I kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 fandt nogle terror-relaterede ord vej til ordbøgerne, og i forbindelse med de første paralympiske lege i 1992 har Den Danske Ordbog før prøvet at optage en bunke af betegnelser for særlige idrætsgrene på én gang.
Men det er aldrig set før, at den seneste udvidelse af Den Danske Ordbogs ordforråd rummer 33 ord, der omgående er optaget på grund af én bestemt begivenhed i nutiden.
Det er selvfølgelig coronapandemien, der har ført til, at de almindelige principper om, at ord først skal bide sig fast i sproget over nogen tid, før de kommer i ordbogen, er sat ud af kraft, fortæller Sanni Nimb, ledende redaktør på Den Danske Ordbog, som fra fredag er udvidet med 634 nye ord, 29 nye betydninger og 10 faste udtryk.
”Vi har valgt at bryde det almindelige leksikografiske princip om ikke at optage ord så hurtigt, fordi vi vurderer, at der er et særligt stort behov. Det er en overvældende situation, vi står i, og den har skabt en række ord, som der er brug for at kunne slå op. Også af de mennesker, der om 100 år prøver at forstå, hvad det var, der skete med corona i 2020,” siger Sanni Nimb.
Hun tilføjer, at toneangivende ordbøger i blandt andet Storbritannien og Tyskland tilsvarende har valgt at optage en hel del coronaord hurtigere, end man plejer. Det samme har Den Store Danske Encyklopædi, som kan læses online på siden lex.dk.
”Jeg ser en situation som denne som vores store chance for at vise, hvor vigtig en funktion vi har. Når der finder en vigtig begivenhed sted, som griber ind i menneskers liv, skal der være et sted, hvor man kan slå de ord op, som anvendes, og være sikker på at man får en rigtig forklaring på, hvad ordene betyder,” siger Sanni Nimb.
Blandt de 33 ord er udprægede coronaord som ”coronavirus”, ”værnemiddel’, ”flokimmunitet”. ”smittetryk” og ”superspreder”, der uden tvivl vil genkendes af de fleste som ord, vi i udpræget grad lærte at kende 2020.
Men fagfolk har kendt ordene i længere tid, påpeger Sanni Nimb, der selv lige nåede at få ”superspreder” med i ordbogen.
”Det ord er før brugt i forbindelse med sars-epidemien i 2003. Eneste forskel er, at fagfolkene som regel har sagt ’supersmittespreder’, men det er så blevet forenklet,” siger ordbogsredaktøren.
Andre ord som ”selvtræne” og ”videomøde” refererer mindre direkte til epidemien, men er alligevel kommet med, fordi de nu betegner noget, der er så udbredt, at ordet fortjener et selvstændigt opslag.
”Selvtræne var et ord, som stod på venteliste, men nu er forekomsten af det steget, så det kommer med,” forklarer Sanni Nimb, som akkurat fik ordet håndsprit med ved den seneste ordbogsrevision. Derfor er det ikke på nyordslisten denne gang – det er ”afspritning” til gengæld.
At coronavirussen også har spredt sig så hastigt i sproget, kommer ikke bag på litteraturprofessor Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet.
”Det moderne menneske føler sig usårligt. Udefrakommende dødelige sygdomme som pest og kolera har vi jo styr på og læser om i gamle bøger. Men coronaen kom som en tyv om natten, og vi står pludselig i en ny situation, vi ikke forstår. Det kræver nye ord og udtryk,” siger Johs. Nørregaard Frandsen, som også har beskrevet tendensen i sine sprogklummer i Kristeligt Dagblad.
Han kan godt lide ordet ”flokimmunitet”, men mener, at der er andre ofte anvendte ord og udtryk, som er mere interessante, men ikke optaget i ordbogen. Det gælder eksempelvis ”at se ind i” og ”den højeste pris”.
”Der er noget skæbnesbestemt og storladent over det, og man er i nærheden af det rituelle og religiøse,” siger Johs. Nørregaard Frandsen.