En sød duft af stegt kylling og brun sovs fylder gårdhaven hos Café Paraplyen på Frederiksberg. I modsætning til mange af de steder, som socialt udsatte plejede at komme, før coronavirussen kom til Danmark, holder caféen, der er en del af KFUM’s sociale arbejde, stadig åbent. Eller rettere – gårdhaven er åben. Hér sidder en håndfuld brødflove borgere med en ufrivillig afstand på halvanden meter og spiser frokost.
Én af dem er 66-årige Mogens, der ikke ønsker sit efternavn i avisen. Ligesom alle andre danskere har han de seneste døgn oplevet, hvordan hverdagen er vendt op og ned. Under normale omstændigheder ville han tilbringe meget af dagen på biblioteket. Men ligesom næsten alt andet er det også lukket. Det samme gælder for de sociale aktiviteter, der plejer at beskæftige ham. Aflyst på grund af corona.
”Jeg føler mig meget utryg ved, at min frihed på dén måde er blevet beskåret. Jeg kan ikke gå på biblioteket mere. Jeg kan ikke gå til tandlægen. Jeg kan faktisk ingenting,” fortæller han om sin nye hverdag.
Og Mogens er langt fra den eneste udsatte borger, der føler sig særligt ramt efter coronavirussens indtog. Det fortæller Tina Kragh, der er daglig leder af caféen.
”Mange af de udsatte er psykisk dårlige, har misbrug og andre problematikker at slås med. De steder, de plejer at komme, lukker ned i de her dage. De bliver afskåret fra dem, de kender til daglig, og de fortæller os, at det føles meget krænkende. Mange af dem har jo ikke en familie, de kan gå hjem og tale med,” siger hun.
I sidste uge besluttede social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), at Rådet for Socialt Udsatte skulle udgøre bindeleddet mellem de mest udsatte borgere og myndighederne under coronakrisen. Til Kristeligt Dagblad forklarer formand Vibe Klarup, at det har været svært at skaffet sig et ”totaloverblik” over, hvordan situationen påvirker landets udsatte borgeres hverdag.
”Men vi kan se, at der overalt arbejdes for at holde nattilbud åbne, og at der er flere steder, hvor man forsøger at udvide kapaciteten af sengepladser. Folk ligger normalt ret tæt, så man udvider med afstand for at undgå smitte. Til gengæld er det mit indtryk, at stort set alle dagtilbud, varmestuer og caféer er lukket ned, ud over nogle der udlevere mad og kaffe og formidler information,” siger Vibe Klarup, som også er direktør i Hjem til Alle-alliance.
Netop formidlingen af information til de udsatte borgere halter, mener Helle Christiansen, der er sognepræst og chef for Kirkens Korshær. Hun forklarer, at borgerne i mindre grad følger nyhedsstrømmen – og af samme grund mener hun, at samfundet har en særlig forpligtelse til at formidle, hvordan eksempelvis hjemløse skal forholde sig under de nye forhold, så de forstår, hvorfor de ikke længere kan opholde sig tæt på de mennesker, de omgås til hverdag.
”Vi bliver nødt til at sætte nogle regler for, at man for eksempel ikke kan sidde sammen ved et bord og hygge sig på vores væresteder, som man ellers er vant til – og det føler mange er træls. For det skaber en kæmpe ensomhed, at man ikke længere kan deltage i det sociale fællesskab, som for manges vedkommende er det eneste, de har. Vores medarbejdere arbejder lige nu i et krydsfelt, hvor de skal varetage deres opgaver, samtidig med at de skal få de udsatte til at forstå, hvorfor de ikke længere kan gøre, som de plejer,” siger hun.
En af de store udfordringer ved coronakrisen er at sikre karantænemuligheder, såfremt eksempelvis en hjemløs skulle blive smittet. Landets herberger består som oftest af sovesale, hvorfor kommuner kan blive nødt til at tænke i alternative løsninger, og problematikken fik forleden Dansk Folkeparti til at foreslå, at man bør indlogere hjemløse på landets hoteller, der lige nu står tomme.
Et andet problem er, at alle medarbejdere i såkaldt ikke-kritiske funktioner i landets kommuner er sendt hjem for at arbejde, hvilket har fået en række sociale organisationer og socialordførere til at afkræve regeringen et svar på, hvor det stiller kommunernes sociale indsatser.
Svaret kom onsdag, hvor ministeren lancerede en ny hotline, hvor fagpersoner og kommunalt ansatte kan få svar på, hvilke tilbud til socialt udsatte der skal opretholdes. Med hotlinen fulgte også en bekendtgørelse, der blandt andet fastslår, at det er kommunernes opgave fortsat at sikre overnatningsmuligheder til eksempelvis hjemløse og voldsramte kvinder.
Formand for Rådet for Socialt Udsatte Vibe Klarup er tilfreds med, at der endelig er kommet fokus på de udsatte.
”De udsatte er på mange måder i højrisikogruppen, hvis de bliver smittet, og så udgør særligt de hjemløse en stor smitterisiko. Som samfund kan vi ikke leve med, at denne gruppe bliver ofre for coronaepidemien,” siger hun.