Da jeg blev konfirmeret, fik jeg et ur og en elefantøl

Lige fra han voksede op i nabolaget af Carlsberg-bryggeriet, har forfatteren og ølentusiasten Carsten Berthelsens liv været én lang dannelsesrejse i øllets verden. Men han er altid gået efter at drikke det bedste øl, ikke at drikke mest muligt

Elefantporten ved Carlsbergs fabrikker i Valby var den hjemstavn, som Carsten Berthelsens livslange ølrejse udgik fra. Siden har han gjort det til sit levebrød at være ølkender og ølentusiast. — Foto: Leif Tuxen.
Elefantporten ved Carlsbergs fabrikker i Valby var den hjemstavn, som Carsten Berthelsens livslange ølrejse udgik fra. Siden har han gjort det til sit levebrød at være ølkender og ølentusiast. — Foto: Leif Tuxen.

Den alkoholkultur, som jeg kommer fra, har været præget af livsglade mennesker, onkler og tanter, som havde et dejligt afslappet forhold til en søndagsfrokost. Der var i mit barndomshjem et hyggeligt, afslappet forhold til alkohol. Det var noget, man drak i et fællesskab ved højtider og søndagsfrokoster. Det fællesskab har præget mit liv meget.

Jeg kommer fra Valby. Vi boede tæt på det store bryghus, Carlsberg.

Carlsberg var en mageløs institution i Valby. 5000 mennesker var afhængige af det firma. Men det var en smuk afhængighed, en solidaritet og hjemstavnsfølelse over for Carlsberg. Valby Langgade var fyldt med virksomhedens arbejdere, funktionærer og direktører, som myldrede op og ned ad gaden.

Hvis Carlsberg gik fallit, var det en hel bydel, der måtte lukke og slukke. Det var det nærmeste, man som bymenneske kan komme den rodfæstethed, som typisk beskrives fra landbrugssamfundet i hjemstavnsromaner.

Carlsberg repræsenterede for alle involverede meget mere end blot en fabrik, hvor man bryggede en drikkevare. Det var et sted, hvor man havde sine rødder. Herfra min verden går.

Når man åbnede altandøren ud til natten og til morgenen, kunne man få en fært af mæsk ind i næsen. Lige fra jeg begyndte min ølrejse rundt i verden, har det været den fært, jeg har længtes efter. I de gode gamle dage kunne man trække et togvindue ned, når man nærmede sig en by. Ahhh, det er en ølby! Her må jeg af, og så må jeg se, hvordan folk lever deres liv dér.

Første gang, jeg fik stor oplevelse med øl, var i 1965 på min konfirmationsdag. Den dag fik jeg et ur og en elefantøl. Det var uforglemmeligt, og øllet smagte mig! Det var der, det begyndte. En oplevelse i barndomshjemmet af en god, dansk, velproduceret guldøl.

Jeg havde en fantastisk backpacker-ferie som purung mand i 1972, hvor jeg rejste tværs gennem Europa. Det var en dannelsesrejse og en skæbnerejse for mig.

Alle andre jævnaldrende rejste dengang til sol og sommer i Sydeuropa, men min tur begyndte på rådhuspladsen i Prag, hvor tjekkiske arbejdere myldrede ind og ud af et kæmpe Pilsner Urquell-værtshus. Det var længe før turiststrømmen. Det var hverdag for almindelige mennesker, som lige skulle ind og have det her læskende, undergærede øl, inden de skulle hjem. Og tro mig, jeg så ingen berusede.

Turen førte mig tværs over Mellemeuropa lige i den breddekreds, hvor man har den mest sublime ølkultur. Jeg nåede Bruxelles og satte mig på Grande Place og fik en Rochefort nr. 10. Det var lige så skæbnesvangert som den gode pilsner i Prag. Jeg troede, det var prisen, der var angivet med tallet 11 på menukortet, men det var sørme alkoholprocenten. Således havde jeg rejst fra den milde tjekkiske øl til denne her, der var dobbelt op. Jeg tænkte, det her må jeg vide noget om! Det var alt for spændende.

Og så begyndte en historisk rejse for mig. Jeg læste om, hvordan øl altid i dette område har været betragtet som en vigtig del af ernæringen og omgærdet med religiøse riter helt tilbage fra den hedenske tid.

Øl har altid været ubrydeligt identificeret med liv og livsglæde. Når et menneske ikke var mere, drak man ham eller hende ud af verden med Gravøl. Når man hilste et lille barn velkommen til verden, var det med ”Barnsøl”, et ord, der med tidens tand er blevet forvandlet til ordet ”barsel”. Hvor vidunderligt er det ikke, at et barn kommet til verden? Det skal fejres med øl.

For mig er det altid festen, fejringen, livsglæden, det har handlet om. Den sorte side kommer, hvis man synes, at festen skal fastholdes hver eneste dag, ja, så bliver det for voldsomt. Jeg er i min tid kommet på værtshuse, hvor nogle skæbner havde gjort festen til en permanent tilstand. Jo, der er en skyggeside.

Vores danske nationalkultur er dejlig, men den del af kulturen, som handler om, at man hver fredag og lørdag skal drikke sig ”i hegnet” og miste en masse kostbare hjerneceller er ikke en stil, som jeg kan bifalde. Jeg håber på en afbalanceret kultur, som man mange steder finder i Mellemeuropa. Den kultur, hvor vi drikker for at komme hinanden ved.

Alkohol i for store mængder er ikke sundt. Så er det en gift for krop og sjæl. Men rigtig velbrygget øl indeholder mange næringsstoffer og vitaminerne B1, B2, B6 og B12. De er vigtige for legemets opretholdelse.

Jeg vil til alle tider forsvare folkeligheden, og jeg ser øl som den mest folkelige drik, vi har. Derfor har det plaget mig, at vinkulturen i visse perioder, også i min tid, har fået så stor opmærksomhed. Der er kostelige vine til mange lejligheder, men øl er en mere bredspektret drikkevare. I disse tider kan vi nyde så mange forskellige sorter.

Da jeg sprang ud som selvstændig, tog jeg et voldsomt spring i mit liv. Jeg havde haft et godt job i forlagsverdenen, men nu skulle jeg dag for dag skrive og foredrage mig til mine indtægter. Det kræver lidt viljestyrke, især hvis man har et helt kontor fyldt med herlige ølflasker fra hele verden. Men jeg troede på sagen, og det gjorde min højtelskede kone også. Det er godt, at man har en partner at støtte sig til.

Jeg skriver bøger og i gode tider uden Corona holder jeg cirka 100 foredrag om året, og langt de fleste handler om øl. Og så rejser jeg rundt til forskellige europæiske byer som øldommer. Her nyder vi kun smagsprøver. Jeg er ofte af sted til ølarrangementer i professionelt øjemed torsdag, fredag og lørdag.

På sådan en aften drikker jeg ikke meget mere end en halv liter øl. Jeg må ikke lade det tage overhånd, for så ødelægger jeg mit levebrød. Mejerister skal da også smage på smørret for at sikre, at kvaliteten er i orden. Men jeg formoder, at ingen af dem spiser et halvt pund smør ved en sådan lejlighed.

Hvis jeg skal give et råd til andre, lyder det: Find ud af, hvad der er det bedste af det bedste, og gå så efter det. Ikke det billigste af det billige. Og husk at forbruge alkohol med måde. Den bevidstløse konsumtion er bestemt ikke hensigtsmæssig. Tænk, hvis man fortærede en flæskesteg og/eller en lagkage hver dag! Det er heller ikke sundt...

Selv om øl er mit liv, lever jeg mange dage uden min kære øl. Til gengæld er jeg 100 procent sikker på, at øl vil være en del af mit liv, så længe jeg lever.

Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.