I efterårsferien skulle familien have været i svømmehallen. Liva havde egentlig glædet sig, for hun holdt meget af at svømme, men i dagene op til begyndte hun at bekymre sig. Bare tanken om omklædningsrummet og om, hvad folk ville tænke, når de så på den 11-årige piges krop, var for meget for hende. Så hun kom aldrig af sted.
For Liva gik det pludselig stærkt med kroppen. Først kom brysterne, så kom kønsbehåringen, og tre dage efter at hun fyldte 10 år, kom den første menstruation - tre år tidligere, end hvad der er normalt for piger.
”Hvis jeg selv kunne have valgt, ville jeg gerne have ventet med det hele. Jeg havde forestillet mig, at jeg først kom i puberteten, når jeg blev sådan 13-14 år. Da jeg opdagede, at jeg begyndte at få bryster, tænkte jeg: Hvorfor får jeg dem allerede nu? Hvorfor skal børn have bryster, når de ikke skal bruge dem til noget?”, siger hun.
Liva er en af de mange piger, der i dag stadig tidligere udvikler bryster, får kønsbehåring, uren hud, svedlugt og menstruation. Forskere vurderer, at den typiske alder, hvori piger udvikler bryster, gennem de seneste 20 år er forkortet med et helt år, og hvor det tidligere blev betragtet som unormalt, at niårige piger påbegyndte deres pubertet, er aldersgrænsen for en unormal pubertet i dag sænket til otte år.
For Liva medførte alle de nye pubertetstegn samtidig begrænsninger. Det var, som om hendes ubekymrede barndomstid sluttede, og det blev eksempelvis svært at skulle klæde om foran andre, fordi hun hele tiden tænkte på, hvordan hun selv så ud, siger hun.
”Det var enormt grænseoverskridende. Jeg havde og har stadig ikke lyst til at vise min krop frem.”
I dag er Liva 11 år og udstyret med en lille A-skål. Til gengæld har hun ikke længere menstruation. Hver tredje måned tager hun nemlig med sin mor ud på Rigshospitalet, hvor hun får en indsprøjtning med et antihormonelt stof, som har stoppet hendes udvikling. Behandlingen sætter menstruationen på pause, så længe Liva og Livas forældre finder det nødvendigt.
Selvom Liva ifølge lægen rent fysisk godt kunne klare at begynde med sin menstruation som 10-årig, valgte familien behandlingen, fordi Liva ikke følte sig klar psykisk, fortæller hendes mor, Jette.
”Det har været svært for hende at følge med kroppens udvikling rent mentalt, og det har været en hård og grænseoverskridende periode for hende. Hun var den første i sin klasse til at udvikle sig, og vi kunne mærke, at det, der skete med hendes krop, gjorde hende meget ked af det.”
Ligesom Liva bliver mange piger i dag henvist til danske hospitaler, fordi de gerne vil have stoppet deres udvikling, siger Anders Juul, der er professor og chef for klinik for vækst og reproduktion på Rigshospitalet.
”Den psykosociale komponent spiller en rolle for en stor andel af de patienter, som sættes i behandling. Når vi lægeligt set har udelukket en underliggende sygdom, som i sjældne tilfælde viser sig at være sjældne enzymdefekter eller kræft, er behandlingen et godt tilbud for at normalisere de ekstreme forhold, indtil alderen for normal pubertet opnås,” siger han og tilføjer, at han oplever, at pigerne ofte er kede af den tidlige pubertet og tegnene på den.
”Og hvis familien supplerer med oplysninger om, at pigen er begyndt ikke at ville deltage i gymnastik eller isolerer sig socialt, så vil det bidrage til beslutningen om at starte behandling.”
Brysterne kom, før Liva fyldte ni år, uden at hun selv rigtigt opdagede det. Hendes mor Jette havde dog bemærket, at der skete noget.
”Jeg overvejede, om hun måske bare var blevet lidt buttet, og at det var derfor, hun havde fået 'bryster'. Men nogle måneder senere blev det mere klart for mig, at der ikke var tale om hvalpefedt, og i julen, da hun var ni år, kan jeg huske, at jeg tænkte, at nu går det stærkt,” siger hun.
I de efterfølgende måneder fortsatte udviklingen, og Jette valgte derfor at kontakte sin egen læge for at søge råd.
”Jeg fortalte, at hun allerede nu var veludviklet, og at jeg troede, hun snart ville få sin menstruation. Min læge afviste det og sagde, at der ville gå mindst tre år. Men der gik tre dage, så havde hun fået det.”
Den første menstruation varede i cirka 10 dage og medførte voldsomme smerter. Det samme skete de efterfølgende gange, og når det stod på, var Liva altid træt og orkede ingenting. Hun fandt det også grænseoverskridende pludselig at skulle gå med bind og huske at skulle have ekstra med i skole, så hun kunne skifte.
Samtidig udfordrede den tidlige pubertet hende socialt. Hun havde netop skiftet klasse og skulle finde nye venner. Her følte hun sig udfordret af, at de andre ikke var lige så langt i deres kønsudvikling, som hun selv var.
”Jeg følte, at de kiggede meget på mig,” siger Liva.
Hendes mor husker også, hvordan datteren særligt i den første måned efter menstruationen virkede ulykkelig.
”Allerede fredag eftermiddag begyndte hun at tænke på, at hun skulle til idræt mandag. Hele weekenden kørte det rundt i hovedet på hende med bekymringer og frustrationer over at skulle klæde om sammen med de andre piger.”
Netop isolation er den store sociale konsekvens, når så unge piger pludselig går i puberteten, siger børnelæge og forfatter Vibeke Manniche.
”Barnet kan blive isoleret fra sine nærmeste venner, fordi de nu får forskellige interesser. Pludselig gider man ikke længere kigge på glansbilleder eller lignende med sine jævnaldrende. Man bliver dermed mere isoleret og sårbar over for de andre i klassen, og det kan føre til en risikofyldt adfærd på sigt.”
Det samme mener Susanne Hede, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.
”Det er generelt svært at være anderledes i den alder. Man vil bare gerne ligne de andre, og vi ser derfor tit, at pigerne gemmer sig i stort tøj og tager en anden rolle på sig, fordi de godt er klar over, at de stikker af fra mængden. Børn nu til dags ved godt, at bryster hører til hos de store børn. De ser meget på tv og hører meget fra andre børn, så hvis en pige får bryster tidligt, er det ofte noget, der vil blive snakket om. Det kan give selvværdsproblemer,” siger hun.
I 2014 tog Jette fat i sin læge igen og fik henvist Liva til behandling, som kunne bremse hendes vækst, da det blev ved med at gøre hende ked af det. På hospitalet kunne de se, at Liva var knap to år længere fremme end sin alder.
”Vi ved ikke rigtig, hvorfor det er sådan. Om det er maden, vi spiser, eller hvad pokker der gør det. Jeg var ikke selv tidligt udviklet, så hun har det ikke fra mig,” siger Jette.
For hende var det også en udfordring, at datterens ungdomsliv startede så hurtigt.
”Vi ser hende stadig som en lille pige, og for os er det vigtigt, at hun er barn så længe som muligt. I dag stilles der hurtigt krav til de unge, for vi har et samfund, der kører med 180 kilometer i timen, og pludselig går hun i 9. klasse og skal bestemme, hvad hun vil resten af sit liv. Derfor skal hun nyde barndommen, så længe hun kan,” siger hun og tilføjer, at hormonbehandlingen dog ikke har kunnet forhindre Liva i blandt andet at få flere kønshormoner, hvilket har påvirket hendes adfærd.
”Hun er blevet et pubertetsbarn nu. Hun er blevet mere frustreret, mere opfarende og har en trodsighed og stædighed som en teenager. Så vi har fået flere konflikter med hende.”
Særligt hårdt har det også været, da Liva begyndte at tømme sit værelse for legetøj, og da hun, når de var ude, kiggede på pyntegenstande og sagde, at de ville passe godt til et teenageværelse. Samtidig er hun blevet mere kræsen, når der skal købes tøj og går mere op i, om det klæder hende. Dette har gjort tøjindkøb ekstra besværligt, da en bivirkning af hormonbehandlingen også er øget vægt.
”Det er blevet noget sværere end tidligere, kan jeg mærke. Jeg tror generelt, udviklingen kom meget bag på os, og jeg er også bange for, om hun har lidt under, at vi som forældre ikke har vidst hvordan vi skulle håndtere, at hun startede puberteten så tidligt.”
Ifølge professor Jan Kampmann fra institut for psykologi og uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet skal man huske, at den hurtige udvikling fra barn til ung ikke kun sker med kroppen.
”Vi ser flere tendenser til, at alle børn underlægges en tidligere overgang til ungdomslivet. Børn forventes i en tidligere alder at være modne, og forbrugsvarer og tøj, der tidligere appellerede til unge, målrettes nu også dem. Samtidig oplever de større præstationskrav i skoler og daginstitutioner, der forventer og forlanger modenhed af børnene tidligere. Derfor er barndommen helt overordnet under afkortning.”
I denne uge var Liva og hendes mor, Jette, inde på Rigshospitalet for at tale om, hvornår behandlingen af Liva skal stoppe. Aldersmæssigt kan det sagtens være nu, men familien tænker at vente til næste forår eller sommer, hvor hun bliver 12 år, og flere af klassekammeraterne sandsynligvis også har fået deres menstruation.
Selv er Liva glad for, at hun fik sat ungdomslivet lidt på pause.
”Det har betydet alt! Jeg er meget taknemmelig for den behandling, jeg får.”