Plast. Ødelæggende for natur og havmiljø, men for folkesundheden en meget værdifuld ressource. Politisk har man de seneste årtier truffet en lang række beslutninger, der skal mindske brugen af plast. Det gælder blandt andet i EU, hvor man har besluttet at forbyde blandt andet engangsbestik, vatpinde og sugerør med virkning fra 2021. I mere end 40 lande har man da også helt afskaffet brugen af engangsplasticposer.
Men coronakrisen har for alvor vist, at det omstridte materiale ikke bare lader sig erstatte. Det er nemlig hovedmaterialet i flere typer af medicinsk udstyr, og på hospitalsstuer indgår materialet i blandt andet mundbind, visirer, iltmasker, urin- og blodposer og slanger.
Men hvorfor er plastic så fantastisk? Det kan lektor ved DTU Kemiteknik Anders Daugaard svare på. Han slår fast, at der aktuelt ikke findes et alternativt produkt, der kan klare skærene under coronakrisen.
Derfor skal man ifølge DTU-lektoren spørge sig selv: Ønsker man at forbruge plastic, eller ønsker man syge mennesker?
”Plast er billigt og let at producere. Sundhedspersonalet, der har brug for hjælpemidler, har ikke et alternativ, så enten laver man værnemidler i plast, eller også må man undvære. Det ville være utænkeligt at lave det i træ, metal eller glas og smide det væk hver gang. Det vil have et kæmpe ressourceaftryk.”
Anders Daugaard peger på, at det ikke er plast i sig selv, der er problemet:
”Plast er et fantastisk materiale. Problemet er, når vi ikke skaffer os ordentligt af med produktet, og så handler det langt mere om forbrugernes opførsel end selve plasten.”
Men det er kun en del af problemet, mener Kristian Syberg, der er lektor og ph.d. i miljørisiko ved Roskilde Universitet:
”Plastic er et genialt materiale, og det giver rigtig god mening at bruge det under coronakrisen. Men brugen af plastic handler også om klima, fordi man bruger olie til at fremstille det.”
Også han understreger, at det store problem med plastic opstår, når ikke det bliver bortskaffet ordentligt. Plasten kan derfor blandt andet ende i verdenshavene, og da det er et forholdsvist nyt og menneskeskabt materiale, kan dyr i havet ikke nedbryde det, hvilket betyder, at havdyr og fugle ender med maven fuld af plastic.
Hos miljøorganisationen Plastic Change kan man heller ikke se nogle alternativer til materialet under coronapandemien:
”Vi må jo være pragmatiske, og det vigtigste er selvfølgelig at værne om folkesundheden – og der er ikke nogle alternativer, som det er nu. Men det er også vigtigt at kigge fremad. Der kommer en tid efter corona, og der må vi sikre det videre arbejde med at mindske brugen af engangsplast,” siger strategisk direktør Anne Aittomaki og fortsætter:
”Vi kan lære meget af krisen og huske på, at det kan ske igen. Derfor kunne man allerede nu se på at lave eksempelvis visirer, der kan desinficeres og genbruges, og så løber man heller ikke tør en anden gang.”
Plasttypen PVC udgør 40 procent af alt plastbaseret medicinsk udstyr, og i PVC Informationsrådet, som repræsenterer en række PVC-producerende virksomheder, tror direktør Ole Grøndahl Hansen, at coronakrisen vil få plastickritikere til i højere grad at værdsætte materialet.
”Historisk set var opfindelsen af plast en revolution. Inden gennembruddet opbevarede man på hospitaler blod og urin i glas, og slangerne på hospitalet var lavet af gummi, som blev genbrugt. Efter at plasten blev en del af sundhedssektoren i 1950’erne og 1960’erne, reducerede man markant smitte på hospitaler. Plastickritikere skal huske at se tilbage på, hvad plasten erstattede. Og under coronakrisen er det tydeligt, at materialet er en positiv faktor for hele folkesundheden,” siger Ole Grøndahl Hansen.