Da den personlige computer blev hvermandseje

For 35 år lanceredes den første computer, der for alvor fik en plads i hjemmene. Men selvom computeren har ændret vores liv, udeblev revolutionen

 IBM sendte den dag den første personlige computer på gaden. Billedet er netop fra 1981.
IBM sendte den dag den første personlige computer på gaden. Billedet er netop fra 1981. Foto: AFP.

Den 12. august 1981 var en milepæl i computerens historie. IBM sendte den dag den første personlige computer på gaden og var med til at muliggøre, at langt flere mennesker kunne eje en computer uden at måtte gå fra hus og hjem.

Det var dengang, kassettebånd og walkman var hverdagsgenstande. I dag ses disse mest på museer, mens der i de fleste hjem findes mindst én computer, blandt andet takket være IBM’s første generation af personlige computere, naturligvis forkortet pc.

I de første år kostede den ret klodsede maskine mindst 20.000 kroner i USA og havde blot få megabyte hukommelse at arbejde med. Men pc’en var modsat datidens eksisterende computere let at opgradere og kunne arbejde med andre styresystemer.

Den tilgang gjorde, at IBM’s pc let kunne kopieres i mange udgaver over hele kloden. Og da pc’en de efterfølgende år blev væsentligt hurtigere og billigere, fandt den snart vej ind i virksomhedernes kontorlandskaber og vore hjem.

Pc’en og den efterfølgende internetrevolution bevirkede, at vi i dag med få bevægelser med fingrene kan være på arbejde, har uanede mængder af information til rådighed og leve et socialt liv på eksempelvis Facebook – alt sammen fra kontorstolen eller sofaen derhjemme.

”Computeren har i dag en rolle i de fleste aspekter af vores liv. Den er en af de største teknologiske forandringer i menneskets historie efter containerskibet og fjernsynet,” siger sociolog Anders Blok fra Københavns Universitet.

Pc'en er med tiden kun blevet mindre og mere "handy", og i dag er de fleste menneskers telefon også en computer med alle dens funktioner. Det har ændret vores måde at arbejde på, og hvordan vi bruger underholdning og opsøger kontakt med andre mennesker. Og så har pc'en påvirket vores krop. De mange timer foran skærmen sætter sine spor på menneskets kropsholdning og kan medføre langvarige smerter i håndled, skuldre og nakke.

Professor i informationsvidenskab Peter Øhrstrøm fra Aalborg Universitet var tidligt med på computerbølgen allerede i 1970 i forbindelse med sin uddannelse. Dengang skulle man dog bestille tid for at få adgang til at bruge maskinen, og han skulle bruge hulkort eller lignende som input. Men livet ændrede sig radikalt, da han fik sin første personlige computer omkring 1985.

”Jeg brugte den til både programmering og tekstbehandling, som indtil da havde foregået med skrivemaskine, papir, saks og limstift. Tekstbehandling med den personlige computer betød en helt afgørende forandring i min skriveproces,” husker Peter Øhrstrøm, der dog gradvist mistede sine håndskriftsfærdigheder.

I dag har vi vænnet os til computernes mange muligheder, ikke mindst produktionen af tekster, som er blevet meget lettere og hurtigere at få skrevet og sendt ud i verden takket være nettet.

Afdøde Steve Jobs var med til at putte computeren ned i vores lommer og gjorde Apple-produkter til en livsstil. Her lancerer han med den første iPhone-generation, der både er en telefon, en computer og et kamera.
Afdøde Steve Jobs var med til at putte computeren ned i vores lommer og gjorde Apple-produkter til en livsstil. Her lancerer han med den første iPhone-generation, der både er en telefon, en computer og et kamera.

Hastigheden er dog ikke kun en fordel, påpeger Peter Øhrstrøm. For den selvcensur, som skriveprocessen tidligere indebar, hvor man kunne nå at fortryde en tekst, er stærkt reduceret – måske stort set forsvundet, mener han.

Tastaturet, skærmen og nettet er dog ifølge sociologen Anders Blok stadig mere et supplement end en egentlig erstatning for mange aspekter i vores liv, eksempelvis for det ægte sociale samvær med familie og venner. Og det er stadigvæk fjernsynet, vi opholder os mest foran:

”Computeren har ikke erstattet de traditionelle omgangsformer eller stået for en fuldstændig omkalfatring af vores økonomiske liv og samfund. Den revolution kom aldrig,” siger Anders Blok.