Prøv avisen

Dan Jørgensen lader arven fra Karl Marx blive på Arbejdermuseet

Dan Jørgensen har skrevet Socialdemokratiets nye principprogram, der bliver præsenteret på en partikonference i Odense i morgen. Foto: Ritzau Foto

Socialdemokratiet præsenterer i morgen sit syvende principprogram siden 1876. Dengang ville man overtage produktionsmidlerne, i dag er den slags drømme fortid. Men partiet vil stadig kritisere kapitalismen og fortsat kæmpe for velfærdsstaten – blandt andet gennem en stram udlændingepolitik, forsikrer pennefører Dan Jørgensen

Socialdemokratiet er et magtparti. Derom er de færreste formentlig uenige.

Stauning, Krag, Thorning, alle var de statsministre, og Mette Frederiksen vil gerne blive det samme. Hos ”sosserne” er indflydelse lig med regeringsmagten, ikke at stå udenfor. Men engang ville Socialdemokratiet ”erobre magten”, som der stod i principprogrammet fra 1913, for at skabe et noget andet samfund, end det ønsker i dag.

Alt det ved Dan Jørgensen. Den socialdemokratiske udlændingeordfører har nemlig tilbragt lange stunder mellem røde faner og gamle ”kammerater” på Arbejdermuseet i København på det seneste. Med at læse Socialdemokratiets gamle principprogrammer for selv at skrive det nye, syvende af slagsen: ”Fælles om Danmark”, der bliver præsenteret på en partikonference i Odense i morgen.

Og det bliver noget anderledes end partiets andet principprogram, som ”Kongressen” vedtog tilbage i 1913.

”Socialdemokratiets Maal [er] at samle hele Arbejderklassen i et klassebevidst, socialistisk Arbejderparti, at erobre Magten i Samfundet, at afskaffe det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne, at omdanne det til socialistisk Fælleseje og at organisere det arbejdende Folk til at overtage og drive Produktionen i det socialistiske Samfund,” lød det dengang.

Partiet gik dog ikke så langt som i dets oprindelige principprogram fra 1876, hvor ”Alle andre Klasser” end arbejderklassen blev erklæret for ”en reaktionær Masse”. Dengang foreslog partiet i øvrigt også, at ”Præstegaardsjordene inddrages”.

Dan Jørgensen, fremgår ordet ”produktionsmidlerne” i det nye principprogram?

”Arj, det gør det ikke.”

Hvad med ”Socialistisk Internationale”?

”Nej, der er heller ikke den samme sproglige tilgang til det,” siger Dan Jørgensen:

”Vi står jo på mange måder på de samme ting i dag, som vi altid har gjort - der er endda værdier, der går igen helt tilbage fra 1876 – men det er også klart, at vi ikke længere er et marxistisk parti som i slutningen af 1800-tallet.”

Meget har ændret sig, og Socialdemokratiets principprogrammer giver et glimrende indblik i partiets ideologiske udvikling. I begyndelsen var partiet ifølge Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab, ”under meget indflydelse af det tyske socialdemokrati, som også udgik fra marxistisk tænkning”.

”Hvis jeg husker rigtigt, er det (1913-programmet, red.) også et program med nedrustning, republikken som mål og adskillelse af kirke og skat. Men lige så snart Socialdemokratiet får regeringsmagten, lægger de alt det her på hylden. Da Stauning får alvor kommer til, siger han det berømte citat til den første socialdemokratiske kirkeminister, at du bare skal ’holde de hellige i ro’. Det ville man ikke bruge krudt på at slås for,” siger Tim Knudsen og tilføjer, at partiet også lagde sine republikanske ambitioner på hylden.

”Så snart man sidder med regeringsmagten, afviger man fra mange punkter og er meget mere pragmatiske.”

Og så gik det slag i slag. I principprogrammet fra 1992 fremgår det, at ”den demokratiske socialisme bygger på respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle”. I forordet til det seneste partiprogram, ”Hånden på hjertet” fra 2004, citerede næstformand Lotte Bundsgaard N.F.S. Grundtvig og ikke samtidige Karl Marx. Og Dan Jørgensen har tidligere slået fast, at det nye program vil kalde vækst en grundpræmis i verden.

Men, siger han, ”jeg tror, at man vil se en tilbagevenden til noget ’Socialdemokratiet Classic’ i forhold til vores fokus på at bekæmpe ulighed og tøjle markedskræfterne”.

”Finanskrisen har lært os, hvad der sker, hvis man ikke banker hegnspæle i over for de der markedskræfter, specielt dem, der opererer på tværs af grænser. Det er virkelig nødvendigt,” siger Dan Jørgensen, der desuden slår fast, at principprogrammet understreger partiets internationale sindelag.

”Globaliseringen har jo medført en række nye problemer og udfordringer, som man simpelthen ikke kun kan imødegå i nationalstaten. Der bliver man nødt til at arbejde sammen på tværs af grænserne. Her er finanskrisen jo et godt eksempel på, hvad der sker, hvis man ikke tøjler markedskræfterne. Og klimakrisen er et godt eksempel på, hvad der sker, hvis man ikke har styr på produktionen, ikke?”

Han nævner ikke et andet globaliseringsaspekt: Indvandringen. Socialdemokratiets ømme tå de sidste 30 år. Men det kommer vi tilbage til.

Når Socialdemokratiet kun er nået til principprogram nummer syv, skyldes det ifølge professor emeritus Tim Knudsen blandt andet, at partiet beholdt sine principper fra 1913 frem til 1961.

Partiets mål var altså på papiret stadig ”Gennemførelsen af det socialistiske Fælleseje” og ”Tilintetgørelsen af alle Former af Udbytning” under de to verdenskrige, DKP’s opståen og H.C. Hansens kamp med kommunisterne.

”I 1930’erne slår man over på det, man kan kalde en ’Danmark for folket’-linje i stedet for en ren arbejderpolitik. Så afvigelserne fra principprogrammet bliver større og større,” siger Tim Knudsen, der dog tilføjer, at ”et godt stykke op i 1950’erne var man ikke sikker på, at kapitalismen fungerede”.

”Der sker jo det, at det viser sig, at den kan fungere ude omkring i verden. Danmark kommer fra 1958 ind på en velstandsbølge og får enestående økonomisk fremgang.”

I principprogrammet fra 1961 havde den demokratiske socialisme fået et nyt mål: ”At frigøre mennesket”. Der skulle nu ske en ”tilpasning” af ejendomsretten. Og ”alle er forbrugere”, konstaterede partiet, der havde fået økonomerne Viggo Kampmann og Jens Otto Krag i spidsen.

”De havde jo stiftet bekendtskab med forskellige nyere økonomiske teorier. Desuden havde Krag været i USA, og det tror jeg for ham var en stor øjenåbner. På det tidspunkt i begyndelsen af 1950’erne var der jo fin gang i den amerikanske økonomi,” siger Tim Knudsen.

Men hov. I det næste principprogram fra 1977 står der, at ”den endelige målsætning er fælleseje af produktionsmidlerne.”

Videre: ”Det kapitalistiske systems ulighed og uhæmmede magtudfoldelse er en af de virkelige farer, der truer et samfund”. Ifølge Tim Knudsen formentlig et signal til det socialdemokratiske bagland, der så partiet indgå ”talrige kompromiser med de borgerlige” i dette tumultariske, politiske årti. Anker Jørgensen var blevet statsminister, Ritt Bjerregaard undervisningsminister, og i dag mener hun ”stadigvæk, at vi er demokratiske socialister”.

”Men det er tydeligt, at hele den kapitalismekritik, som var en del af 1970’erne, absolut ikke er en del af det sprog, der bliver talt i dag. Men samtidig kan man se, at ulighederne i samfundet er vokset, og derfor begynder diskussionen om klassesamfundet jo at dukke op igen,” siger Ritt Bjerregaard, der også genkender noget ”Socialdemokratiet Classic”, som Dan Jørgensen kalder det, i den nuværende partilinje.

”Det, der var karakteristisk for Helle Thorning-regeringen, var den der forkerte opfattelse af en nødvendig politik. Det er heldigvis blevet erstattet af en, kan du sige, mere klar fordelingspolitik. Det hilser jeg meget velkomment,” siger Ritt Bjerregaard.

Udviklingen fra 1977 hænger ifølge Tim Knudsen ”sammen med, tror jeg, at der kom et paradigmeskift i hele den vestlige verden i slutningen af 1970’erne og ind i 1980’erne med Reagan og Thatcher”.

”Også i praktisk politik. Nyrup overgik jo de borgerlige med hensyn til at privatisere. Det var vist ikke klassisk socialdemokratisk politik. De var så med til, godt nok i kompromis med de Konservative, at ophæve formueskatten. Heller ikke specielt udpræget socialdemokratisk. Det var vel mere det, at det nu spillede en stor rolle at føre en kompetent økonomisk politik, det man kalder en ’ansvarlig politik’,” siger Tim Knudsen.

På det tidspunkt omskrev de britiske socialdemokrater deres principprogram under heftig debat. Socialdemokrater over hele Europa gik nu ideologisk ”den tredje vej”.

Dan Jørgensen deler ”ikke analysen af, at vi i Danmark har taget ’den tredje vej’ til os. Det, vi gjorde med Nyrup og Lykketoft i 1990’erne, var jo faktisk noget helt andet. Den der deregulering og frisættelse af markedet, som Tony Blair stod for, har vi jo aldrig rigtigt taget til os.”

På ét punkt vil det nye principprogram formentlig adskille sig en hel del fra partiprogrammet i 1992, hvor partiet skrev, at ”den internationale solidaritet må have samme vægt som den nationale solidaritet”, at ”de mest påtrængende problemer kan kun løses ved samarbejde hen over grænserne” og krævede ”støtte og tolerance” over for ”de fremmede i vores samfund”.

Meget abonnerer de sikkert stadig på. Men siden 1990’erne har partiet strammet udlændingepolitikken igen og igen. Og siden folketingsvalget har fremtrædende socialdemokrater både foreslået et loft over Danmarks flygtningemodtag, talt for lejre i nærområderne og stemt for adskillige stramninger.

”Vi vil gerne hjælpe, vi vil gerne hjælpe meget, og vi føler en solidaritet med de, der er på flugt. Omvendt ved vi også godt, at vi må begrænse, hvor mange der kommer til landet. For hvis vi bare åbnede grænserne for alle, kan vi ikke bevare vores velfærdsstat. Det er også en ideologisk prioritet for os,” siger Dan Jørgensen.

Selv havde han et nært forhold til Svend Auken, der stod for en meget åben udlændingepolitik. Men Dan Jørgensen, ”vil helst ikke filosofere om, hvad Svend ville have ment om dette og hint”.

”Det er jeg blevet spurgt om meget tit i forbindelse med stort set alle interviews, jeg giver om alting,” siger Dan Jørgensen:

”Jeg tror, man må sige, at det dilemma, der ligger i balancen mellem forskellige hensyn, står tydeligere nu, end det har gjort før.”

Demonstration på Grønttorvet i København. Året var 1916, og forrest i midten gik socialdemokraten Thorvald Stauning, der senere skulle blive Danmarks længst siddende statsminister. Dengang ville partiet i sit principprogram ”afskaffe det kapitalistiske privateje”. Foto: Ritzau Foto