Dårlig høst og dyr strøm gør dagligvarer dyrere

Forbrugerne er ramt af en ”uheldig cocktail”

"Det er ikke sådan, at man kan gå over i en anden butik, hvis varerne er for dyre i den ene. Det bliver en generel prisstigning.”
"Det er ikke sådan, at man kan gå over i en anden butik, hvis varerne er for dyre i den ene. Det bliver en generel prisstigning.”. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.

I det kommende år bliver det dyrere at købe helt basale dagligvarer som brød og pasta. Flere supermarkedskæder varsler nemlig prisstigninger på nogle af de produkter, som enhver forbruger ofte lægger i indkøbskurven.

”Priserne på råvarer stiger. Og leverandørerne inden for alle områder varsler prisstigninger, for alle har stigende omkostninger til energi, emballage og transport af varerne. Det er leverandørerne, der sætter priserne op. Vi er ikke selv begyndt at sætte priserne op, men vi kan ikke garantere, at det ikke sker,” siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, som står bag blandt andet Fakta, SuperBrugsen, Kvickly og Irma.

Også hos Salling Group, hvor blandt andet Netto, Bilka og Føtex hører hjemme, mærker man prisstigninger på råvarer og emballage, kombineret med ”et enormt tryk på forsyningskæderne på globalt plan”.

”Konkret oplever vi, at særligt en dårlig høst på store produktkategorier har givet prisstigninger hos nogle leverandører. Omskifteligt vejr og ekstrem varme i flere lande har skabt mangel på eksempelvis mel og rapsolie, ligesom vi lytter os til, at mejerivarer også vil blive påvirket,” lyder det i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad:

”Vi gør alt, hvad vi kan for at holde priserne nede, men de høje råvarepriser og tryk på forsyningskæderne vil give prisstigninger på tværs af branchen i den næste tid.”

Niels Brinch-Nielsen, der er formand for bestyrelsen i Foreningen af Danske Handelsmøller, oplyser, at sommerens høje temperaturer og tørke i Canada har ramt høsten af durummel hårdt.

”Det betyder, at prisen på durummel, som bruges i pasta, er steget til næsten det dobbelte,” siger han og fortæller, at også prisen på hvedemel er steget.

”Før kostede et ton hvedemel 180 euro – cirka 1340 kroner. Nu koster det 270 euro – altså cirka 2010 kroner. Det er en stigning på præcis 50 procent.”

I det hele taget er det et sammenfald af flere forskellige forhold, som udgør, hvad forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby kalder ”en meget uheldig cocktail for forbrugerne”.

En af årsagerne til, at dagligvarepriserne stiger, er, at energipriserne stiger. Det skyldes en kombination af en varm og vindstille sommer i Europa, og at samfundene er åbnet igen efter coronanedlukninger. Der bruges altså generelt mere strøm end for et halvt år siden.

”Varerne er blevet dyrere at producere på grund af de højere energipriser. Samtidig er de blevet dyrere for producenterne at bestille hjem, fordi der er global varemangel, og dyrere at transportere, fordi shipping-markedet er hårdt presset. Blandt andet har coronanedlukninger af havne skabt store køer,” siger Ida Marie Moesby.

Hun understreger dog, at situationen ikke er katastrofal. Vi kommer næppe til at se tomme dagligvarehylder i butikkerne herhjemme. Men for mange danskere vil prisstigningerne være mærkbare. Især hvis man i forvejen lever på et stramt budget, kan det gøre ondt, siger hun.

”For det er ikke sådan, at man kan gå over i en anden butik, hvis varerne er for dyre i den ene. Det bliver en generel prisstigning.”

Ida Marie Moesby forudser, at situationen vil vare et godt stykke ind i 2022. Man skal i hvert fald ikke forvente en normalisering inden jul allerede.

”Men julen er ikke aflyst. Mit råd er dog, at man allerede nu begynder at tænke over, hvad man vil give i julegave eller tænker i alternative gaver som oplevelser eller hjemmelavede gaver,” siger hun.

”På mange varer må vi forvente længere leveringstid i den kommende tid.”