”Det var da dumt,” lød det fra mandestemmen i den anden ende af røret, da Stefan Tofte en dag i oktober 2010 ringede til alarmcentralen.
Han havde i en årrække skåret i sig selv, men denne gang gik det for vidt. Såret var dybt og ville ikke holde op med at bløde.
”Det virker fuldstændig absurd, men det var det, der reddede mig. Jeg har godt vidst, at det var dumt, at jeg skar i mig selv, men det var først i det øjeblik, at erkendelsen bed sig fast,” siger Stefan Tofte.
Første gang, kniven fandt vej til underarmen, var i folkeskolen. Allerede dengang havde han stillet sig selv det krav, at han skulle være ph.d. i fysik. Det kræver nogle ganske gode karakterer, og derfor oplevede han hele tiden, at fremtiden var på spil, når han blev testet i folkeskolen og gymnasiet.
En matematikprøve i ottende klasse endte med at blive den udslagsgivende faktor, der startede den selvskadende adfærd.
”Jeg har altid gerne villet have kontrol over rigtig meget i mit liv. Og når man afleverer en prøve, så har man ikke så meget kontrol over den længere. Det havde jeg svært ved at håndtere. Nogle dage forinden havde jeg set et indslag i nyhederne om, at mange unge kvinder skar i sig selv. Af en eller anden grund drog min hjerne den konklusion, at det måske kunne hjælpe mig,” fortæller han.
Skalpellen, som han ellers brugte, når han byggede modelfly, fik nu et nyt formål. Han skar sig selv i underarmen. Bare en enkelt gang og ikke så dybt. Det var imidlertid nok til gøre ham afhængig af den følelse af kontrol, han opnåede, og selvskaden blev ritualiseret.
Når presset var stort, gik han op på sit værelse, låste døren og steriliserede skalpellen over en flamme for derefter at skære i sig selv. Men ingen lagde mærke til det. Han var god til at skjule sår og ar, og de færreste kigger efter den adfærd hos teenagedrenge, fordi selvskade traditionelt har været forbundet med unge kvinder.
”Jeg har altid gået med lange ærmer. Hvis nogen bemærkede det, kommenterede de det i hvert fald ikke,” siger Stefan Tofte.
I 2.g. udviklede den ekstreme higen efter kontrol sig til et selvmordsforsøg. Han havde været til årsprøve i kemi og stod til at dumpe. Fremtidsplanerne smuldrede.
”Jeg gik på gymnasiet i Aarhus og boede halvvejs mellem Aarhus og Viborg, så på vej hjem havde jeg god tid til at planlægge, hvad der skulle ske. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg var nødt til at tage mit eget liv, for jeg havde ingen fremtid,” fortæller han.
Efter at have slugt en lille håndfuld smertestillende piller blev selvmordet afværget. Det ringede på døren, hvilket fik ham til at afbryde foretagenet og flygte op på værelset. Efterfølgende har han både indviet forældre og en håndfuld nære venner i selvskaden og selvmordsforsøget.
Han kom i det psykiatriske system og blev tilknyttet en psykolog. Men det var først, da den fremmede stemme i telefonen fra alarmcentralen påpegede hans uhensigtsmæssige adfærd, at selvskaden mistede sin effekt. Han ikke bare vidste, men opnåede også en erkendelse af, at det psykiske pres skulle håndteres på en anden måde.
”Det er bizart, men jeg stoppede fra den ene dag til den anden. Der har efterfølgende været dage, hvor jeg mentalt har været på vej ned i et hul og har overvejet, om selvskade kunne hjælpe. Men efter at have skåret en enkelt gang kunne jeg hurtigt konkludere, at det ikke var tilfældet,” siger han.
I dag studerer han religionsvidenskab, og selvskaden er erstattet med motion. Selvom han stadig stiler mod ph.d.'en, beror hele hans fremtid og identitet ikke på, at de tre bogstaver står på cv'et. Derudover holder han foredrag i håb om, at hans erfaringer kan gavne andre i lignende situationer. For der findes hjælp og støtte til selvskadende. Men for at få folk ud til tilbuddene er der nogle fordomme og tabuer, som skal nedbrydes. Det håber Stefan Tofte, at han kan være med til.
”Målet er at få en masse information ud til den almindelige dansker, så vi på sigt kan komme tabuerne og fordommene til livs og få folk til at indse, at selvskade ikke er et tegn på svaghed,” forklarer han.
De mange ar på underarmen er nu erstattet med en tatovering af to roser og et banner med ordene: ”Don't cut”.