Det danske udtryk forbinder direkte det solide blå stof med 1800-tallets USA. Cowboy-bukserne hører Amerika og det vilde Vesten til. Det er heller ikke forkert. Det var amerikaneren Levi Strauss, der satte de blå bukser i produktion i 1870 for at dække behovet for solidt arbejdstøj, efter at en skrædder ved navn Jacob Davis havde designet det første par cowboybukser til en skovhugger.
Men stoffets første oprindelse fortaber sig i det uvisse. Og nu mener et parisisk galleri at have fundet bevis for, at det indigoblå-farvede stof var kendt i Italien så langt tilbage som i det 17. århundrede.
Galerie Canesso i Paris udstiller for øjeblikket 10 malerier af en ukendt italiensk maler fra midten af 1600-tallet. Alle billederne viser tydeligvis fattige personer klædt i tøj af et stof med en umiskendelig lighed med cowboy-stoffet: tydeligvis kraftigt og solidt og vævet af blå og hvid tråd, ganske som denim-stoffet.
Kunsthistoriker Gerline Gruber, som har organiseret udstillingen, har fundet spor, der bekræfter maleriernes budskab
"I 1600-tallets Italien blev dette stof fremstillet især i Genova, men også i Milano. Det er et stof, der var billigt og solidt og derfor blev købt af de fattigste, og det blev eksporteret til andre lande. Vi har et regnskab tilhørende en engelsk skrædder, som har indkøbt et lærredsstof i Genova, som hed Genes på engelsk. Herfra stammer det engelske ord for cowboybukser, "jeans", der udtales ligesom Genes, har Gerline Gruber forklaret til det franske nyhedsbureau AFP.
"Det er mere end en teori. Det er ganske enkelt et stykke historie, som er blevet glemt", mener hun.
Det engelske udtryk "blue jeans" menes sædvanligvis at udspringe af navnet på stoffets indigoblå farve, "blu di Genova" eller "blue Genes". Men stoffet forbindes også med den sydfranske by Nîmes.
Byen udviklede i 1800-tallet en betydelig tekstilindustri, og især den protestantiske familie André producerede et solidt, blåt serges-lærred, som solgte rigtig godt på det amerikanske marked. Hvor det gik under navnet "denim", en sammentrækning af det franske udtryk "serges de Nîmes", fra Nîmes.
Det var netop fra Nîmes, at Levy Strauss importerede sit stof, indtil man begyndte at forsyne sig hos Amoskeag Manufacturing Company i New Hampshire. Hvorefter både stof og bukser blev indbegrebet af Amerika i en sådan grad, at de europæiske rødder blev glemt.