Den danske regering vil ikke følge en række andre landes eksempel og officielt anerkende, at Tyrkiets massakrer på armenierne i 1915 var et folkedrab. Selvom 15 lande blandt andre Frankrig, Polen og Canada officielt betegner Det Osmanniske Riges omfattende massakrer på deres landsmænd for folkedrab, så mener udenrigsminister Per Stig Møller (K), at det er en diskussion for historikerne.
Det er regeringens opfattelse, at der er tale om et historisk spørgsmål, som det bør overlades til historikere at besvare, skriver Per Stig Møller i et svar til Folketingets Udenrigsudvalg.
De tyrkiske myndigheder i Det Osmanniske Rige anholdt den 24. april 1915 lidt over 200 fremtrædende medlemmer af det kristne armenske samfund og indledte, hvad Armenien og en lang række andre lande kalder et organiseret folkemord, som havde til formål at eliminere etniske armeniere i den daværende stormagt. Ifølge armenske historikere blev op mod 1,5 millioner armeniere dræbt ved massakrer, der foregik i årene 1915-1923. Den armenske befolkning blev spredt ud over mange lande efter massakrerne.
Tyrkiet hævder, at armeniere også begik massakrer på tyrkere sammen med fremrykkende russiske styrker i krigens slutning.
Den tyrkiske regering og ledende politikere fra alle større partier mener ikke, at der findes beviser for folkedrab, selvom det står fast, at mange armeniere blev dræbt af tyrkere og kurdere, der havde fået lovning på at overtage armenske ejendomme.
I 2006 vedtog Europa-Parlamentet en kritisk rapport om Tyrkiet, som blandt andet kræver, at Ankara skal anerkende folkemordet på armenerne i 1915. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, mener, at Per Stig Møller frygter Tyrkiets reaktion, hvis han anerkender folkedrabet.
Jeg tror, at den danske regering er bange for at anerkende det som et folkedrab. Men det er det rigtige signal at sende fra EU-landene, at man nu anerkender det officielt som et folkedrab, da det er helt afgørende i forbindelse med Tyrkiets optagelsesforhandlinger med Unionen. Det vil være et godt signal at sende til tyrkerne, at det her, som de havde gang i under Første Verdenskrig, det kan man ikke bare sidde overhørig, siger Morten Messerschmidt.
/ritzau/