Coronanedlukning har forværret demens for mange patienter

Forårets coronanedlukning accelererede tabet af funktion blandt personer med demens, viser ny rundspørge. Alzheimerdirektør vil have politisk garanti for, at tilbud til personer med demens ikke rammes af yderligere nedlukning (Arkivfoto).

Coronarestriktioner i forsommeren betød, at blandt andet aktivitets- og dagcentre lukkede ned, og mange oplevede også, at besøg af for eksempel demenskoordinator og hjemmehjælp blev begrænset.
Coronarestriktioner i forsommeren betød, at blandt andet aktivitets- og dagcentre lukkede ned, og mange oplevede også, at besøg af for eksempel demenskoordinator og hjemmehjælp blev begrænset. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Forårets corona-nedlukninger forværrede sygdommen for mange personer med demens, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Alzheimerforeningen, der offentliggøres i dag.

32 procent af adspurgte personer med demens, som bor i eget hjem, har svaret, at nedlukningen efter den 11. marts og frem til forsommeren gjorde deres fysiske helbred ”værre” eller ”meget værre”. 38 procent fandt, at deres mentale helbred var forværret, og også de pårørende noterede, hvordan sygdommen tilsyneladende accelererede hos deres pårørende med demens. Mere end hver fjerde oplevede således, at deres pårørende med demens var blevet dårligere til at huske, lige så mange noterede, at evnen til at kommunikere var gået ned ad bakke, og hver femte fandt, at bevægelighed og gangfunktion hos den syge var blevet ringere.

Alzheimerforeningen anbefaler nu, at politikerne sidestiller demens med andre sygdomme som for eksempel kræft og undtager alle aktivitets- og behandlingstilbud for personer med demens fra at lukke, siger foreningens direktør Nis Peter Nissen.

”Demens er en fremadskridende sygdom, så de funktioner, du taber, er meget svære at genoptræne, de risikerer at være tabt for evig. Helt konkret skal politikerne eksplicit skrive, at man undtager dag-, aktivitets-, aflastnings- og behandlingstilbud for personer med demens fra at lukke, både nu hvor man reagerer på høje smittetal for eksempel i Nordjylland og i de måneder og måske år, der kommer med coronavirus.”

Coronarestriktioner i forsommeren betød, at blandt andet aktivitets- og dagcentre lukkede ned, og mange oplevede også, at besøg af for eksempel demenskoordinator og hjemmehjælp blev begrænset.

Social interaktion og meningsfulde aktiviteter er den vigtigste og – undtaget Alzheimers sygdom – eneste behandling, der findes for personer med demens, så forårets nedlukning var et de facto behandlingsstop, siger Gunhild Waldemar, professor, overlæge og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

”Derfor er det fuldt forklarligt, når man ser i undersøgelsen, at funktionsniveaet går ned, og at den mentale mistrivsel øges. Det svarer i øvrigt til internationale undersøgelser om øget forekomst af angst og depression blandt personer med demens under corona, og til de beretninger vi selv hører her i videnscentret,” siger hun.

De handler eksempelvis om personer med demens, hvor uro og vrangforestillinger er taget til under isolationen: De har forestillet sig, at de allerede er døde, eller at de er blevet helt forladt. Andre har fået sværere ved at tale.

”Det er meget bekymrende, for vi taler om mennesker med en alvorlig hjernesygdom, som er meget skrøbelige. Det er en kritisk funktion i samfundet at fastholde aktiviteter og stimulering i hverdagen og de dagtilbud, de går til,” siger hun.

Undersøgelsens konklusioner svarer nøje til, hvad kommunerne selv beretter, siger Pernille Tanggard Andersen, professor og forskningsleder i Livet med Demens ved Syddansk Universitet.

”Vi havde konsortiemøde med 15 kommuner så sent som i forrig uge. De berettede blandt andet om, at de havde set en forværring i funktionaliteten, så demenssygdommen hos nogle var sprunget fra mild til alvorlig på meget kort tid,” siger hun.

Der er 98 kommuner og 98 måder at organisere velfærd og aktiviteter på i Danmark, pointerer hun.

”Det kalder netop på overnational handling. Man må politisk fokusere på den her oversete gruppe, mens vi har corona i samfundet. Lader man være, kan det blive en glidebane over i øget pleje, sygehus og plejehjem,” siger hun.

Venstres ældreordfører Jane Heitmann understreger, at sundheds- og ældreministeren bør holde et skarpt øje med kommunerne, så indsatsen for de demensramtes og deres pårørende opretholdes.

”Det er afgørende, at kommunerne opretholder deres tilbud på en måde, så de matcher myndighedernes krav om håndhygiejne og afstand. Men det duer ikke, som vi har set flere steder, at kommuner laver deres egne regler,” siger Jane Heitmann.

SF’s ældreordfører Kirsten Normann Andersen er enig med Alzheimerforeningen i, at en del kommunale tilbud for demensramte bør sidestilles med behandling.

”Nedlukningen var nødvendig i marts, fordi vi ikke havde værnemidler og testkapacitet. Det har vi i dag, og derfor er vi vigtigt, at vi opretholder tilbud til demensramte og deres pårørende,” siger Kirsten Normann Andersen.

Socialdemokratiets ældreordfører Birgitte Vind finder det ulykkeligt, at nedlukningen har haft så alvorlige konsekvenser.

”Kommunerne skal ikke overreagere og lukke for meget ned. Men indsatsen skal ske under hensyn til smitterisikoen. Derfor er det svært at give en politisk garanti. Situationer kan lynhurtigt ændre sig. I øjeblikket kan vi se, hvad der sker i Nordjylland,” siger Birgitte Vind.