Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Danmark er blevet en lille smule mere allieret

At Danmark var en allieret nation under Anden Verdenskrig er imidlertid ingen nyhed, påpeger en af Danmarks førende besættelsestidshistorikere, lektor emeritus Hans Kirchhoff.

Når 70-året for D-dag markeres i Normandiet den 6. juni, vil Dannebrog for første gang vaje ved siden af de andre allierede nationers flag

Den 6. juni 1944 invaderede en enorm mængde soldater fra de alliererede lande det tysk-besatte Normandiet i Nordfrankrig og påbegyndte dermed afslutningen på Anden Verdenskrig. I alt anslås omkring tre millioner soldater at have deltaget i den vellykkede operation over Den Engelske Kanal for at nedkæmpe Hitlers Tyskland. Langt hovedparten var fra USA og Storbritannien, men fra i år har Danmark fået lov til også at fejre invasionen som sejrherre.

Hvert femte år siden 1944 er årsdagen for invasionen blevet højtideligholdt, men Dannebrog har ikke fået lov til at vaje sammen med de andre allierede landes flag. Det har vi nu opnået efter et dygtigt stykke arbejde, og det er en stor triumf, siger Jens Ege, formand for Danske Veteraner 1940-45.

LÆS OGSÅ: Historiske dokumenter sælges på det sorte marked

Det betyder, at Frankrigs præsident, Francois Hollande, har indbudt dronning Margrethe til sammen med blandt andre den britiske dronning Elizabeth og USAs præsident Barack Obama at repræsentere de sejrende allierede nationer. Dette ses ikke mindst som en anerkendelse af de 6000 danske søfolk, der deltog i Anden Verdenskrig på de allieredes side, og hvis 89-årige formand Erik Kragelund ifølge Jens Ege har spillet en hovedrolle i, at den franske regering har ladet sig overtale til at invitere Danmark med.

At Danmark var en allieret nation under Anden Verdenskrig er imidlertid ingen nyhed, påpeger en af Danmarks førende besættelsestidshistorikere, lektor emeritus Hans Kirchhoff:

Der var megen strid om Danmarks position frem til opgivelsen af samarbejdspolitikken den 29. august 1943. Herefter anerkendte først Storbritannien, siden USA Danmark som allieret, mens Sovjetunionen først gav Danmark denne anerkendelse efter befrielsen 5. maj 1945, forklarer han.

Men selvom den nye franske anerkendelse er rent symbolsk, kan den godt være med til at læge sår indadtil i Danmark, mener Henrik Skov Kristensen, historiker med speciale i besættelsestiden.

Han peger på, at det udelukkende er danskerne selv, der har sat landet i et uheldigt lys under Besættelsen. Resten af verden har for længst accepteret Danmark som en af de allierede.

De fleste andre besatte lande indgik jo også i samarbejdspolitikker, og det blev Danmark tilgivet for, allerede inden krigen var slut. Men det er klart, at særligt modstandsfolk og de mange sømænd, der aktivt kæmpede for at få Danmark ind i krigen, mens politikerne forsøgte at holde os ude for dem kan dette ses som et ridderslag, siger han.

Og det er netop sådan, Jens Ege tolker den franske gestus over for Danmark:

Vi kan være lidt mere tilfredse med os selv. Vi har været kede af, at der i udlandet har været en lille smule skepsis over for, hvilken rolle Danmark egentlig spillede under Besættelsen. Man kan sige, det er en sen anerkendelse, men sent er bedre end aldrig.