Prøv avisen

Dårligt begavede kan blive hægtet af samfundet

De mindre intelligente får sværere ved at klare sig, efterhånden som samfundet bliver mere komplekst. Skole, arbejdsmarked og sundhedsvæsen bør indrette sig på, at ikke alle har de samme forudsætninger, mener forskere

De mindre intelligente får sværere ved at klare sig, efterhånden som samfundet bliver mere komplekst. Skole, arbejdsmarked og sundhedsvæsen bør indrette sig på, at ikke alle har de samme forudsætninger, mener forskere

Intelligensforskelle har stor betydning for, hvordan vi klarer os her i livet, og hvis vi ikke tør sige det højt og indrette samfundet på det, risikerer vi, at en gruppe mennesker bliver hægtet af i et stadigt mere komplekst samfund.

Sådan lyder det fra en række intelligensforskere, blandt andre Linda Gottfredson, professor ved Delaware University i USA og formand for International Society for Intelligence Research. Hun har i årtier forsket i intelligensens betydning for menneskers livsbane.

LÆS OGSÅ: Intelligensforskelle skaber kløfter i samfundet

Der er mange grunde til, at det er tabuiseret at tale om intelligens. Men der er en stor modstand i egalitære samfund imod at indrømme forskelle mellem mennesker på vigtige områder. Og det er i hvert fald ikke til glæde for dem, der er mindst intelligente i vores samfund, at benægte fakta. Tværtimod. Det er uetisk at nægte det. For hvis vi ikke accepterer, at nogle mennesker er mindre kloge end andre, er det til størst skade for de dårligst begavede, ikke kun i forhold til uddannelse og arbejde, men også i forhold til sundhed. Man svigter de menneskers behov og dømmer dem til unødvendig lidelse, siger hun.

Hendes synspunkter støttes af en række danske forskere, blandt andre Lars Larsen, intelligensforsker ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Han mener, at man risikerer at forstærke forskellene, hvis man ikke taler højt om dem:

Hvis vi lader som om, at alle som udgangspunkt er lige, er der nogen, der får virkeligheden at føle på den hårde måde. I det omfang, at vi skal kunne håndtere stadigt mere komplekse situationer, vil en stigende andel af befolkningen få vanskeligt ved at honorere kravene. Det ser vi allerede mange steder i samfundet, siger Lars Larsen.

Han peger på for eksempel computerprogrammer:

De er lavet, så folk med gennemsnits-IQ (intelligenskvotient, red.) forstår dem. Men vi bør ikke kun indrette samfundet efter gennemsnitsmennesket, for halvdelen af befolkningen har en IQ, der ligger under gennemsnittet. Mange falder fra, og spørgsmålet er, om vi har lyst til at leve i en ukontrolleret jungle, hvor de stærke klarer sig godt, og de svage står tilbage. Men det er jo et politisk spørgsmål, siger han.

Erik Lykke Mortensen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og intelligensforsker, er enig:

I Danmark er vi dårlige til at tackle folk med forskellige intelligenser. Hvis man vil modvirke intelligenskløften, skal man se på, hvad man kan gøre for at sikre, at så mange som muligt får en uddannelse, så man ikke efterlader store generationer af fortabte mennesker. Alt taler for, at samfundet bliver mere og mere kognitivt krævende. Eksempelvis kræver en automekanikeruddannelse i dag, at man skal kunne læse engelske instruktioner. Det sniger sig ind alle steder, siger han.

Ejner K. Holst, LO-sekretær, er dog ikke med på, at intelligensforskelle har betydning for, hvordan man klarer sig i samfundet:

At intelligens betyder alt, tror jeg ikke et øjeblik på. Det handler om evner og læringsstil. Der er selvfølgelig mennesker, som har bedre evner for at tilegne sig store mængder boglig teori, men om det er intelligens, eller om de bare har mere tålmodighed med at få en masse hældt i hovedet, tvivler jeg på. Og hvis vi endelig skal tale om IQ, findes der jo meget intelligente, specialiserede folk, som har svært ved at klare sig i en helt almindelig hverdag.

baggrund side 4 og 5

Intelligensforskelle har stor betydning for, hvordan vi klarer os her i livet, og hvis vi ikke tør sige det højt og indrette samfundet på det, risikerer vi, at en gruppe mennesker bliver hægtet af i et stadigt mere komplekst samfund. Sådan lyder det fra en række intelligensforskere, blandt andre Linda Gottfredson, professor ved Delaware University i USA og nyvalgt formand for International Society for Intelligence Research. Hun har i årtier forsket i intelligensens betydning for menneskers livsbane.

Der er mange grunde til, at det er tabuiseret at tale om intelligens. Men der er en stor modstand i egalitære samfund imod at indrømme forskelle mellem mennesker på vigtige områder. Og det er i hvert fald ikke til glæde for dem, der er mindst intelligente i vores samfund, at benægte fakta. Tværtimod. Det er uetisk at nægte det. For hvis vi ikke accepterer, at nogle mennesker er mindre kloge end andre, er det til størst skade for de dårligst begavede, ikke kun i forhold til uddannelse og arbejde, men også i forhold til sundhed. Man svigter de menneskers behov og dømmer dem til unødvendig lidelse, siger hun.

Hendes synspunkter støttes af en række danske forskere, blandt andre Lars Larsen, intelligensforsker ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Han mener, man risikerer at forstærke forskellene, hvis man ikke taler højt om dem:

Hvis vi lader som om, at alle som udgangspunkt er lige, er der nogen, der får virkeligheden at føle på den hårde måde. I det omfang, at vi skal kunne håndtere stadigt mere komplekse situationer, vil en stigende andel af befolkningen få vanskeligt ved at honorere kravene. Det ser vi allerede mange steder i samfundet, siger Lars Larsen.

Han peger på for eksempel computerprogrammer:

De er lavet, så folk med gennemsnit-IQ (intelligenskvotient, red.) forstår dem. Men vi bør ikke kun indrette samfundet efter gennemsnitsmennesket, for halvdelen af befolkningen har en IQ, der ligger under gennemsnittet. Mange falder fra, og spørgsmålet er, om vi har lyst til at leve i en ukontrolleret jungle, hvor de stærke klarer sig godt, og de svage står tilbage. Men det er jo et politisk spørgsmål, siger han.

Erik Lykke Mortensen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og intelligensforsker, er enig:

I Danmark er vi dårlige til at takle folk med forskellige intelligenser. Hvis man vil modvirke intelligenskløften, skal man se på, hvad man kan gøre for at sikre, at så mange som muligt får en uddannelse, så man ikke efterlader store generationer af fortabte mennesker. Alt taler for, at samfundet bliver mere og mere kognitivt krævende. Eksempelvis kræver en automekanikeruddannelse i dag, at man skal kunne læse engelske instruktioner. Det sniger sig ind alle steder, siger han.

Ejner K. Holst, LO-sekretær, er dog ikke med på, at intelligensforskelle har betydning for, hvordan man klarer sig i samfundet:

"At intelligens betyder alt, tror jeg ikke et øjeblik på. Det handler om evner og læringsstil. Der er selvfølgelig mennesker, som har bedre evner for at tilegne sig store mængder boglig teori, men om det er intelligens, eller om de bare har mere tålmodighed med at få en masse hældt i hovedet, tvivler jeg på. Og hvis vi endelig skal tale om IQ, findes der jo meget intelligente, specialiserede folk, som har svært ved at klare sig i en helt almindelig hverdag."