Forstå svindelsagen i Forsvarsministeriet

Svindelsager i forsvaret får Folketinget til at overveje tjek af alle større ministerier, fordi sagerne skader tilliden til velfærdsstaten. Hvad er op og ned i sagerne? Kristeligt Dagblad stiller de centrale spørgsmål og giver svarene

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) lagde på et pressemøde i går op til, at sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal kulegraves ad tre ”spor.” Dels skal den konkrete sag undersøges, dels skal indkøb på hele forsvarsområdet kulegraves, og endelig skal departementets håndtering af sagen granskes. I første omgang freder ministeren dog sin departementschef Thomas Ahrenkiel. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) lagde på et pressemøde i går op til, at sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal kulegraves ad tre ”spor.” Dels skal den konkrete sag undersøges, dels skal indkøb på hele forsvarsområdet kulegraves, og endelig skal departementets håndtering af sagen granskes. I første omgang freder ministeren dog sin departementschef Thomas Ahrenkiel. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Hvad går sagerne ud på?

Forsvarsministeriet brugte i 2018 samlet 590 millioner kroner på at vedligeholde forsvarets bygninger. Det var godt 100 millioner kroner eller 20 procent mere end hvert af de foregående år. Rigsrevisionen advarede allerede i 2018 om, at der var risiko for fejl og svig i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), som har det overordnede ansvar for vedligeholdelsen og kontrollen med, at pengene bliver brugt rigtigt. Nu har Rigsrevisionen skrevet en meget kritisk såkaldt beretning. I en stikprøveundersøgelse blandt 64 projekter var der ”helt basale fejl eller mangler” i 54 af dem.

Eksempelvis blev der den 24. oktober sidste år bestilt renovering af nogle cykelskure på en kaserne. Det blev der afsat 110.800 kroner til som en indkøbsordre. Af uransagelige grunde endte ordren med en faktura på tekøkkener for 188.650 kroner. Den blev automatisk spærret af systemet, hvorefter projektlederen alligevel godkendte betalingen, selvom beløbet var meget højere end det bevilgede, og selvom der var leveret noget helt andet end det bestilte.

Rigsrevisionens beretning indeholder en stribe andre eksempler på fejl eller direkte svindel, og et gennemgående problem er, at man har brudt med ”de fire øjnes princip.” Det vil sige, at der altid skal være mindst to personer involveret i et køb – en varebestiller og en varemodtager. I mange tilfælde har samme person bestilt og modtaget en vare, og derfor har der ikke været kontrol med, hvad der er bestilt, hvad man har fået, og hvad det har kostet. Der har med andre ord været rige muligheder for at svindle med offentlige midler.

Hvordan blev den opdaget?

En økonomiansvarlig, Karsten Ravnsgaard fra et privat mellemstort elektrikerfirma, blev sidste år mistænksom over for, at Forsvarets Ejendomsstyrelse igen og igen overførte flere penge til firmaet, end der var afgivet ordrer for. De overskydende beløb blev brugt til udgifter, der var uvedkommende for forsvaret. Køkkener, dyre PH-lamper, håndholdte støvsugere, varmeblæsere og vin var blandt leverancerne, har han fortalt til DR. Da hverken hans egen chef eller revisor ville tage affære, gik han sidste år til Rigsrevisionen, som straks tog sagen alvorligt.

Hvilke konsekvenser har sagerne fået for hvem?

Direktør for Forsvarets Ejendomsstyrelse Hans J. Høyer er fritaget for tjeneste indtil videre. Desuden er der ifølge Statsrevisorerne i en sag fra 2015 rejst tiltale mod to tidligere medarbejdere fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse samt tre medarbejdere hos leverandører og underleverandører om mandatsvig, bedrageri og bestikkelse. I en anden sag er yderligere to medarbejdere fra styrelsen blevet politianmeldt.

Departementschef Thomas Ahrenkiel har sendt en redegørelse til forsvarsminister Trine Bramsen (S), hvori han beklager, at ministeren først blev orienteret om sagen for en uge siden, selvom Rigsrevisionen allerede tog den op i april. Departementschefen lader dog forstå, at han heller ikke selv blev orienteret før meget sent i forløbet. Der har ellers været flere møder, hvor sagerne kan være blevet drøftet, og de nævnes direkte i en e-mail til departementschefen den 4. november, men den læste han angiveligt ikke.

Den forklaring har indtil videre fået Trine Bramsen til at frede Thomas Ahrenkiel.

Hvad er det principielle problem?

Det blev trukket godt op under Folketingets spørgetime i går, hvor både statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen talte om, at svindelsager som denne og sagen om Britta Nielsens snyd med satspuljen i Socialministeriet undergraver den generelle tillid til velfærdssamfundet. Hvis man vil fastholde et højt skatteniveau for at kunne betale for omfattende velfærd, er det helt afgørende, at borgerne har tillid til, at pengene bliver brugt rigtigt.

Mette Frederiksen fremhævede specifikt, at det kan blive et større problem på forsvarsområdet, hvor der kan blive behov for at bruge endnu flere penge de kommende år. Ikke mindst Nato-målsætningen om, at der skal bruges to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, kan blive sværere at retfærdiggøre over for skatteyderne.

Hvilken politisk betydning får sagen?

Der er flere eksempler på, at ”møgsager” har kostet en minister jobbet – eksempelvis måtte daværende justitsminister Morten Bødskov (S) trække sig efter sagen om ministerens ”nødløgn” til Folketinget i 2013. I andre tilfælde har ministre fået ”næser” for fejl, men foreløbig tyder intet på, at oppositionen kan klandre Trine Bramsen for noget i den aktuelle sag.

Derimod kommer der nok en bredere undersøgelse af, hvordan pengeforbruget styres i flere store ministerier og styrelser. En sådan systematisk undersøgelse efterlyste blandt andre Jakob Ellemann-Jensen i går i spørgetimen, og statsministeren erklærede sig åben for det. Hun nævnte dog, at Statsrevisorerne også overvejer en tværministeriel undersøgelse, og den skulle Folketinget nødigt spænde ben for.