Finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og støttepartiet Enhedslisten er gået i hårdknude, men et nyt, skriftligt svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) indikerer, at et af kernestridspunkterne måske kan løses.
Det handler om Enhedslistens krav om 8000 flere offentligt ansatte her og nu.
Til et spørgsmål fra Venstres Eva Kjer Hansen svarer Bjarne Corydon på, hvorvidt han ser det som nødvendigt at ansætte 9000 flere personer i det offentlige for at bevare det nuværende velfærdsniveau. Svaret lyder:
LÆS OGSÅ: Det går trægt på finanslovens Hjallerup Marked
I regeringens seneste mellemfristede fremskrivning er der plads til en stigning i den offentlige beskæftigelse på cirka 9000 personer frem mod 2020 under forudsætning af en omtrent uændret fordeling af de offentlige forbrugsudgifter mellem løn og køb af varer og tjenester.
Bjarne Corydon åbner dermed muligheden for flere offentligt ansatte for eksempel sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter eller politibetjente og til Kristeligt Dagblad tilføjer han:
Næste år har regeringen sikret et råderum i den offentlige økonomi, der svarer til cirka 2000 flere offentligt ansatte.
Enhedslistens finansordfører Frank Aaen ser dog ikke Corydons udmelding som en reel åbning i de strandede finanslovsforhandlinger.
Vores krav om 8000 her og nu er meget beskedent og vil ikke rette op på de nedskæringer og fyringer, der er sket de senere år. Og ser vi frem til 2020, er der brug for mange flere for bare at rette op og have en offentlig sektor, der følger med den generelle udvikling i økonomien, siger han.
I går var der i folketingssalen for anden gang spørgetime med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), og også statsministeren kommenterede situationen i den offentlige sektor. Udgangspunktet var ældre borgere.
Vi gør noget for de ældre, og vi går ind for en beskeden vækst i den offentlige sektor. Det vil sikre, at vi kan holde en fornuftig standard i ældreplejen og sundhedssektoren. Vi går ikke ind for nulvækst ligesom hr. Lars Løkke Rasmussen (V), sagde statsministeren.
Siden 2011 er antallet af offentligt ansatte faldet med knap 17.000 personer, har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnet. Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, er det usandsynligt, at der vil blive ansat 9000 flere sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter eller politibetjente frem mod 2020.
For de 9000, som finansminister Corydon bebuder, er beregnet ud fra en årlig vækst på 0,6 procent i danskernes forbrug, og det vil rigtigt nok give råd til flere ansættelser, men pengene vil bare blive brugt anderledes, vurderer han.
Udviklingen de seneste år har vist, at man bruger en større og større del af pengene på eksempelvis udstyr og medicin, som er blevet rigtig meget dyrere. Så der er en tendens til, at pengene går til varer frem for lønkroner, siger han og konkluderer:
Det vil være svært at skabe en fremgang på 9000 flere offentligt ansatte, hvis man prioriterer, som man hidtil har gjort.
Dertil kommer, at godt nok kan finansministeren sørge for, at kommunerne har råd til at ansætte flere i offentlige stillinger, men:
Kommunerne vælger i sidste ende selv, hvordan de bruger pengene. Finansministeren kan afsætte penge, men kan ikke stille garantier om flere ansatte, siger Bo Sandemann Rasmussen.