Når Norge går til valg om små tre uger, kan de norske vælgere sætte kryds ved en lang række partier, som har en helt anden historie og baggrund end de danske.
En væsentlig forskel på Danmark og Norge er, at Høyre, som svarer til De Konservative i Danmark, i Norge i det meste af 1900-tallet og frem til i dag har været det største borgerlige parti. I Danmark har det derimod været det liberale parti Venstre, som størstedelen af tiden har haft den rolle.
Årsagen er, at Danmark oprindelig var et landbrugssamfund, mens Norge i højere grad var præget af industri.
I Danmark kunne bønderne producere billige varer af høj kvalitet, mens det kneb mere for de norske bønder. Derfor blev danske bønder liberale, mens de norske blev protektionistiske, fordi de ikke var interesserede i fri konkurrence på verdensmarkedet. Og derfor blev der i Danmark basis for et stort liberalt parti, fordi både folk fra landet og folk med liberale erhverv og holdninger i byerne stemte på dette parti.
I Norge derimod var bondepartiet (i dag: Senterpartiet) og det liberale parti (Venstre) to forskellige ting.
En anden stor forskel på Danmark og Norge var, at Arbeiderpartiet i Norge fik og stadig får mange af deres stemmer ude i de mindre byer og landdistrikter, mens Socialdemokratiet i Danmark især har fået mange stemmer inde i de større byer.
Årsagen er, at meget af industrien i Norge lå ude i landdistrikterne. Der var for eksempel tale om savværksvirksomhed og minedrift. I Danmark derimod bestod industrien primært af fabrikker, som var placeret inde i de store byer. Der boede derfor forholdsvis mange arbejdere her, mens arbejderne i Norge boede ude på landet. Ved stortingsvalget om knap tre uger vil traditionen for at stemme på Arbeiderpartiet ude i landdistrikterne atter vise sig, ligesom det har gjort ved samtlige stortingsvalg gennem de seneste snart 150 år.
En tredje afgørende forskel på dansk og norsk politik er den forskel i tilslutning til Kristelig Folkeparti i Norge og Kristendemokraterne i Danmark, som har præget de seneste mange årtier.
Kristelig Folkeparti er således stadig i dag repræsenteret i Stortinget med seks procent af stemmerne ved det seneste valg og ifølge meningsmålingerne cirka fem procent ved det kommende.
Der er en meget længere tradition for at stemme på et kristeligt parti i Norge end i Danmark. I Norge blev Kristelig Folkeparti således allerede stiftet i 1933, mens Kristeligt Folkeparti, der i dag hedder Kristendemokraterne, i Danmark først blev dannet i i 1970 og kom i Folketinget i 1973.
Endelig er der også den forskel, at mange norske partier blev dybt splittet – og nogle nærmest sønderrevet – af uenighederne i forbindelse med EF-folkeafstemningen i 1972. Det gælder for eksempel det føromtalte norske liberale parti Venstre, som i forvejen ikke var særligt stort, men som i 1972-1973 led et alvorligt vælgermæssigt knæk, som det aldrig er kommet sig over. En tilsvarende dybtgående splittelse af de danske partier så man ikke i Danmark, hvor nationalismen ikke var så stærk som i Norge.