Prøv avisen

Danskerne er de mindst høflige i Europa

Der sker et meget alvorligt normskred i disse år, hvor vi ikke viser andre samme respekt som tidligere, og vi er i færd med at miste de fælles normer for, hvordan vi opfører os ordentligt over for hinanden, mener lektor Michael Böss. Foto: NIMA STOCK

Danskerne befinder sig i bunden af det internationale høflighedshierarki og opfører sig stadigt mere hensynsløst, mener flere forskere. Det er blandt andet et resultat af en insisteren på at være lige, selvom vi ikke er det. Samtidig er de kristne værdier blevet mindre tydelige

Vi tror, vi er et gemytligt og ligetil folkefærd, men i virkeligheden betragter resten af verden os som den ubehøvlede dreng i klassen.

Sådan siger lektor og samfundsforsker Michael Böss fra Aarhus Universitet. I bogen ”Håndbog i høflighed – kulturelle koder i 11 EU-lande” beskriver han sammen med andre forskere, hvordan danskerne befinder sig i bunden af det europæiske høflighedshierarki, og afstanden til de mest hensynsfulde lande bliver kun større, hvis man sammenligner med eksempelvis Japan og Canada. Og måske værst: Vi bliver værre og værre, siger han, og det er en af de væsentligste tendenser i tiden, hvis man vil forklare, hvorfor sociale relationer og fællesskabet i det hele taget bliver stadigt svagere.

”Der sker et meget alvorligt normskred i disse år, hvor vi ikke viser andre samme respekt som tidligere, og vi er i færd med at miste de fælles normer for, hvordan vi opfører os ordentligt over for hinanden,” siger han og nævner de mange skænderier på cykelstierne, den stigende uro i skoleklasserne og den store mængde affald i naturen som sigende eksempler.

Det er en udvikling, der ikke mindst hænger sammen med, at det er 68-generationens børn, der opdrager ungdommen i dag efter noget løsere sociale koder end tidligere. Samtidig er de kristne værdier stadigt mindre tydelige og udgør ikke længere samfundets bærende kultur, siger han.

Den diagnose er filosof og professor ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt enig i. Han har blandt andet forsket i vredens udvikling og oplever, at den generelt er stigende og kommer til udtryk gennem mindre hensynsfuldhed. Det betyder ikke, at vi bliver mere onde eller ligegyldigt anlagte, men vi føler os nemmere krænket. Og reagerer kraftigere på det end tidligere, hvilket åbenlyst skyldes, at vores kultur er blevet mere selvkredsende, mener han. Men forklaringen går dybere end det og har sit udgangspunkt i folkeskole- loven fra 1993, for den fungerer som en slags moralsk grundlov, siger professoren. Her blev ligeværd for første gang indskrevet som et retsligt grundlag, hvilket siden har formet vores anerkendelseskultur. For selvom man til nød kan lovgive om ligestilling, kan man ikke afskaffe præferencer.

”Nok er vi lige for loven, men vi værdsætter ikke ens, og derfor er vores krav på ligeværd et kulturelt syndefald. Det har betydet, at vi ikke forstår og ikke accepterer hierarkier i Danmark. Vi insisterer i stedet på at være i samme båd, men det er vi ikke, og i takt med at forskelligheden tager til, medfører det stadigt flere og mere voldsomme konfrontationer,” siger han.

Den udvikling kunne måske afhjælpes af meget tydelige sociale normer, men især de seneste 15 år har staten trukket sig tilbage og overladt det mere til befolkningen at tage sig af hinanden. Og fordi vi ikke er så ens og lige, som vi tror, er vi langtfra enige om de sociale spille- regler.

”Vi kommer nemt til at virke mindre hensynsfulde i vores forsøg på at praktisere en social rangorden, for det er svært hele tiden at afstemme reglerne for god opførsel efter situationen. Derfor giver mange enten op eller bliver meget firkantede,” siger han.

Ole B. Jensen er professor på Aalborg Universitet og forsker blandt andet i høflighedskultur i trafikken. Han oplever også et generelt opgør med en traditionelt mere pragmatisk kultur. Alligevel ser han mere optimistisk på fremtiden end sine kolleger, for rundt om på vejene er folk så småt begyndt at vise mere hensyn, påpeger han:

”Vores høflighedskultur er helt klart under ombrydning. Tonen på især sociale medier er blevet enormt grov, men omvendt har vi aldrig været så eksponeret for andre kulturer, der gør tingene anderledes end os. Så jeg er ikke sikker på, at man generelt kan sige, at vi bliver mindre hensynsfulde, men vi er det på andre måder end tidligere. Og det ændrer sig hele tiden, eksempelvis i trafikken.”