Danmark er et af de bedste steder at være kvinde i. Til gengæld er vi et af de mindst feministiske lande i den vestlige verden. Det viser en undersøgelse, foretaget af den internationale analyse- og konsulentorganisation YouGov.
Analysen, der bygger på 25.000 adspurgte i 23 lande, blev bragt i den britiske avis The Guardian for nyligt, og den britiske avis undrede sig så meget over den danske placering, at overskriften lød ”Og den mindste feministiske nation i verden er... Danmark?”
Men det har sin forklaring, at vi til forskel fra lande som Sverige, Frankrig, Italien, Storbritannien, Australien og USA ligger lavt placeret – faktisk lige under Tyrkiet – mener tidligere ligestillingsminister Karen Ellemann (V).
”Jeg er slet ikke overrasket, for i Danmark har ordet feminisme historisk set en negativ klang af 1970’ernes krigeriske rødstrømper. Så hvis YouGuv har brugt ’F-ordet’, da de spurgte danskerne, har mange svaret, at sådan føler de sig ikke. Til gengæld har vi ligestilling som en indgroet værdi. Den har vi fået ind med modermælken, og det betyder, at det ikke er noget, vi skal til at lære. Vi har de værdier i os,” siger hun.
Kun en ud af seks danskere svarede i undersøgelsen, at de opfattede sig som feminist og en tredjedel sagde, at de betragtede det at blive piftet efter på gaden som ”acceptabelt”, hvilket er det højeste antal med undtagelse af Nigeria. Samtidig to ud af fem udtryk for en kritisk indstilling til #metoo-bevægelsen.
Kønsforsker ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup, mener, at danskernes svar hænger sammen med, at feminisme opfattes som sekterisk.
”I alle andre lande har man feministiske studier, mens vi kalder det kønsforskning. Måske fordi vi er så sporet ind på ligestilling, at vi godt kan se, at man udelukker nogle, når man kalder noget feministisk,” siger hun.
På den anden side, kan det også være skidt ikke at definere sig selv som feminist, mener Karen Sjørup.
”For det er nu engang kvinder, der oftest bliver undertrykt.”
I undersøgelsen topper Sverige ikke overraskende listen som erklærede feminister og ligeretsforkæmpere, og ifølge kønsforskeren skyldes det, at man der har en helt anderledes politisk korrekt holdning til det at være feminist.
”For eksempel har skiftende svenske ministre taget ordet på sig. Det kan jeg slet ikke forestille mig ville ske i Danmark,” siger hun.
Da Karen Ellemann i 2016 blev minister for ligestilling, pointerede hun ligefrem i sin tiltrædelsestale, at hun ikke var feminist.
”Det gjorde jeg, fordi vi i Danmark tænker mere i ligestilling end i feminisme,” siger den tidligere minister, der i dag er Venstres gruppeformand.
Hendes forklaring på, at Sverige topper undersøgelsen, er, at ”betonfeminismen” i 1970’erne ikke fik lov til at fylde så meget i Sverige.
”I Danmark har vi været bedre til den åbne debat, og det har bragt os videre.”
Til gengæld var det så som så med den åbne debat, da Karen Ellemann efter sin indsættelse som ligestillingsminister til et Kvinfo-arrangement – i Vega i København – ville tale om manglende ligestilling i nogle minoritetsmiljøer.
”Det var ikke populært, faktisk blev jeg buet ud, men det er jo virkeligheden. Heldigvis er vi blevet bedre til at tale om det i dag.”