På sygehuset i Thisted fik arkæologerne Marie Vang Posselt og Niels Algreen Møller scannet en stor jordklump, hvori arkæologerne fra Thy Museum vidste, at en kultøkse fra bronzealderen (1800-500 f.Kr.) befandt sig. I mandags fandt de ud af, hvad jordklumpen ellers gemte på.
Efter maskinen på sygehuset havde fremkaldt billedet, kunne arkæologerne fæstne deres øjne på et tydeligt omrids af to figurer i jordklumpen udover øksen. To hestefigurer for enden af et hult rør, så figurerne har kunnet sidde på noget.
Øksen var blevet udgravet i forrige uge sammen med den omliggende jord, så forskerne kan undersøge og analysere forholdene for det sjældne fund bedst muligt.
Udover fundet af kultøksen og de to hestefigurer rummer Kallerupfundet også en figur med to ansigter med hjelme med i alt fire horn.
Ikke siden fundet ved Grevensvænge i 1770’erne har man i Danmark fundet hornede ansigter og kultøkser sammen. Og nu viser det sig, at heste også er en del af depotet. Lige præcis den kombination af figurer er ikke før fundet. Men ekspert i bronzealderen og arkæolog på Nationalmuseet Flemming Kaul fortæller, at kombinationen tidligere er set på helleristninger fra det vestlige Sverige, helt præcist ved Sotetorp i Båhuslen.
”Helleristningerne af ritualet er næsten som et fotografi hugget i sten. Man ser kultøksebærere med hornede hjelme ombord på et skib, hvor stævnen er udstyret med hestehoveder. Det spændende er, at vi nu har genstandene rent fysisk fra ritualerne – for det tyder på, at hestehovederne har prydet stævnen af et miniatureskib.”
Ved nyheden om fundet af bronzeøksen og den lille figur med ansigter med hornede hjelme var Flemming Kaul særdeles begejstret, men ved nyheden om, at der er yderligere figurfund i form af hestehovederne, siger Flemming Kaul meget klart om fundet:
”Det gør fundet endnu mere i fuldstændig jubelklasse. Kallerupfundet er det største fra bronzealderen i min tid på museet – det er helt fantastisk.”