Da halalhippier og baristaer indtog sproget

Ekspert fra Dansk Sprognævn udpeger i ny bog de ord, som fortæller mest om vores moderne globaliserede, kaffe-, it- og selvoptagede danske kultur

Tegning: Rasmus Juul
Tegning: Rasmus Juul.

Klokken var lidt over 10 om formiddagen den 9. februar 2000. I Danmarks Radios studie var værten Jonas Beha Erichsen i gang med afvikle det populære P3-morgen- program ”Strax” og fik rodet sig ud i en improviseret talestrøm ud i æteren om, hvor frustrerende det var at følge den polariserede danske flygtninge- og indvandrer- debat.

”Jeg er træt af blåøjede halalhippier, der ikke kan se, at vi har et problem. Og jeg er træt af rød-hvide danskere, der får paranoia af alt, hvad der kommer syd fra grænsen, og helst vil have, at vi plantede en ligusterhæk rundt om Danmark.”

Det mest interessante ved denne karakteristik af den danske debat er ikke, at den gennem hele det nye årtusinde har været præget af netop denne frugtesløse, argument-resistente polarisering. Det interessante er det nye danske ord, som blev brugt til at karakterisere den, og som den formiddag blev brugt offentligt for allerførste gang: halalhippie .

”En af danskernes hyppigste måder at danne nye ord på er at tage to ord, vi har i forvejen, og sætte dem sammen på en ny måde. I dette tilfælde var det et gammelt arabisk ord, der har været kendt i dansk siden 1980, og et engelsk ord, som er noteret førte gang i 1967, der blev sat sammen til et dansk ord,” fortæller Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, specialist i sprogets nye ord og forfatter til bogen ”Nye danske ord med historie”, som udkommer på torsdag.

Bogen er ikke en komplet gennemgang af alle nye ord, men derimod et omhyggeligt udvalg af nogle af de ord fra de seneste årtier, der er mest karakteristiske for tidsånden, eller som der knytter sig en interessant historie til.

Halalhippie opfylder til overmål alle kriterier. Det fortæller med sin betydning en historie om en af danskernes helt centrale debatter. Det fortæller med sin sammenstilling af to udenlandske ord en historie om, at globaliseringen har præget det danske sprog, lige så meget som den har præget stort set alle andre aspekter af samfundet. Og historien om radioudsendelsen, som Dansk Sprognævn først fik kendskab til i år, fortæller noget om, hvordan nye ord opstår.

”Selvom globaliseringen præger det danske sprog på den måde, at vi låner mange ord fra udlandet, synes jeg ikke, man kan sige, at det danske sprog er blevet mindre unikt. Det synes jeg netop halalhippie er et eksempel på,” siger Jørgen Nørby Jensen og tilføjer:

”Ligesom de fleste andre regnede vi i flere år Naser Khader for opfinder af ordet halalhippie, men så fik vi en henvendelse fra produceren fra ’Strax’-udsendelsen, som fortalte om, hvordan ordet blev brugt første gang, og hvordan to gæster sad med i studiet den formiddag og hørte ordet, Peter Skaarup og Naser Khader,” fortsætter han med reference til de to politikere, der i dag sidder i Folketinget for henholdsvis Dansk Folkeparti og De Konservative.

Pointen er, at nye ord kan have stor gavn af, at en berømt person – journalist, debattør eller politiker – får dem udbredt. Naser Khader brugte ordet flittigt. Det indgik i hans debatbog ”Khader.dk” senere i 2000, og TV-Avisen lavede et indslag med ham, der tog afsæt i ordet. Men han havde altså ikke selv fundet på det.

Tilsvarende kan Dansk Sprognævn berette, at ordet rundkredspædagogik blev indberettet første gang allerede i 1996. Men ordet slog for alvor an, efter at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde anvendt det i sin åbningstale i Folketinget den 7. oktober 2003 som led i et angreb på nogle af fortidens pædagogiske strømninger.

”Det er et godt billeddannende ord, som Anders Fogh tilsvarende skal have æren for at have gjort kendt. Og det er både eksempel på, at kendte personer kan være gode til at få udbredt nye ord, og på, at der midt i globaliseringen dannes nye danske ord, som giver mening for folk her i landet, men ikke lige lader sig oversætte til andre sprog,” siger Jørgen Nørby Jensen.

Han fremhæver årets ord 2009, lømmelpakke, som et andet eksempel fra dansk politik på en ny, men ærkedansk sammensætning. I dette tilfælde endda med lømmel, som ellers var et gammelt og temmelig udryddelsestruet ord.

De udenlandske ord kommer især fra engelsk og til alle områder af sproget, men nok allermest til alt det, der har med it, internet, computere og mobiltelefoni at gøre. Nogle gange vinder direkte oversættelser som hjemmeside over indlån som homepage. Andre gange er det omvendt at downloade eller like, der vinder over at nedlaste eller synes om.

Dansk Sprognævn kæmpede i mange år for e-brev og e-post, men måtte overgive sig til en befolkning, der foretrak at sende en email.

Og ordet hashtag, som de seneste fem-seks år er vundet frem sammen med især det sociale medie Twitter, har nævnet helt opgivet at foreslå oversat. Havelågetegn ville da også være helt håbløst.

Er indlånene til it-verdenen rent engelske – med få japanske ord som emoji som undtagelse – så er der et andet aspekt af livet, hvor de nye ord myldrer ind i sproget fra alverdens riger og lande: mad og drikke. I de senere år er vi både blevet beriget med durumruller fra Tyrkiet og quinoa fra Sydamerika – og ikke mindst bærer de seneste års sprogudvikling præg af, at kaffe ikke længere bare er kaffe.

”Det er bemærkelsesværdigt, at vi først fik caffe latte og siden har fået både americano, barista og cortado ind fra italiensk og spansk som tegn på den store variation i moderne kaffedrikning,” siger Jørgen Nørby Jensen.

Ud over nye ord får sproget også hele tiden nye vendinger.

For nylig interviewede vi her i avisen professor Johs. Nørregaard Frandsen, som i bogen ”Kovendinger – Liv i sproget” beskriver, hvordan Landbodanmark lever videre i sproget.

Men de nye vendinger har oftest samme geografiske oprindelse som computer, email og hashtag, men kommer til os i oversat form som hjemmeside. Således er amerikanske udtryk som ”pardon my French”, ”think outside the box” og ”it’s not rocket science” gledet uproblematisk ind i dansk som ”undskyld mit franske”, ”tænke uden for boksen” og ”det er ikke raketvidenskab”.

”Det er ikke længere det danske landbrug, der leverer materialet til de nye orddannelser. Men de kommer mange steder fra og afspejler både ændringer i vores arbejdsliv, vores fritidsliv – og også i vores familiemønstre,” fortæller Jørgen Nørby Jensen og leverer straks nogle ærkedanske eksempler:

”I de seneste årtier har vi både fået tweens, bonusbørn, speltmødre og curlingforældre.”