procentpoint – fra 3,6 til 4,6 procent.

Ifølge Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter for Integration og tidligere chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, er det ikke tilfældigt, at en krise som coronakrisen især rammer ikke-vestlige indvandrere hårdt.

”Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er generelt set dårligere uddannede og har ikke nødvendigvis de samme sprogfærdigheder, som etniske danskere har. I virksomheder er det den gruppe, som bliver hyret sidst og fyret først,” siger han.

Selvom der også blandt etniske danskere er sket et regulært skred under beskæftigelsen i løbet af coronakrisen, bekymrer de nye tal Rasmus Brygger.

Al erfaring tyder nemlig på, at indvandrere har sværere end danskere ved at komme tilbage i arbejde.

”Fra finanskrisen ved vi, at mange af dem, som mister deres job, forholdsvis hurtigt finder sig et nyt, når vi er ude på den anden side. Men blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere må vi forvente, at en del af dem kan se frem til flere år på kontanthjælp,” siger Rasmus Brygger.

Eksempelvis er en jobparat kontanthjælpsmodtager med dansk baggrund i gennemsnit på kontanthjælp i 39 uger ad gangen.

Perioden er markant længere blandt ikke-vestlige indvandrere, der i gennemsnit er på kontanthjælp i 52 uger – altså præcist et år.

Også Bent Greve, professor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, drager paralleller til finanskrisen, når han hører om de nye ledighedstal.

”Ligesom dengang hænger mange ikke-etniske danskere meget yderligt på arbejdsmarkedet, og de er ofte ansat i brancher, der er temmelig konjunkturfølsomme som for eksempel hotel- og restaurationsbranchen. Derudover er mange i ufaglærte jobs, der er gået tabt under krisen,” siger Bent Greve.

Rapporten får derfor eksperter til at råbe vagt i gevær på vegne af integrationen.

Jan Rose Skaksen, der er forskningschef ved Rockwool Fonden, sætter i høj grad lighedstegn mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og god integration.

”Vi har indrettet vores velfærdssamfund sådan, at hvis du kan bidrage til fællesskabet, skal du også gøre det. At være en del af arbejdsmarkedet er afgørende for at føle sig som en integreret del af fællesskabet i Danmark, ligesom det i høj grad er ude på arbejdspladserne, man lærer sproget,” siger han.

Seniorforsker Frederik Thuesen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, tillægger også arbejde vital betydning for integrationen.

”Den tyske sociolog Axel Honneth har beskrevet, hvordan arbejde er en afgørende kilde til anerkendelse i et moderne samfund. Det gælder for indvandrere såvel som for danskere, at arbejde giver os struktur i hverdagen og noget at stå op til om morgenen.”

”Når arbejde er særligt godt for integrationen, handler det helt basalt om interaktion. Forskning viser, at arbejdspladsen er et af de bedste steder at lære andre mennesker at kende – også på tværs af etniske skel. En dansker og en indvandrer, der begge arbejder i Bilka, er tvunget til at snakke sammen. Det lærer indvandreren noget om danske normer og dansk kultur, og det kan også blive begyndelsen til danske venskaber,” siger Frederik Thuesen.

For at ikke-vestlige indvandrere ikke også i fremtiden bliver særligt hårdt ramt af økonomiske kriser, foreslår Rasmus Brygger, at der på Christiansborg og ude i kommunerne hurtigt sættes gang i initiativer, som kan få bugt med langtidsledighed blandt ikke-vestlige indvandrere.

”Noget af det, vi ved virker, er opkvalificering af deres uddannelsesniveau. Hvis der er nogle, hvor man vurderer, at de kan tage en uddannelse, bør man skubbe dem i den retning i stedet for at sende dem ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det gør man i blandt andet Norge, hvor det ser ud til at fungere,” siger Rasmus Brygger.