Prøv avisen

Da Muhammed kom i avisen

Muslimer i bøn fredag den 14. oktober i forbindelse med en demonstration på Rådhuspladsen i København mod Jyllands-Posten, som i strid med islamsk lov har bragt tegninger forestillende profeten Muhammed. -- Foto: Scanpix.

Med sine 12 tegninger af profeten Muhammed fik Morgenavisen Jyllands-Posten sat gang i en diskussion, som nåede verden rundt. I dag, en måned senere, mener avisen selv, at debatten på længere sigt vil gavne integrationen, mens de danske muslimer føler sig forhånet og mistænkeliggjort

"Jamen, muslimerne hoppede i med begge ben. Jyllands-Posten fik lige den reaktion, de håbede på. Men det er altså svært ikke at blive irriteret, når man bliver provokeret med den eneste begrundelse, at man i et demokrati skal tåle at blive provokeret."

Hadi Khan lægger ikke skjul på, at han er frustreret. Som bestyrelsesmedlem i Forum for Kritiske Muslimer har han som mål at arbejde for en adskillelse af religion og politik samt en demokratisering af islam.

Alligevel hører han til den store gruppe af muslimer, der følte sig krænket, da Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. september bragte 12 tegninger af profeten Muhammed.

"Det handler dels om, at mange muslimer oplever det som en krænkelse af islams forbud mod at tegne profeten. Personligt kunne jeg nu godt leve med det, hvis tegningerne havde et overordnet formål. Men det helt afgørende spørgsmål er, hvad formålet med tegningerne var. Hvad ville Jyllands-Posten fortælle med en tegning af Muhammed med en bombe i turbanen?

Jeg tror egentligt ikke, at de ville andet end at se, om de kunne fornærme den muslimske del af befolkningen. Det kunne de så, og dermed fik de bare sparket til en gruppe, som allerede føler sig sat uden for samfundet. Avisen havde kun som formål at provokere," siger Hadi Khan.

Den følelse er han ikke ene om at sidde med. Herhjemme har tegningerne ført til en officiel klage til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fra 11 mellemøstlige og asiatiske ambassadører, ligesom Morgenavisen Jyllands-Posten er blevet politianmeldt af 11 muslimske menigheder og organisationer.

I avisernes læserbrevsspalter væltede det samtidig ind med indlæg om ytringsfrihed kontra religionsfrihed, i København demonstrerede 3500 muslimer og på Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion valgte man at hyre et vagtkorps efter flere telefontrusler mod avisen.

Med internettet nåede de 12 famøse tegninger og den danske debat desuden ud til selv de fjerneste egne af verden. Danmark blev samtale-emne på den toneangivende arabiske tv-kanal Al-Jazeera og på forsiden af aviser i adskillige arabiske lande. Og hver gang lød det fra Morgenavisen Jyllands-Posten, at frygten for religiøs ekstremisme ikke skulle vinde over demokratiske rettigheder.

"Jyllands-Posten har været smart. Enten skulle vi stiltiende acceptere at blive krænket eller også skulle vi protestere, velvidende at vi så ville få at vide, at vi ikke forstod demokratiet. Men mon ikke, at også mange danskere ville føle sig krænket, hvis en muslimsk organisation i en avis indrykkede 12 tegninger, hvor kongefamilien blev latterliggjort og hånet. Det handler jo ikke kun om tegningerne, men også om afsenderen. For mange muslimer føles det som om, at majoritetssamfundet udnytter sin overmagt til at træde på et mindretal, siger Hadi Khan.

Men hvorfor kunne de danske muslimer ikke bare ignorere Morgenavisen Jyllands-Posten? Hvorfor ikke bare holde mund og dermed undgå en hel måneds konstant diskussion og gentagen offentliggørelse af de 12 tegninger i alle aviser og fjernsynskanaler?

Det spørgsmål kan man passende sende videre til socialrådgiver Asmaa Abdol-Hamid, talsmand for de 11 menigheder og organisationer bag politianmeldelsen af Morgenavisen Jyllands-Posten.

"Når vi har politianmeldt avisen, er det faktisk ikke på grund af tegningerne, men på grund af teksten ved tegningerne. Her skriver avisen direkte, at man i et demokrati "må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse". Men sagen er jo, at blasfemiparagraffen netop forbyder hån og spot af religioner, mens racismeparagraffen forbyder forhånelse og nedværdigelse.

Det handler ikke om ytringsfrihed, men om, hvorvidt lovgivingen også gælder for muslimer. Og det mener Jyllands-Posten åbenbart ikke, at den bør gøre. Derfor har vi meldt avisen til politiet," siger Asmaa Abdol-Hamid, som også er byrådskandidat for Enhedslisten i Odense.

Hun peger samtidig på, at Jyllands-Postens tegninger af mange muslimer betragtes som et led i en generel mistænkeliggørelse af islam. Eksempelvis kom tegningerne lige dagen efter afsløringen af, hvordan man på Dansk Folkeparti-politikeren Louise Freverts hjemmeside kunne se muslimer beskrevet som kræftceller, der burde sendes til russiske fængsler.

"De 12 tegninger står jo ikke alene. De er bare endnu et eksempel på, hvordan muslimer igen og igen bliver forhånet og stigmatiseret. Så når reaktionen var så skarp, var det nok også fordi, at der er en masse ophobet frustration og vrede blandt danske muslimer," siger Asmaa Abdol-Hamid.

Samme holdning har Sükru Ertosun, formand for Rådet for Etniske Minoriteter, som rådgiver regeringen i integrationspolitiske spørgsmål.

"Jyllands-Posten har fat i et principielt vigtigt spørgsmål, som også diskuteres blandt muslimer. Men avisen ønsker jo ikke at diskutere. Den vil bare provokere, og på den måde bliver tegningerne blandt muslimer bare betragtet som endnu et bevis på, hvordan man i Danmark ikke vil acceptere islam som en ligeværidg religion. Det er meget uheldigt," siger Sükru Ertosun, der beskriver de danske medier som kulturbesatte.

"Alt skal have en kulturel eller religøs forklaring, når det drejer sig om muslimer og indvandrere. Når vi protesterer over tegningerne, er det fordi, vi er muslimer uden respekt for demokratiet. Når en indvandrer dræber sin kone er det æresdrab, mens en dansk mand er hustrumorder. Igen og igen bliver islam brugt som forklaring på alverdens problemer. Det er klart, at danske muslimer på et tidspunkt får behov for at reagere," siger Sükru Ertosun.

For nogle muslimer har Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 tegninger allerede haft konsekvenser.

En af dem er den københavnske imam Abdul Wahid Pedersen, som er en af pressens mest brugte kilder i spørgsmål om islam og integration. Fremover vil han dog optræde noget mindre i spalterne.

"Når jeg bliver kontaktet af en journalist fra Jyllands-Posten, vil jeg takke pænt nej til at udtale mig. Ikke på grund af den enkelte journalist, men på grund af den avis, vedkommede arbejder for. Hvis avisen giver en undskyldning, vil jeg gerne udtale mig, men ellers ikke.

Jeg kan altså kun se en begrundelse for Jyllands-Postens opførsel, og det er at fornærme muslimerne. Og det kan godt være, at det kan forklares med ytringsfriheden, men det gavner ingenting. Det er udelukkende et udtryk for, at avisen ikke kan lade være med at lufte sin indre svinehund, siger Abdul Wahid Pedersen.

Også han peger på, at de 12 tegninger ikke kan betragtes isoleret.

"Som muslimer er vi da efterhånden vant til at få hug og blive børstet mod hårene. Det kan vi da også godt leve med til en vis grad, men der er naturligvis også grænser. Og den grænse oveskrides, når formålet udelukkende er at fornærme og krænke andre mennesker på deres tro. Derfor var reaktionen så skarp overfor Jyllands-Posten," siger Abdul Wahid Pedersen.

På Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion i Århus lægger chefredaktør Carsten Juste ikke skjul på, at den seneste måneds debat har overrasket avisen. Men selv om tonen har været hård og beskyldningerne skarpe fra begge sider, mener han selv, at de 12 tegninger på længere sigt vil blive betragtet som en skelsættende begivenhed i integrationsdebatten.

"Lige nu virker det hele noget uforsonligt. Men vi kan jo faktisk se, at der nu er taget på hul på dialogen. Jeg tror, at man om nogle år vil se tegningerne i et helt andet lys end i dag. Der vil nok stadig være kulturradikale eksperter, som ikke kan undertrykke deres egne fordomme om Jyllands-Posten, men ellers tror jeg, at mange vil forstå vigtigheden af, at vi tog hul på debatten. Det er jo en debat, der skal tages," siger Carsten Juste, som blankt afviser det muslimske samfunds ønske om en undskyldning.

"Jeg ved godt, at stort set alle andre medier mener, at vi bare ville provokere for at provokere. Det har aldrig været hensigten, men det kan vi åbenbart ikke overbevise dem om. Vi ville rejse en vigtig debat, og det mener jeg faktisk at vi har fået gjort. Det er ikke noget, der skal undskyldes," siger han.