Der er fra politisk hold de seneste dage blevet varmet op til at genindføre nogle af de tiltag mod corona, der i godt halvandet år periodevist har været en del af danskernes hverdag. Antallet af smittede er de sidste uger kun gået op, og søndag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på sociale medier, at hun forventer, ”at det bliver nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder”.
Sagt på en anden måde: Restriktioner er på vej, hvilket også er derfor, at statsministeren mandag aften først havde indkaldt Folketingets partier til møde om coronatiltag og derefter vil orientere befolkningen på et pressemøde.
Men hvordan vil befolkningen reagere, når der igen – for første gang siden 10. september, hvor de sidste krav om coronapas bortfaldt – indføres begrænsninger i adfærd og andre tiltag i kampen mod den stigende smitte?
Det afhænger især af, hvordan restriktionerne bliver serveret og kommunikeret fra regeringen, oplyser Michael Bang Petersen, der er professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, som måler danskernes reaktion på coronapandemien.
”Der er en udmattelse. Det kan vi se på opbakningen til corona-håndteringen, der er faldet, efterhånden som vi er kommet længere ind i epidemien. Samtidig er det lige nu blot 45 procent af danskerne, som anser corona som en trussel mod samfundet. I januar 2021 var det 73 procent af befolkningen,” siger han.
Derfor har regeringen en kommunikationsopgave at løfte, hvis den vil genindføre nogle af restriktionerne, siger han.
”Vi ved, at befolkninger er villige til at acceptere ubehagelige ting, hvis tiltagene bygger på en transparent og fair proces. Befolkningen var også udmattet i januar, men bakkede alligevel op om et forsamlingsloft på fem personer. Kommunikationen bliver helt afgørende for, hvordan befolkningen vil tage imod eventuelle restriktioner i denne omgang også,” siger han.
Rikke Høgsted, leder af Institut for Belastningspsykologi og med i Dansk Psykologforenings corona-panel, forventer, at flertallet af borgere vil tage eventuelle restriktioner til sig og efterleve dem. Men der er også nogle, som vil ”gå Rasmus-modsat og have behov for at udøve modmagt”.
”Med udgangspunkt i de gode erfaringer fra tidligere, er det min overbevisning, at de fleste vil rette ind. Det gode ved os mennesker er, at vi er vanvittigt omstillingsparate. Når vi kommer tilbage fra en ferie, går der kun få dage, før vi har vænnet os til at være på arbejde igen,” siger hun.
Derudover mener Rikke Høgsted, at det faktum, at vi har prøvet det før, vil gøre omstillingen nemmere.
”Og desuden har vi haft nogle måneder, hvor corona har været fjernt for mange, så jeg håber og tror, at vi har ladet batterierne op og kan tage endnu en tørn, hvis det er nødvendigt. Det skal dog påpeges, at der er store individuelle forskelle på, hvor meget energi vi hver især har tilbage,” siger hun.
Lone Simonsen, epidemiolog og professor ved Roskilde Universitet og medlem af regeringens såkaldte referencegruppe omkring corona, er ikke ”meget bekymret” for epidemien i Danmark på nuværende tidspunkt.
Men det vil være hjælpsomt, hvis alle følger de almindelig adfærdsråd, uanset om de er trætte af dem.
”Hvis covid virkelig overvælder vores sundhedssystem, endda på et tidspunkt, hvor vi har særlig udfordringer med mangel på sygeplejersker, så er det fint, om alle hjælper til, og man ikke bare tror, at alt er normalt. Vi står godt i Danmark, vi skal bare justere hastigheden af epidemien.”
Christian Wejse, epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital, mener, at situationen sidste vinter var ”meget alvorlig”, især hvad angik plejehjemssmitten i januar og en faretruende høj belastning af sygehusvæsenet. Så slemt står det ikke til i år.
Christian Wejse, gider befolkningen flere tiltag?
”Det har været et issue hele vejen igennem, at der er varierende grad af opbakning til råd og tiltag fra sundhedsmyndighederne. Det er ikke noget nyt.”
Men er den risiko ikke skærpet nu, hvor vi står overfor tredje corona-sæson?
”Måske. Men vi står ikke nu i en meget alvorlig situation, som vi gjorde sidste efterår, hvor vi havde en uvaccineret befolkning. Ingen forventer, at befolkningen går helt i nedlukningsmode. Foreløbig er der tale om at indføre coronapas, og det er ingen stor ulempe at påføre befolkningen, og jo større ulempe, desto større uvillighed. Jeg synes, de ting, der bedes om nu, står rimeligt mål med, at situationen ikke er svært alvorligt.”