Prøv avisen

Da alkoholen knækkede Thomas Larsen

Det kan få farlige konsekvenser, hvis man ikke tager alkoholens skadevirkninger alvorligt. - Foto: colourbox.com

Danskerne undervurderer skadevirkningerne ved at drikke alkohol. For Thomas Larsen kostede det dyrt

Thomas Larsen har aldrig betegnet sig selv som alkoholiker. Han har drukket mere end gennemsnittet, det ved han godt. Og i en periode af sit liv, hvor tingene var svære, drak han dagligt og meget. Han har dog altid kunnet passe sit arbejde som afdelingsleder på en større virksomhed og levet et normalt familieliv med kone og tre børn.

Alligevel knækkede han som bare 56-årig sammen under en blodstyrtning – et sikkert tegn på skrumpelever. Lægerne sagde, at hans lever var ødelagt af alkohol, og halvandet år senere var han så syg, at han blev transplanteret.

I dag lever han med følgevirkningerne af den immunhæmmende medicin, der skal forhindre kroppen i at afstøde det nye organ, og med visheden om, at alkoholen har kostet ham helbredet og med stor sandsynlighed vil tage år af hans liv.

"Jeg drak da mere end gennemsnittet, men jeg sejlede aldrig rundt i alkohol og havde ingen anelse om, at mit forbrug ville koste mig så dyrt," siger han.

Og Thomas Larsen er langtfra den eneste, der bliver overrasket. Selvom alle eksperter er enige om, at alkohol – næst efter cigaretter – er vores farligste vane, kan danskernes viden om alkoholens skadevirkninger ligge på et meget lille sted.

"Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser er absolut maksimumgrænser, men mange går rundt og tror, at det er det, de skal drikke for at opretholde en sund livsstil. Det siger ikke så lidt om danskernes uvidenhed. Faktum er, at man i princippet øger risikoen, når man bare drikker en enkelt genstand mere end anbefalingerne. For nogle sygdomme gælder det, at man skal drikke bare en enkelt genstand om dagen for at forøge risikoen," siger en af landets førende eksperter på alkoholområdet Ulrik Becker, der er overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Statens Institut for Folkesundhed.

Omkring 3000 danskere dør hvert år af alkoholrelaterede sygdomme, og endnu flere rammes af alvorlige lidelser på grund af deres forbrug. Leverskader, betændelse i nerver og bugspytkirtel, hjernesvind, hjertelidelser, mavesår, kræft i mund, hals og spiserør, forhøjet blodtryk samt et væld af andre fysiske skader er bare eksempler på den vifte af 60 sygdomme, som det er dokumenteret, at alkohol kan være medvirkende årsag til.

Ikke desto mindre estimerede Statens Institut for Folkesundhed i 2005, at 860.000 danskere drikker over genstandsgrænserne, at 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug, og at 140.000 er afhængige af alkohol.

Alligevel viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at kun 35.000 danskere er i medicinsk og/eller offentligt betalt alkoholbehandling. Selvom borgere også får behandling andre steder, viser det, at langtfra alle med alkoholproblemer er i behandling, konstaterer Mia Fischerman, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. Det kan ifølge hende skyldes alkoholkulturen i Danmark.

"Vi ser i NAB-tallene (Det Nationale Alkoholbehandlingscenter, red.), at folk har haft alkoholmisbrug i gennemsnit 12 år, før de kommer i behandling. Alkohol indgår i de fleste situationer i vores kultur, men er nok stadig meget tabubelagt. Sådan har det måske også tidligere været med tobakken. Nu kommer folk stolte og fortæller om behandling og rygestop," siger Mia Fischerman og fortsætter:

"I Danmark har vi haft en alkoholkultur, hvor vi i modsætning til de andre nordiske lande meget nødigt har talt om konsekvenserne af et stort alkoholforbrug. Det er først kommet rigtigt de seneste ti-tyve år. I stedet har vi mere talt om de festlige og fornøjelige sider. Det gør det svært at erkende, hvis man drikker så meget alkohol, at det bliver et problem. Det gør det også sværere at sige til andre, hvis man synes, de har et problem."

Tilsvarende er der et paradoks mellem problemets omfang i Danmark og danskernes holdning. Det fremgår for eksempel af Sundhedsstyrelsens rapport Alkohol i Danmark – voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008.

Her svarede 42 procent af alle adspurgte kvinder ja til, at deres alkoholforbrug er normalt. 55 procent af mændene svarede ja til samme spørgsmål. Men blandt dem, som jævnligt overskrider de anbefalede genstandsgrænser, bedømte hele 66 procent deres forbrug som normalt.

Det gennemgående råd fra Sundhedsstyrelsen er, at alkohol ligesom for eksempel sukkerholdige drikke og fed mad er nydelsesmidler, der skal indtages i moderate mængder, så risikoen for helbredsskader er minimal.

"Jo mere man drikker, og jo flere gange man overskrider grænsen med at drikke fem genstande ved en lejlighed, desto større er risikoen for at få helbredsskader. Men hvis man for eksempel kigger på risikoen for kræft, er der ingen nedre sikker grænse. Derfor arbejder Sundhedsstyrelsen i øjeblikket på at udmelde en ny grænse, hvor risikoen for helbredsskader er meget lille," siger Mia Fischerman.

I Thomas Larsens tilfælde var forbruget størst i en periode på fire år. Hans yngste datter blev ramt af leukæmi, og senere blev han afskediget som afdelingsleder på grund af besparelser. I takt med problemerne voksede også alkoholforbruget. Det blev en belastning for hans ægteskab og i hans hverdag. Og Thomas Larsen fik først styr på nedturen, da datteren igen blev raskmeldt, og han landede en ny god stilling i en anden virksomhed. Men på det tidspunkt var det for sent.

"Når man er leversyg, er man dødssyg. Jeg tænkte kun på sygdommen og på at overleve, men efterfølgende er det klart, at jeg har tænkt meget over, hvordan jeg kunne lade det ske. Min eneste forklaring er, at jeg faktisk ikke var klar over, hvor skadeligt mit forbrug var. Det er mit indtryk, at mange har det ligesom mig. Alkohol er noget, vi hygger os med til fest, til maden – til det hele. Det er en naturlig ting for os. Ikke noget, vi dør af."

Thomas Larsen har ønsket at være anonym af hensyn til sin familie og bærer derfor et opdigtet navn i denne artikel. Redaktionen kender hans rigtige navn.