Prøv avisen

Daginstitutioner får central rolle i ghetto-plan

Derudover foreslås obligatorisk indskrivning af et-årige fra udsatte boligområder i dagtilbud. Dagtilbuddet vil blive stillet gratis til rådighed for forældrene. Hvis forældrene ikke indskriver barnet, eller barnet ikke benytter pladsen i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelser. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der skal være et loft over antallet af børn fra udsatte boligområder i daginstitutionerne, og så skal forældrene tvinges til at sende deres børn i institution. Sådan ser Børne- og Socialministeriets indspark til parallelsamfundsudspillet ud, viser notat

Børnene i ghetto-områder var en helt central årsag til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale proklamerede en forstærket indsats på ghetto-området. Hele parallelsamfundsudspillet præsenteres i morgen, men Kristeligt Dagblad kan nu præsentere initiativerne på børne- og socialområdet.

Regeringen foreslår blandt andet, at der årligt højest må ”nyoptages” 30 procent børn fra boligområder, der indenfor de seneste tre år har været på ghettolisten, i hver daginstitution. Reglerne vil gælde for både kommunale, selvejende og private institutioner.

Derudover foreslås obligatorisk indskrivning af et-årige fra udsatte boligområder i dagtilbud. Dagtilbuddet vil blive stillet gratis til rådighed for forældrene. Hvis forældrene ikke indskriver barnet, eller barnet ikke benytter pladsen i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelser.

Sådan lyder to af de i alt fem initiativer i regeringens parallelsamfundsudspil i et notat fra Børne- og Socialministeriet, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til.

Kristeligt Dagblad har ikke kunnet få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K) inden deadline. Men Venstres socialordfører, Carl Holst, forsvarer udspillene, selvom ”de ikke er inden for rammerne af den liberalistiske ideologi på alle leder af kanter”.

”Nogle vil sikkert mene, at det er ’ikke-grundtvigsk’, at børn med en bopæl i et udsat boligområde skal indskrives i et 30-timers dagtilbud, når de fylder et år. Men jeg mener, at det er inden for rammerne af Venstres liberale grundopfattelse. Det bygger på det folkelige fællesskab, og der er initiativerne nødvendige for at sikre sammenhængskraften. Alle børn skal have en chance for at komme videre,” siger Carl Holst, som erkender, at det er ”ret vidtgående”, med et loft for andelen af børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner.

Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, ser positivt på udspillet fra Børne- og Socialministeriet, som Kristeligt Dagblad har forelagt for hende. Hun finder det blandt andet positivt, at regeringen vil sørge for obligatorisk indskrivning af børn i udsatte boligområder, og at der foreslås et loft for, hvor mange børn fra udsatte boligområder, der må gå i hver daginstitution. Forslag, som Socialdemokratiet også selv har fremlagt i sit ghetto-udspil:

”Det er strukturelle forandringer, som rent faktisk kan gøre en forskel for børnene. Når vi skal sikre os at give børnene fra de udsatte boligområder en ordentlig plads i tilværelsen, må vi løfte i flok, og det gør vi, når vi laver et loft for, hvor mange børn, der kan indskrives i de enkelte institutioner,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kristeligt Dagblad har forelagt udspillet for Elisa Bergmann, formand for Børne- og Ungdomspædagogernes landsforbund (BUPL). Hun ærgrer sig over initiativerne, der ifølge hende i alt for høj grad fokuserer på straf og konsekvenser.

”Det vidner om, at vi har nogle politikere, der forsøger at overbyde hinanden i forhold til en meget lille befolkningsgruppe. Det har vi som samfund ikke fortjent,” siger Elisa Bergmann og henviser til undersøgelser, der viser, at stadig flere børn fra ikke-vestlige lande er begyndt i daginstitution inden for de senere år.

”De fleste vil det bedste for deres børn og tager institutionerne til sig. Det udgangspunkt har vi ikke udnyttet godt nok. Jeg savner generelt, at udspillet i højere grad fokuserer på at gøre mere af det, vi allerede gør godt, i stedet for at fokusere på pisken,” siger Elisa Bergmann med henvisning til et andet af udspillene, der handler om at straffe de fagpersoner, som ikke overholder den udvidede underretningspligt.