Prøv avisen

Da Nixon gik af

Richard Nixon ved afskedstalen til de ansatte i Det Hvide Hus den 9. august 1974, dagen efter at han havde holdt talen til nationen, hvor han meddelte sin afgang.

I morgen er det 35 år siden, USA's præsident Richard Nixon holdt afskedstale til nationen. Han er den første og hidtil eneste amerikanske præsident, der er gået af før tid

Richard Nixon er i dag mest berømt – eller måske snarere berygtet – for Watergate-skandalen, der i 1974 fik ham til at fratræde præsidentembedet før tid.

I morgen er det præcis 35 år siden, at Nixon holdt sin afskedstale til nationen, hvorefter han som den eneste præsident i USA nogensinde trådte tilbage før tid.

Nixons succeshistorier

I Nixons eftermæle glemmes det dog ofte, at han i sin præsidentperiode også oplevede en række succeshistorier, og flere af dem fik han da også omtalt i sin tv-transmitterede afskedstale: Normaliseringen af USA's forhold til Kina, afslutningen på Vietnamkrigen, en nedrustningsaftale med Sovjetunionen og månelandingen i 1969 var højdepunkter i hans politiske karriere.

Nixon nåede i sin politiske karriere at være kongresmedlem i Repræsentanternes Hus, senator, vicepræsident under Dwight D. Eisenhower, der sad som præsident fra 1953 til 1961, inden han selv blev præsident fra 1969 til 1974. Da han blev genvalgt som præsident i 1973, var det med en af de mest overbevisende sejre i amerikansk historie. Nixon fik 60,7 procent af stemmerne og vandt over demokraten McGovern i 49 ud af 50 stater.

Men da Watergate-skandalen opstod, var det slut med Nixons politiske karriere.

Nixon afviste beskyldninger i Watergate-sagen

Sagen begyndte i 1972, da fem mænd blev pågrebet under et indbrud på Demokraternes hovedkontor, som lå i Watergate-bygningen.

Journalister kædede hurtigt indbruddet sammen med Det Hvide Hus, men Nixon afviste alle beskyldninger. Senere bekræftede FBI sammenhængen, og miseren endte med et tovtrækkeri mellem FBI og Det Hvide Hus om lydoptagelser fra præsidentens kontor, der kunne be- eller afkræfte, hvorvidt Nixon kendte til indbruddet og havde forsøgt at dække over det. Det var i den forbindelse, Nixon under en pressekonference i november 1973 afleverede sit mest berømte citat:

"Folk bliver nødt til at vide, om deres præsident er en skurk. Jeg er ikke en skurk."

Optagelserne fra Det Hvide Hus blev frigivet til FBI den 5. august 1974 og viste, at Nixon kendte til indbruddet og havde forsøgt at stoppe FBI's undersøgelser. Om aftenen den 8. august valgte Nixon at tage afsked med nationen og gik den følgende dag af som præsident.

Vicepræsident Gerald Ford tiltrådte som præsident og valgte at benåde Richard Nixon uden retssag. Gerald Fords opbakning fra befolkningen faldt fra 71 procent til 49 procent. Nixon indrømmede senere i en række tv-interview, at han havde misbrugt sit præsidentembede, men han afviste til sin død enhver kriminel handling.

Præsidenten underviste i søndagsskole

Hvad mange sandsynligvis ikke ved, er, at Richard Nixon var kvæker. Hans forældre var strengt religiøse, og det betød, at blandt andet musik, dans og bandeord var forbudt i Nixons barndom.

Som voksen underviste han i kvækernes søndagsskole. Den strenge moral fulgte præsidenten gennem årene og var med til, at han i sit arbejde som jurist nægtede at arbejde med skilsmissesager, da han "blev meget pinligt berørt af kvinders indrømmelser om seksuelt utroskab".

Nixon var også kendt for at holde religiøse møder i præsidentboligen i Det Hvide Hus, men hans religiøse overbevisning spillede dog tilsyneladende ikke stort ind på hans politiske beslutninger. Under sit præsidentembede mødte Nixon i hvert fald stor kritik fra kvækerne, der er kendt for at være pacifister. Nixon var gået til valg med et løfte om at trække de amerikanske tropper ud af Vietnam, og kvækerne forsøgte flere gange at mødes med ham for at få ham til at holde sit valgløfte. De sidste amerikanske soldater forlod først Vietnam i 1973.

I årene efter præsidentembedet skrev Nixon 10 bøger om politik, rejste verden rundt på besøg hos statsoverhoveder og rådgav præsident Ronald Reagan i udenrigspolitiske spørgsmål. Han døde den 22. april 1994, 81 år gammel.