Dagen derpå på Nørrebro i København

I går blev der ryddet op og taget mål til nye vinduer på Nørrebro i København

Moren til indehaveren af butikken Fest og Farver på Jagtvej er ved at opmåle den smadrede butiksrude. -- Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.
Moren til indehaveren af butikken Fest og Farver på Jagtvej er ved at opmåle den smadrede butiksrude. -- Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

I går blev der ryddet op og taget mål til nye vinduer på Nørrebro i København, efter at voldsomme kampe mellem politi og aktivister havde raseret kvarteret ved Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Mere end 200 demonstranter blev anholdt efter omfattende ødelæggelser, brande og kampe, der ifølge chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi bragte mindelser om Nørrebro-urolighederne den 18. maj 1993. Såvel naboerne i området som Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) mener efter urolighederne, at der nu ikke er andet at gøre end at rydde Ungdomshuset, der i dag ejes af frikirken Faderhuset.

Under urolighederne anholdte politiet 273 mennesker – i går blev de fleste løsladt.

Læs mere under Danmark og lederen