Coronasmitte skal kortlægges via toiletbesøg, danske moskéer er ofte udsat for hærværk, og USA trækker kamptropper ud af Irak

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

USA's præsident, Joe Biden, gav mandag håndslag med Iraks premierminister, Mustafa al-Kadhimi om at trække amerikanske kamptropper ud af Irak inden nytår, test af spildevand skal fremover kortlægge coronasmitten, og så er hærværk mod danske moskéer er udbredt, selvom det sjældent bliver anmeldt.
USA's præsident, Joe Biden, gav mandag håndslag med Iraks premierminister, Mustafa al-Kadhimi om at trække amerikanske kamptropper ud af Irak inden nytår, test af spildevand skal fremover kortlægge coronasmitten, og så er hærværk mod danske moskéer er udbredt, selvom det sjældent bliver anmeldt. . Foto: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix/ Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix/ Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Kære læser

Det er ganske vist først på dagen, men Morgensamling begynder altså i det latrinære hjørne. 

For når du går på toilettet og efterfølgende skyller ud, kommer du snart til at bidrage til kortlægningen af coronasmitte i Danmark.  

Statens Serum Institut (SSI) har i juli testet en metode, hvor de har undersøgt spildevand med afføring fra 20 udvalgte rensningsanlæg og pumpestationer for at spore coronasmitte i forskellige områder i Danmark, og det projekt skal nu udbredes til hele landet i løbet af efteråret. 
 

Smittede med covid-19 udskiller virus sammen med afføringen – faktisk allerede inden de udvikler symptomer – og virus kan derfor spores via test af spildevandet.

Forsøget har indtil nu ikke været brugt til at sætte ind over for konkrete smitteudbrud, men det skyldes ifølge SSI, at man ikke har kunnet se nogle smitteudbrud, som gav grund til bekymring, de steder, man har testet.

Men i disse dage falder antallet af test i takt med, at flere og flere bliver vaccinerede, og håbet er, at spildevandsovervågningen kan hjælpe med at finde steder, hvor smitten stiger, efterhånden som vi bliver testet mindre.

Udover at bidrage til overvågning af coronasmitten håber SSI også, at metoden i fremtiden kan bruges, hvis der kommer en ny pandemi med en ny sygdom.

Moskéer udsættes hyppigt for hærværk

Mens myndighederne gør, hvad de kan for at spore smitteudbrud, går andre ting helt under radaren.

En rundspørge, foretaget af Kristeligt Dagblad, viser, at knap en tredjedel af de muslimske menigheder i Danmark har oplevet hærværk i løbet af de seneste fire år

Hærværket spænder fra graffiti og knuste ruder til bacon-indsvøbte dørhåndtag og hadefulde klistermærker. Det skaber utryghed blandt brugerne, men moskéerne anmelder sjældent sagerne til politiet.

En islamforsker vurderer, at det kan være fordi, at de føler en vis utryghed over for politiet og ikke oplever, at ordensmagten er på deres side. 

Myndighederne bør dog tage det alvorligt, mener religionssociolog Brian Arly Jacobsen:

”Når andre religiøse institutioner ikke oplever hærværk i samme omfang som moskéerne, så betyder det simpelthen, at der er et problem, man bør tage stilling til.”

Til sammenligning har 19 procent af alle danske folkekirker oplevet hærværk siden 2017.

Tunesien forsøger sig med endnu et arabisk forår

Vi forlader Danmark og hærværk, der foregår i det skjulte, og tager til Nordafrika, hvor en krise brudt ud i lys lue. 

Efter protester mod regeringen i en række byer fyrede Tunesiens præsident søndag aften landets premierminister og suspenderede parlamentet i 30 dage.

Handlingen, der kommer efter længere tids økonomisk krise og en mangelfuld indsats mod coronavirus, blev fejret med jubel i gaderne af regeringens modstandere, mens den afsatte regering og dens støtter kalder præsidentens tiltag for et kup.

Tunesien har ellers hidtil haft status som Nordafrikas – og Mellemøstens – demokratiske rollemodel, men nu befinder landet sig altså i en af de største kriser siden det arabiske forår i 2011. 

”For tunesere har revolutionen i 2011, hvor diktatoren Ben Ali blev fjernet, vist sig at være en bitter succes. (…) Det, vi ser i dag, er et forsøg på at skabe endnu et arabisk forår, efter at det første viste sig at være en vinter,” lyder det fra en ekspert i dagens Kristeligt Dagblad.

USA trækker alle kamptropper ud af Irak inden nytår

Oprøret ulmer i Tunesien, mens der samtidigt bliver givet håndslag om lidt mere fredelige aftaler andre steder i Mellemøsten. 

Mandag blev det nemlig formelt aftalt, at der fra nytår ikke længere vil være amerikanske kamptropper i Irak. Det skete på et møde mellem USA's præsident, Joe Biden, og Iraks premierminister, Mustafa al-Kadhimi. 

”Vores rolle i Irak bliver (...) at være til rådighed, at fortsætte med at træne, at assistere, at hjælpe og at håndtere Islamisk Stat, hvor den opstår. Men vi kommer fra årets udgang ikke til at deltage i kampe,” lød det mandag fra Joe Biden.

Der vil stadig være amerikanske soldater til stede i Irak efter nytår, men de vil kun være der for at rådgive og træne irakiske soldater

Aftalen ventes ifølge det arabiske nyhedsmedie Al-Jazeera ikke at medføre de helt store ændringer, da de amerikanske styrker allerede i dag har skiftet fokus fra kamphandlinger til træning af de irakiske styrker.

Hver time bliver seks kvinder i verden dræbt af en mand

Morgensamling bliver i det drabelige hjørne lidt endnu, men bevæger sig fra kampe på slagmarken til vold i privaten. 

I dagens Kristeligt Dagblad kan man læse, at der hver time er seks kvinder i verden, der bliver dræbt af en mand. 

Opgørelserne over de såkaldte femicides er generelt sparsomme, men det anslås, at 100.000 kvinder hvert år bliver dræbt af en mand, og at drabene - uanset motiv - næsten altid har noget til fælles.

Det er nemlig ofte kvindens mand, partner eller familiemedlem som en bror, fætter eller far, der begår drabet. Desuden peger en forsker på, at det ofte er mænd, der har meget stærke holdninger til køn og kønsroller. I vestlig kontekst vil det også tit være en mand, der lider af en byrde af ikke-opdagede psykiske problemer.

Volden mod kvinder har fået voksende opmærksomhed de senere år, og det er ifølge eksperter positivt, men de understreger samtidigt, at forebyggelse vejen er frem, hvis man for alvor vil bringe antallet af drab på kvinder ned.

Frelse i stedet for fristelse: Stripklub bliver til katolsk kirke

Morgensamling slutter med lidt af en ”fra skrot til slot"-forvandling.

Herhjemme er det ikke usædvanligt, at kirkerum bliver brugt til andet end kirkelige handlinger. Det gælder for eksempel Koncertkirken på Nørrebro og Absalon Kirke på Vesterbro i København, som nu er et kultur- og forsamlingshus. 

Men i Alaska er man gået den modsatte vej. Her er en af hovedstaden Anchorages mest populære stripklubber nu forvandlet til en katolsk kirke. Det beretter Religion News Service.

Initiativtageren er datter af en tidligere eksotisk danser, som har arbejdet på stripklubben. 

I fem år har hun forsøgt at opkøbe lokalerne, der ligger ved en afkørsel fra en af byens store motorveje, og nu er det endeligt lykkedes. 

Barer, podier, båse, røde velourtæpper og stripperstænger er nu fjernet, og lokalerne er klar til at modtage de trafikanter, som måtte søge frelse fremfor fristelse.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op til at modtage det her.