Lone Wessman havde egentlig ikke ventet at skulle mere i praktik i sit arbejdsliv.
Som 60-årig koordinator ved Randers Sundhedscenter med få år tilbage på arbejdsmarkedet var der ligesom ikke grund til at indhente mere indsigt og flere kompetencer på den måde. Men da hun blev tilbudt seks ugers praktik som forberedelse på pensionisttilværelsen, slog hun til.
”Jeg synes, det er fantastisk at få lov til at snuse til mine muligheder som pensionist og møde forskellige netværk for seniorer. Det er sociale miljøer, jeg gerne vil være en del af, men som jeg ville have sværere ved at finde og opsøge selv. Nu er jeg blevet introduceret for det hele og føler mig mere afklaret med, hvad jeg vil,” siger hun.
Pilotprojektet Planlæg Fremtiden er netop afsluttet i Randers Kommune, hvor alle ansatte over 60 år er blevet tilbudt at deltage i et seks ugers forløb med tre til fire timers praktik som frivillig. På den måde kan de ældre se, om det kunne være noget for dem, når de forlader arbejdsmarkedet, siger initiativtager Poul-Erik Tindbæk, der er chefkonsulent og ejer af firmaet en3karriere.
”Ideen med Planlæg Fremtiden er at lade kommende pensionister stikke tåen i vandet, inden de springer fra vippen. De skal spørge sig selv, hvad der vil betyde noget for dem i fremtiden og teste deres muligheder af. Med et praktikforløb åbner man et vindue for de ældre til nye fællesskaber, udfordringer og ny personlig udvikling,” siger han og tilføjer, at han oplever positive tilbagemeldinger fra deltagerne og håber, at andre kommuner og virksomheder i fremtiden vil tage imod tilbuddet.
Allerede inden praktikforløbet havde Lone Wessman en idé om, at hun gerne ville arbejde som frivillig, når hun gik på pension.
”Jeg har tænkt, at frivilligt arbejde vil kunne være med til at holde mig i gang og give mig noget indhold i tilværelsen, når jeg går på efterløn. For det er sikkert super med ’ferie’ i begyndelsen, men så bliver det hverdag, og hvor sjovt er det så? Jeg har prøvet at gå ledig, hvor jeg følte mig ligegyldig, fordi ingen havde brug for mig. Sådan vil jeg ikke have det igen,” siger Lone Wessman og tilføjer, at hun dog havde svært ved at finde ud af, hvilken slags frivilligt arbejde hun skulle lave.
”Min fantasi rækker ikke så langt på det her område, og jeg kunne primært komme i tanke om arbejde i genbrugsbutikker, hvilket jeg ikke havde lyst til. Arbejdet skal betyde noget for mig og give mig noget, og her fik jeg med kurset øjnene op for, hvor mange forskellige muligheder der faktisk er.”
Lone Wessman endte i praktik på en lektiecafé for flygtninge og indvandrere, hvor hun hver onsdag i seks uger hjalp unge med regnestykker og danske tekster.
”Jeg valgte det, fordi jeg syntes, jeg blev væltet rundt af mediernes dækning af flygtningesituationen og havde brug for at finde mit eget holdepunkt i debatten og komme tættere på dem, det faktisk handler om. Så jeg tog ned til lektiecaféen og var solgt fra den første dag, hvor jeg hjalp en pige fra Somalia med at forstå gamle danske ord fra et af brødrene Grimms eventyr. Hvem skulle ellers forklare hende, hvad en daler og et gespenst er? Jeg synes, arbejdet har været en utrolig øjenåbner for mig, og jeg kan virkelig se meningen med min hjælp.”
Udover at lade de ældre prøve kræfter med tilværelsen som pensionist kan praktikprojektet også være en gevinst for kommunen, siger Lene Skjøtt, der er konsulent i HR-afdelingen i Randers Kommune.
”Som kommune støtter vi tilbuddet, fordi vi tror på, at det er godt og sundt for byens borgere at holde sig i gang fysisk og mentalt så længe som muligt, ligesom vi ser frem til at få gavn af seniorernes stærke erfaringer og kompetencer. Det giver god mening at skabe vores egne frivillige, og det vil styrke byen,” siger hun og tilføjer, at kommunen ud fra den endelige evaluering og efterspørgsel på projektet vil se, om praktikken kan implementeres fast.
Derudover har det ifølge Lene Skjøtt været vigtigt at give de ældre en form for afklaring på, hvad de vil og ikke vil efter arbejdslivets afslutning. Og det føler Lone Wessman bestemt, hun har fået.
”Jeg føler, jeg har fundet et ståsted og et holdepunkt, til når jeg snart går ned i tid og efterfølgende på pension. Jeg synes egentlig, alle pensionister burde melde sig som frivillige, for så kan man fortsætte med at gøre noget for sig selv og for andre – og det er vel det, der er meningen med at blive ældre, klogere og få mere tid.”