Nauja Bianco, én ud af ti af de i alt 17.000 grønlændere, der er i Danmark, er socialt udsatte. Det, mener I, giver anledning til at holde et socialpolitisk topmøde. Hvordan kan det være?
Tiden, der følger efter den formelle kolonitid fra 1953 og frem, hvor man daniserer og moderniserer Grønland, har haft voldsomme konsekvenser for grønlænderne. De er blevet fremmedgjort over for det liv, de har levet i generationer. Det er også i den tid, vi ser alkoholismen blive et problem, selvmordsraterne accelerere og dysfunktionaliteten i familierne stige. Sådan nogle problemer går igen i mange generationer. Det er de traumer, vi gerne vil gøre opmærksomme på med det socialpolitiske topmøde.
Hvad karakteriserer de socialt udsatte grønlændere?
Jeg tror, vi alle sammen kender til alkoholmisbruget, men de har også problemer med hashmisbrug og med ludomani. Derudover er mange af dem hjemløse. Det er dem, vi snakker om, når vi snakker om de socialt udsatte grønlændere.
På hvilke områder er det sværest for grønlænderne at blive integreret?
Sproget kan være en udfordring. Bare fordi man har dansk i skolen i Grønland, kan det være svært at begå sig i Danmark på dansk. Det komplicerer også det at gå til møder i kommunen, for vi kan ikke være sikre på, at den givne borger har forstået, hvad konsekvensen af afgørelsen er. Det er også derfor, vi i Det Grønlandske Hus ofte er bisiddere.
Er antallet af udsatte grønlændere stigende eller faldende?
Det ved vi ikke. Der mangler noget forskning og noget evidens på det her område. Men vi kan se nogle tendenser. Vi ser blandt andet et øget antal af unge hjemløse grønlændere i hovedstadsområdet. Og så ser vi også, at der er et øget brug af hårde stoffer blandt unge grønlændere.
Hvordan kan det være, at antallet af socialt udsatte grønlændere er så stort?
Igennem moderniseringen af Grønland har det været danskerne, der har truffet beslutninger. Det har skabt en underdanighed blandt grønlænderne, som er meget autoritetstro. Jeg tror, at når man er den, der har været den overordnede, så er man ikke så opmærksom på, at der er nogle følelser, man skal tage alvorligt.
Det lyder, som om du siger, at det er Danmarks skyld, at der er så mange socialt udsatte grønlændere?
Det gør jeg ikke. Det er jeg faktisk meget bevidst om ikke at gøre. For mig er det utroligt vigtigt, at vi har en forsonende dialog, hvor vi anerkender historien, herunder også at Danmark har haft et ansvar. Men jeg er meget påpasselig med at pege fingre. Jeg vil hellere have, at vi kan anerkende, hvor ansvaret lå og så fokusere på, hvordan vi kan præge fremtiden til det bedre. Men jeg tror, at før vi kan komme videre, så er vi nødt til at tilgive og sige undskyld.
Hvem skal tilgive, og hvem skal sige undskyld?
Det kommer an på, hvad vi snakker om. Ansvaret ligger på alles skuldre. Der er nogle ting, som Danmark skal undskylde for. At statsministeren har undskyldt til eksperimentbørnene, synes jeg, er et meget godt eksempel. Og så skal grønlænderne holde op med at bruge kolonitiden som en løftestang for at give danskerne dårlig samvittighed. Der er arbejde at gøre på begge sider.
Hvorfor er du interesseret i at arbejde med socialt udsatte grønlændere?
Det er jo mit job. Jeg har været direktør i Det Grønlandske Hus i omkring to år, men jeg har altid arbejdet med Grønland og er fra Grønland. Jeg synes, det er magtpåliggende at forbedre arbejdet på det her område.