Dårlige sprogkundskaber koster Danmark ordrer

Ved kun at satse på engelsk som fremmedsprog er Danmark på et galt spor, der først og fremmest hæmmer vores konkurrenceevne, men også er udtryk for en manglende politisk vision for sprogfagene. Det mener forfatterne til ny debatbog, og de får opbakning fra blandt andre Uffe Ellemann-Jensen (V) og Dansk Industri

”Dansk Industri ønsker en national sprogstrategi. For det kan ikke være rigtigt, at vi på et overordnet politisk niveau undlader at tage stilling til, hvilke fremmedsprog der skal udbydes og undervises i," siger underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof.
”Dansk Industri ønsker en national sprogstrategi. For det kan ikke være rigtigt, at vi på et overordnet politisk niveau undlader at tage stilling til, hvilke fremmedsprog der skal udbydes og undervises i," siger underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof. . Foto: Anthon Unger/Ritzau Foto.

Vi har satset alt på engelsk og går ud fra, at vi på den måde er klædt på til at møde verden. Men vi er på en både farlig og forkert kurs.

Sådan beskriver professor emeritus Per Øhrgaard og lektor i fransk ved Københavns Universitet Lisbeth Verstraete-Hansen situationen i deres debatbog ”Sprogløse verdensborgere”, der udkommer i dag.

Mens de små sprogfag på landets universiteter optager færre studerende, og flere af studierne helt nedlægges, er der nemlig ifølge de to forfattere et skrigende behov for netop kendskab til øvrige fremmedsprog. Ikke mindst når det gælder international samhandel, hvor normen er blevet, at danske virksomheder primært benytter engelsk.

Forfatterne bakkes op af blandt andre tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der kalder bogen for ”rystende læsning”.

”Vi har mere end nogensinde brug for at forstå, men også at gøre os selv forståelige rundt om i verden. Engelsk gør det altså ikke alene. Vi risikerer at komme til kort, når vi møder andre lande, der ikke selv er så gode til engelsk, eller lande af en vis størrelse, hvor man forventer, at vi kan tale deres eget sprog. Jeg håber, at de ansvarlige politikere vil gøre noget for at rette op på vores forsømmelse af fremmedsprogene,” siger Uffe Ellemann-Jensen.

Også underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof genkender problematikken.

”Engelsk er klart det vigtigste sprog, når det gælder international handel og samarbejde. Men vi har eksempler på, at en række virksomheder har været udfordret, når handelspartneren ikke er lige så god til engelsk som dem. Vi har også oplevet, at der faktisk er virksomheder, der holder sig fra markedsfremstød i lande på grund af manglende sprogkendskab. Selv i store lande som Frankrig og Tyskland hører vi om udfordringer, fordi der her ofte er en forventning om, at man mestrer deres eget sprog,” fortæller Charlotte Rønhof.

Hun efterlyser som Uffe Ellemann-Jensen en politisk vision for området.

”Dansk Industri ønsker en national sprogstrategi. For det kan ikke være rigtigt, at vi på et overordnet politisk niveau undlader at tage stilling til, hvilke fremmedsprog der skal udbydes og undervises i. Både i folkeskolen og gymnasiet og ikke mindst på universiteterne, hvor man kan sikre et såkaldt ’myndighedsberedskab’ omkring andre landes kultur, sprog og historie, som er afgørende for et godt samarbejde,” siger Charlotte Rønhof.

På Aarhus Universitet genkender lektor i østeuropastudier Peter Bugge den skitserede problematik. Han har i mange år undervist studerende i tjekkisk, men lige nu sidder de sidste to studerende og skriver speciale. Derefter er det slut med at kunne læse tjekkisk i Danmark, da sproget – som også det nedlagte ungarsk – kun blev udbudt i Aarhus.

”I sidste ende betyder det jo et videnstab for Danmark, når mange små sprogfag forsvinder. Og det er et problem, at vi ikke længere vil være i stand til kritisk at vurdere informationer på et solidt sprogligt fundament,” siger Peter Bugge.

Han mener også, at vi i dag mangler en overordnet politisk vision for fremmedsprogene, men peger samtidig på, at Dansk Industri ”både blæser og har mel i munden”, når organisationen nu efterspørger politisk bevågenhed på sprogfagene.

”DI har støttet nedskæringer på humaniora med krav om adgangsbegrænsninger og dimensionering, fordi de har ønsket flere ind på de tekniske og naturvidenskabelige studier. Så er det lidt flot at efterspørge flere kandidater i fremmedsprog, for de samme nedskæringer har gjort det svært at opretholde en tilstrækkelig høj kvalitet i forskning og uddannelse,” siger Peter Bugge.

Forelagt kritikken siger Charlotte Rønhoff:

”Det er rigtigt, at DI har været med til at pege på, at antallet af humanister burde nedbringes, da der ikke er stillinger nok til de færdiguddannede. Men vi har været meget tydelige omkring, at der netop på sprogfagene kunne komme en mangel på kandidater og jo også ske et forskningsmæssigt videnstab. Derfor har vi arbejdet ihærdigt for at få en national sprogstrategi, for det bør ikke alene være økonomien, der styrer landets uddannelsespolitik inden for fremmedsprog.”