Prøv avisen

Da Skejbys hiv-patienter fik hjælp fra en indianer

I 2010 blev Hawk of the Yellow Wind ansat til at hjælpe hiv-patienter på Skejby Sygehus med deres psykiske helbred. Foto: Finn Nordfeld

For fem år siden satte en overlæge på Skejby Sygehus en indiansk medicinmand til at lære hiv-patienter at få en ny tilgang til deres sygdom. Projektet gik godt, og nu forsøger lægen bag igen at finde ud af, hvad den alternative behandlingsform kan betyde for kronisk syge

Lars Østergaard havde sine bekymringer. For hvad ville kollegerne tænke, hvordan ville patienterne reagere, og hvordan ville avisoverskrifterne lyde, når den ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby ansatte en indiansk medicinmand.

Samtidig havde Lars Østergaard en tro på, at Hawk of the Yellow Wind kunne gøre en forskel for hiv-patienterne på afdelingen med de metoder, som han selv havde oplevet på et lederkursus nogle år tidligere.

”Hawk ændrede min selvopfattelse, og jeg troede på, at han kunne gøre det samme for patienterne og få dem til at tage mere ansvar for deres egen sygdom og sundhed. Jeg ved, tanken er så absurd og utraditionel, at man ikke kan andet end at trække på smilebåndet. Men vi er nødt til at prøve nye ting af og løbe nogle risici for at gøre en forskel i vores meget traditionelle sundhedsvæsen,” siger Lars Østergaard.

I dag - fem år efter, at Hawk med penge fra en privat fond blev ansat på det treårige projekt Helhed og Balance - er Lars Østergaard mere rolig. Kollegerne griner ikke mere, og de 20 hiv-patienter, der deltog i projektet, havde en signifikant mindre risiko for depression samt et bedre psykisk helbred efter behandlingen, siger Lars Østergaard, som understreger, at man må tage forbehold for, at projektet var småt.

Af den grund er afdelingen nu i gang med en anden runde af projektet, hvor de på videnskabelig vis tester, hvilke af Hawks metoder, der mere præcist gør en forskel. Det nye projekt, som afsluttes i 2016, er samtidig kortere, så det vil kunne implementeres i sundhedssystemet.

”Hawk har en helhedsorienteret tilgang til det at behandle, og han integrerer krop og sjæl i sit arbejde. Sundhedsvæsenet er en ekstremt intellektuel enhed uden megen sjæl og følelse, men hvis det, Hawk gør, virker, bør vi undersøge det nærmere,” siger Lars Østergaard.

I denne måned udkom bogen ”Frisat” om projektet på Skejby Sygehus og om 53-årige Marc Drouin, også kaldet Hawk of the Yellow Wind. Han er udlært indiansk medicinmand ved sin stamme i Canada og har de seneste 25 år lavet kurser i personlig udvikling for topledere. Han går ikke med fjerpragt og fredspibe, som nogle af patienterne troede, før projektet startede.

Da Kristeligt Dagblad møder ham kort efter bogens lancering, er hovedet derimod prydet med en mørk sixpence.

Hawk husker godt, da Lars Østergaard efter et lederkursus foreslog ham at bruge sin metoder på patienter. Han var på med det samme og tænkte modsat den danske overlæge ikke over, hvad der ville blive sagt og tænkt.

”Hvad andre tænker om mig, er deres sag. Det vigtigste var, at patienterne lærte at skabe en ændring i deres liv. De var fanget i ét perspektiv, og jeg skulle hjælpe dem med at se andre. Her kunne jeg bruge de samme metoder, som når jeg underviser top-ledere. For det handler dybest set om, hvordan vi forholder os til forandring, og hvordan vi konfronterer frygt og vores eget ego.”

Fra projektets start har Hawk sørget for at møde deltagerne i øjenhøjde fremfor at have et behandler-patient-forhold. Derudover beskriver han sine metoder som ret eksperimenterende og konfronterende.

”Patienterne har blandt andet skullet lære krigeren og offeret i dem selv at kende.Som menneske er man ikke enten kriger eller offer, men besidder begge dele, og hvor krigeren repræsenterer positive kvaliteter som ansvar, tillid, sandhed og kærlighed, repræsenterer offeret drama, sladder, bebrejdelse og frygt. Det skulle patienterne blive opmærksomme på, så de ikke lod offeret fylde. De skulle føle, de tog kontrol over deres egen situation.”

Særligt frygten var ifølge Hawk vigtig at arbejde med.

”De fleste mennesker i den vestlige verden lever i en sikker 'hyggekultur', hvor der er sørget for alting. Men netop de her patienter var på kort tid nødt til at se døden i øjnene, og det skaber en ubevidst selvbenægtelse. Jeg giver dem redskaber og vejledning til at konfrontere deres frygt og gøre det ubevidste bevidst. Erkendelsen af døden skal vækkes i dem, for når man har døden som følgesvend, bliver han en udmærket rådgiver.”

I bogen ”Frisat” deler tre af hiv-patienterne også deres oplevelser med sygdommen og med at deltage i projektet, og de roser den alternative behandlingsform, siger Solveig Kolstad, der er journalist og forfatter til bogen.

”De så det som en sjælden oplevelse at møde nogen i hospitalssystemet, der var så meget til stede under behandlingen og fokuserede på mennesket fremfor sygdommen. Samtidig havde de følt sig pressede til at se deres frygt i øjnene, hvilket også havde gjort dem mere bevidste om netop deres frygt.”